Situationsrapport fra eksportmarkedet Polen

Handelssituation

Effekt af krigen i Ukraine og energiforsyning 

Den 13. maj 2022 vedtog Polens regering en resolution, som opsagde den 29 år gamle Yamal-aftalen, hvilket er en aftale mellem Polen og Rusland om opførelse af et system af gasrørledninger til at transportere russisk gas fra Rusland til Polen. Polens klima- og miløminister Anna Moskwa udtalte i den forbindelse, at rigtigheden af regeringens beslutsomhed rettet mod fuldstændig uafhængighed af russisk gas blev bekræftet af Ruslands aggression mod Ukraine, da opsigelsen af Yamal-aftalen har været overvejet i flere år. Dog har Polen haft de mest ambitiøse planer i Europa for udvidelse af sin gaskapacitet, da det skulle erstatte afhængigheden af kul og råolie uden behov for store investeringer i vedvarende energi.

I forlængelse af grøn og vedvarende energi, så var Danmark den 30. august 2022 vært for et energitopmøde hvor repræsentanter fra Polen, Tyskland, Sverige, Finland, de baltiske lande samt EU-Kommissionen var inviteret. Overskriften for mødet var, at Østersølandene vil forpligte sig til at syvdoble mængden af strøm fra havvind i Østersøen frem mod 2030, og at EU-landene i fællesskab vil forpligte sig til at bygge op mod 1700 nye havvindmøller, som skal kunne levere strøm til cirka 30 millioner husstande.

Selvom EU-landene umiddelbart er enige om retningen, er der stadig knaster i forhandlingerne, da det er ikke alle de europæiske lande, der er lige langt. Eksempelvis har Polen sagt, at der er tale om et meget langsigtet perspektiv i forhold til at opnå uafhængighed fra Rusland, hvorfor landet også vil tale om de kortsigtede virkemidler. Dette skyldes også, at Polen er så langt bagud i den grønne omstilling, at de ikke har råd til at lave de meget massive omstillinger, det vil kræve for at komme ud af kul og gas.

De store ambitioner i forhold til at omstille Polens energisektor fra at være baseret på op til 90 pct. kul til en fuldstændig afvikling af kulminerne inden 2049 bevirker, at hele energiområdet er under kraftig forandring og udvikling både i forhold til etablering af produktion af store mængder vedvarende energi samt et forstærket fokus på energieffektivisering. Set i lyset af Polens økonomi et år inde i COVID-19-krisen forventer ambassaden stadig, at de store danske kerneområder inden for miljø og energiteknologi, sundhed og digitalisering fortsat vil opleve en stor og stigende efterspørgsel fra Polen – både i den nærmeste fremtid og på længere sigt. Med udsigt til udbudsrunder inden for blandt andet offshore vind er der udsigt til en øget dansk tilstedeværelse på det polske marked.

Muligheder på sektorniveau

COVID-19 har ikke ændret stort på vækstudsigterne for de forskellige sektorer i polsk økonomi. Det er fortsat energi- og miljøområdet, der oplever en rivende udvikling og store investeringer, mens digitalisering og sundhedssektoren følger lige efter. Særligt inden for sundhed, hvor Polen også regionalt har været stillestående, forventes at blive kraftigt reformeret bl.a. gennem digitalisering, inden for den nærmeste fremtid - måske forstærket af COVID-19-pandemien.

Energi og miljø

Polen står over for at skulle udfase kul. Det betyder, at kul skal gå fra de nuværende ca. 85 pct. af energimixet til, at de sidste kulminer lukkes i 2049. Heraf følger, at investeringer i vedvarende energi og energieffektivisering de kommende år bliver enorme, hvorfor markedsmulighederne for danske løsninger følgende også vil være markante. I og med at vind- og solenergi udgør henholdsvis 39 pct. og 48,5 pct. af Polens kapacitet af vedvarende energikilder i februar 2022, vidner det om efterspørgsel på særligt danske løsninger inden for vedvarende energi. Herudover er der også et forstærket fokus på vand, spildevand og affaldshåndtering, hvorfor også løsninger inden for disse sektorer vil være interessante. Behovet for vedvarende energikilder har også kun opnået mere relevans som følge af den nuværende energikrise pga. Ruslands invasion af Ukraine. Her vil danske aktører inden for sol- og vindenergi kunne biddrage til energiomstillingen.

I juli 2022 har den polske regering godkendt en godtgørelse på 3.000 zloty (EUR 630) til hver husstand for at hjælpe dem med at købe kul efter at have indrømmet, at en nyligt indført plan for at begrænse skyhøje priser er slået fejl. Omkring 35 pct. af de polske hjem bruger kul til opvarmning. I alt 11,5 mia. zloty (EUR 2,4 mia.) vil blive afsat til det nye program. I juni 2022 meddelte regeringen, at den indfører en garanteret maksimalpris for kul på 996,60 zloty per ton. Sælgere ville blive kompenseret for tabt fortjeneste, men kun op til 1073,13 zloty pr. ton. Da markedspriserne allerede var nået op på 3.000 pr. ton i juni, viste det valgfri program sig upopulært blandt virksomheder. Den nye godtgørelse vil være tilgængelig for husstande, hvor hovedopvarmningskilden er kul eller piller, der indeholder mindst 85 pct. stenkul. Der er ingen indkomstkriterier, hvilket betyder, at alle, der har sådan en varmeovn, kan ansøge. Husstande, der ønsker at deltage i programmet, skal ansøge senest den 30. november 2022. Herefter har den pågældende kommune op til en måned til at udbetale den bevilgede godtgørelse, som ikke bliver beskattet.

Efter en hidtil uset krise på grund af pandemien, reagerer Polens genopretnings- og modstandsdygtighedsplan på det presserende behov for at fremme et stærkt opsving og gøre Polen fremtidsklar. Reformerne og investeringerne i planen vil hjælpe Polen med at blive mere bæredygtig, modstandsdygtig og bedre forberedt på udfordringerne og mulighederne ved de grønne og digitale omstillinger. Til dette formål består planen af 49 reformer og 53 investeringer. De vil blive støttet af anslået EUR 23,9 mia. i tilskud og EUR 11,5 mia. i lån. 42,7 pct. af planen vil støtte den grønne omstilling og 21,3 pct. af planen vil støtte den digitale omstilling.

Sundhed og digitalisering

 Polen har gennem de seneste par år øget andelen af BNP, som anvendes på sundhedsområdet med 1 pct. og står samtidig overfor at ville modernisere hele sundhedssektoren. Der ses blandt andet på Danmark for inspiration både ift. at kunne tilbyde et højt niveau af behandling til de polske borgere, men samtidigt også holde styr på omkostningerne. Dette kan give en lang række af leverandører af både sundhedsprodukter og -ydelser gode muligheder i Polen.

For at fremme den danske interesse for den polske sundhedssektor har den danske ambassade i Warszawa, i samarbejde med Danish.Care, startet et projekt kaldet ’Healthcare B2B Alliance’. Projektets formål er at skabe en matchmaking platform der kan facilitere aktiviteter, workshops og indsatser med henblik på at komme ind i salgskanalerne på sundhedsmarkedet i Polen. Projektet vil strække sig over oktober og november 2022, og vil foregå både i Warszawa og København.

Der eksisterer en solid digitalisering i Polen, hvilket blandt andet kommer til udtryk med en 24. plads i FN’s e-Governments undersøgelse. Dette skal dog ses i lyset af COVID-19, der har understreget behovet for et yderligere fokus på digitaliseringen og de digitale løsninger. Dette er blandt andet på områder som e-Health, e-Government og deslige, hvor Danmark er langt foran. Områderne prioriteres meget højt, hvor der søges inspiration fra allerede fungerende systemer som Danmarks og med mængden af midler fra genopretningsfaciliteterne, investeres der stort i digitalisering i Polen de kommende år. Med andre ord er behovet for danske tech-løsninger stærkt gældende.

Den forværrede sikkerhedssituation i Europa siden den russiske annektering af Krim i 2014, som indtil videre kulminerede med den russiske invasion af Ukraine i februar 2022, indledte en optrapning af den militære konflikt i Europa, som ikke er set siden den kolde krig.

Situationen har stor betydning for den polske forsvarspolitik. Den 12. marts 2022 vedtog det polske parlament en lov om forsvar af hjemlandet, der forudsætter en forøgelse af antallet af polske væbnede styrker til 300.000 soldater, en modernisering af de væbnede styrker og en stigning i udgifterne til forsvaret til 3 pct. af BNP i 2023. På grundlag af loven vil der blive oprettet en fond til støtte for de væbnede styrker. Formålet med denne fond er at gøre det muligt at skaffe yderligere midler til oprustning og modernisering af den polske hær. Om nødvendigt vil de nye finansieringsstrømme komme fra statspapirer, obligationer eller betalinger fra statsbudgettet.

På nuværende tidspunkt er moderniseringen af de polske væbnede styrker baseret på en moderniseringsplan fra 2015. Planen indeholder en række hovedprojekter til modernisering inden for luft-, sø-, land- og cyberområdet, såsom missilsystemer (lagdelt luftforsvar og konventionelle missilsystemer), fly (F-35-jagere og helikoptere), artilleriudstyr, kampkøretøjer, ingeniør- og jernbanemateriel til militære formål, håndvåben og småkalibervåben, transportkøretøjer, krigsskibe og andre fartøjer, elektronisk udstyr og kommunikationssystemer samt medicinsk udstyr.

Det samlede budget for disse anskaffelser er på 504 mia. zloty. (DKK 806 mia.) i tidsrammen 2021-2035. Dette tal vil højst sandsynligt stige som følge af den nye lov om indenrigsforsvar og andre projekter, der er blevet iværksat siden offentliggørelsen af denne plan. På nuværende tidspunkt bruger Polen ca. 30 pct. af sit forsvarsbudget på militært udstyr og militær kapacitet.  

En rapport fra august forklarer at prøvetagninger foretaget af den øverste polske revisionsmyndighed (NIK) af virksomheder, der leverer vand til polske hjem viste, at over en tredjedel af vandet – og i nogle tilfælde op til 60 pct. – blev spildt på grund af den høje fejlprocent i vandforsyningsnettet, den dårlige tilstand af infrastrukturen, og mangel på penge til at udføre hverdagsaktiviteter. NIK fandt også problemer med vandkvaliteten i 80 pct. af faciliteterne, hvor vandet i nogle tilfælde var udrikkeligt i op til flere måneder.

Offentliggørelsen af resultaterne kommer i en sommer, hvor mange dele af landet er blevet klassificeret som værende i risiko for tørke, og vandstanden i floderne er faldet til et historisk lavpunkt. Nogle kommuner, herunder Warszawa, opfordrer offentligheden til at begrænse vandbesparelserne, mens andre begrænser forsyningerne. Man kan derfor konkludere at i 2022 har det polske vandmarked uforløst potentiale, men har samtidig gode erfaringer med dansk teknologi og viden.

Siden Polen blev en del af EU har danske virksomheder bidraget til denne udvikling, og dansk vandteknologi har et stærkt brand i Polen. Der er store planer for de næste syv år, frem mod 2030. Der gives i dag stadig bøder for manglende overholdelse af EU’s spildevandsdirektiv. Infrastrukturen for vanddistribution er aldrende og der opleves stadig høje vandtab. Den danske eksportstrategi for vandsektoren har sikret at vi fra dansk side kan støtte den Polske regulator i den nye rolle. Sammen med Miljøstyrelsen og konkurrence- og forbrugerstyrelsen arbejder Udenrigsministeriet med de Polske myndigheder for at dele erfaringer, som på sigt kan bidrage til bedre forhold for bæredygtige effektive danske løsninger i Polen.

Polen er den største producent af biogas fra kommunale renseanlæg i Europa mål på kubikmeter totalt. Grundet de høje energipriser og aldrende anlæg er der lige nu stor efterspørgsel på optimering af eksisterende anlæg og udvidelse til øget kapacitet. Derudover er der rum til øget energieffektivisering af eksisterende processer i spildevandsrensningen. Under en delegation til Danmark med seks polske forsyninger i maj 2022, blev der udtrykt et stort ønske om at kopiere de danske løsninger til Polen. Der følges op med workshops i hele Polen fra den danske ambassade om mulighederne inden for dette i hele 2022 og 2023.

Inden for landbrug og fødevarer i Polen ser man et øget fokus på bæredygtighed og effektivisering af produktionen. Heriblandt er der ændringer i strukturen af den polske svineproduktion, hvor man både har implementeret strengere regler, og dertil set færre infektioner i de 60.000 landbrug med svineproduktion, som Polen i øjeblikket har. Her er produktionen blevet mere koncentreret, hvilket har forbedret billedet af polsk svineproduktion udadtil.

Af aktuelle samarbejder mellem Danmark og Polen inkluderer bl.a. økologi, hvor en delegation fra det polske landbrug skal til Danmark for at mødes med forskellige aktører inden for dansk landbrug, hvor formålet er at skabe inspiration og vise effektive løsninger i konverteringen fra konventionel til økologisk landbrug.

I Polen er der også øget opmærksomhed på biogas som et redskab til en mere effektiv anvendelse af ressourcer, og dermed en mere bæredygtig fødevareproduktion. I forlængelse af dette ser man også ressource effektivitet og såkaldt ’low-cost and climate-resilient economy’ som fokusområder i Polen. Dette inkluderer bl.a. implementering af nye teknologier inden for mælkeproduktion såsom øget digitalisering og en øget besparelse af vandressourcer.

Polen og EU's genopretningsfond

Der er sendt en endelig version af Polens genopretningsplan til EU-kommissionen. Planen indeholder investeringer finansieret både med genopretningsfacilitetens tilskud og lånemulighed. Landet har anmodet om EUR 23,9 mia. i tilskud og EUR 11,5 mia. i billige lån fra EU's genopretningsfond på 750 mia. euro, der blev oprettet i 2020 for at imødegå følgerne af coronavirus-pandemien Den indsendte plan er opdelt i fem søjler:

1. Modstandsdygtighed og konkurrenceevne i økonomien (EUR 4,7 mia.)
2. Grøn energi og energieffektivitet (EUR 14,313 mia.)
3. Digital omstilling (EUR 4,897 mia.)
4. Tilgængelighed og kvalitet i sundhedsvæsenet (EUR 4,542 mia.)
5. Grøn transport og intelligent mobilitet (EUR 7,518 mia.)

Den 28. august 2022 blev EU-Rådet sagsøgt for at godkende Polens COVID-genopretningsfond på EUR 35 mia. Søgsmålet er anlagt af fire sammenslutninger, der repræsenterer dommere i Europa, som hævder, at Rådets beslutning ikke genopretter det polske retsvæsens uafhængighed og tilsidesætter tidligere afgørelser fra EU-Domstolen (CJEU). Sagen blev anlagt ved EU-Domstolen i Luxembourg, som har ret til at gennemgå og potentielt tilsidesætte andre EU-institutioners retsakter.

Polen har endnu ikke modtaget nogen COVID-genopretningsmidler fra Bruxelles: det er meningen, at regeringen skal opfylde en række aftalte milepæle for at overholde EU-lovgivningen, før der foretages nogen udbetaling. Hvornår og om Polen får udbetalt penge fra EU’s Genopretningsfond kan kun tiden vise.

Danske virksomheder forventes at kunne få adgang til EU-støtte i Polen fra både EU’s genopretningsfond og fra midler afsat i EU’s nye budget, særligt i relation til øremærkning af midler til den grønne dagsorden og digitalisering. Den polske energisektor står over for en større transition fra kul til naturgas og parallelt til mere vedvarende energi.

Herudover er der fokus på at forbedre energieffektivitet gennem eksempelvis renovering af bygninger. Mulighederne for danske markedsaktører vurderes fortsat til at være store.

Handelsmuligheder

Strategiske alliancer

Robotics Alliance
Ambassaden har etableret en alliance af danske robotvirksomheder, der ønsker at komme ind på det polske marked inden for fremstillings- og fødevareindustrien. Markedet er domineret af udenlandske virksomheder, der i stadig større grad ønsker at fokusere på automatisering som følge af lav arbejdsløshed og stigende lønninger.

GovTech Alliance
Ambassaden vil i dialog med ITB etablere en alliance af leverandører af services og ydelser til digitalisering af offentlig administration. Med udrulning af EU’s genopretningsmidler er det forventningen, at et hovedområde i Polen vil være digitalisering af interaktionen mellem borgere og forskellige offentlige myndigheder – et område inden for hvilket danske virksomheder har gode kompetencer og erfaringer.

Water Alliance
Langt hovedparten af vandforbruget i Polen foregår i industrien (op mod 70 pct.). Med et forstærket fokus på bedre vandbehandling er der således et stigende fokus på teknologier, der kan effektivisere og mindske vandforbruget i industrien. Ambassaden arbejder på at etablere en vandalliance.

Offshore Wind Alliance

Med den for nyligt indførte energipolitik PEP2040, har Polen besluttet, at 32 pct. af elektricitetsforbruget skal stamme fra vedvarende energikilder i 2030. Dette er blandt andet ved etablering af havvindmølleparker med kapaciteter på op til 6GW inden 2030. Flere af de store danske markedsaktører er allerede på banen, men forventningen er, at markedsudviklingen i høj grad også vil være interessant for hele underleverandørsegmentet.

Nye muligheder

Muligheder inden for urbanisering og byudvikling
Smog har længe sat sit præg på de polske byer, men nu er energieffektivitet og omstilling af energikilderne et meget aktuelt emne. Polen har med implementeringen af Clean Air Programme og PEP 2040 rettet fokus mod netop energieffektiviteten med det formål at reducere mængden af smog.

Fra RRF-tilskuddet forventes der, at der investeres EUR 3,2 mia. i det allerede eksisterende Clean Air Programme, der har til formål at supportere den grønne omstilling gennem termomodernisering af ene- og multifamiliehuse.

Muligheder inden for fødevareproduktion og –forsyning
En stor del af den danske eksport af fødevarer som eksempelvis svinekød går til Polen. Fødevareforsyningen har ikke haft samme påvirkning fra COVID-19 som andre sektorer, hvorfor mulighederne inden for fødevareforsyning stadig er tilstedeværende i samme grad som før COVID-19.

Hertil er der ambitioner om at øge andelen af økologisk landbrug i Polen, hvilket kan give muligheder for danske aktører eftersom Danmark som land har den største andel økologisk landbrug i verden. Som følge af den udvikling man ser i Polen, er der fortsat muligheder for Danmark som en stor producent af fødevarer der dækker langt over landets eget behov.

Hertil har Danmark, i sammenligning med andre lande, en effektiv fødevareproduktion med én af de laveste Co2-udslip. Dette vil kunne appellere til Polen, hvor Danmark bl.a. har ekspanderet på biogas, hvilket kunne skabe inspiration. 

Muligheder inden for transport og logistik

I forbindelse med udkastet til Polens nationale genopretningsplan er der også afsat midler til digitalisering. En del af disse midler er planlagt til at blive anvendt inden for digitalisering af områder inden for transport. Ydermere er det et mål i forbindelse med genopretningsplanen at erstatte hele flåden af busser og lignende til elektriske, der skal reducere mængden af smog, som er enorm i Polen.

Planen for 2022 forudsætter færdiggørelsen af 344 kilometer af nye veje, herunder næsten 74 kilometer af motorveje og mere end 252 kilometer af ekspresveje. Regeringen øremærkede over EUR 7 mia. til byggeri af den polske del af Via Carpatia, en international rute, der forbinder Litauen med Grækenland, herunder understøttende infrastruktur og planer for nye ringveje i flere byer. Via Carpatiais er planlagt til at stå færdig i 2025.

Muligheder inden for sundhed
COVID-19 har understreget nødvendigheden af ændringer i sundhedssystemet i Polen. Af samme årsag arbejder Sundhedsministeriet i Polen på at foretage ændringer i det polske sundhedssystem med stærk inspiration fra det danske sundhedssystem. Derfor vurderes der også at være et potentiale inden for sektoren, hvor danske virksomheder kan få indflydelse.

Nødvendigheden af ændringer afspejler sig også i genopretningsplanen, hvor der er afsat en mængde midler til at øge kvaliteten og tilgængeligheden i sundhedsvæsenet. I tillæg til ovenstående har den polske regering indikeret at udgifter til det polske sundhedssystem forventes at stige markant de kommende år.

Af aktuelle reformer for polske hospitaler, som er planlagt for tredje kvartal af 2022, kan der nævnes en vurdering af hospitalernes økonomiske vilkår, etablere fælles betalingsmiddel for hospitalernes indkøb af udstyr, investeringer og rekonstruktioner. Ydermere ønsker man at fjerne konkurrencen mellem hospitaler i samme region, hvad der betegnes som en profilering af hospitalerne. Dertil vil man også have en kategorisering af hospitalerne rangeret i fire grupper fra A til D, hvor der rangeres efter økonomisk stabilitet og risiko for gæld. 

Af andre områder der særligt er i fokus inden for sundhed er både digitale sundhedsløsninger og psykiatrisk behandling. 

Af aktuelle nyheder inden for energi sektoren skal nævnes åbningen af Baltic Pipe, som fejres d. 27 september 2022. Projektet er gennemført af Gaz-System og Energinet med installation af denne offshore gas pipeline. Indledningsvis vil rørledningen levere gas fra PGNiG i Norge (3 mia. kubikmeter), og dertil er der en kontrakt med Ørsted for over 6 mia. kubikmeter gas. Ellers forhandles der om yderligere leveringer, som vil blive gennemført i slutningen af 2022.

Hydrogen er fremadrettet en stor faktor i Polen, hvor at det forventes at hydrogen vil være helt central inden for polsk energi frem mod 2030 og 2040. Dette betyder at brugen af hydrogen vil stige inden for både power generation, heating, transport and industri, og vil dermed understøtte udviklingen inden for vedvarende energi. Dette gør det muligt at lagre overskud af energi til senere brug i forskellige sektorer.

Polen har i øjeblikket den femte største produktion af hydrogen i verden og står for 14 pct. af produktionen i Europa. Ifølge den polske regerings hydrogen strategi vil grøn hydrogen spille en betydelig rolle i vejen mod klima neutralitet. Polske virksomheder har meddelt, at der vil blive investeret mia. af euro i hydrogen. Frem mod 2030 har PKN Orlen øremærket ca. PLN 7,4 mio for projekter, der vil gøre virksomheden i stand til at udvikle sig inden for lav- og nul-emission hydrogen, som er baseret på vedvarende energikilder og kommunale spilde-håndterings teknologi. PKN Orlen’s hydrogen strategi vil blive implementeret i fire nøgle områder: mobilitet, rensning og petrokemikalie, research og udvikling, industri og energi

The Trade Council i Polen

Særligt inden for de regulerede sektorer som energi, sundhed og den offentlige sektor generelt kan The Trade Council tilbyde at analysere udviklingen samt skabe adgang til relevante beslutningstagere, således at de danske markedsaktører er godt klædt på ift. både nye investeringer og etablering på det polske marked. Polen og Danmark har generelt et tæt og godt samhandelsforhold, og ambassaden oplever i stigende grad, at Polen orienterer sig mod Danmark ift. udvikling af både deres energi- og sundhedssektor.

Ambassaden er en oplagt samarbejdspartner ift. lokal partnerdialog, netværksopbygning, myndighedssamarbejde, facilitering af kontakt til lokale partnere, teknisk bistand og andre aktiviteter.