Gå til indhold
Vitus 

Eksportrådgivning der skaber succes i din virksomhed på bare et år

VITUS-programmet er eksportrådgivning til små og mellemstore virksomheder, som ønsker at blive etableret på bestemte eksportmarkeder inden for et år. 

Små og mellemstore danske virksomheder har ofte et stort potentiale for at eksportere, men kan have svært ved for alvor at forme en klar markedsstrategi og etablere salg til udlandet.

Derfor tilbyder The Trade Council eksportrådgivning i form af VITUS-forløbet: Et skræddersyet forløb på et år med en eksportrådgiver, der har indgående kendskab til det pågældende eksportmarked. Målet er at give din virksomhed en markedsstrategi og de rette værktøjer til at opnå ordrer på det valgte marked inden for et år.

Hør om Epiito's VITUS-succes

Play video
”I VITUS gennemgik vi et intensivt program med fokus på Norge som første eksportmarked. Vi fik skabt en god eksportstrategi, som vi nu bruger, når vi skal ind på nye markeder.”
Torben Dalgaard Direktør, Dalux ApS

Din virksomhed kommer gennem et intensivt forløb med eksportrådgivning, sparring og workshops. Til de to workshops vil din virksomhed møde de øvrige virksomheder, der deltager i programmet. Her vil eksterne eksperter give deltagerne vigtige værktøjer til at målrette salg til udlandet, og virksomhederne vil få værdifuld feedback på egne ideer og præsentationer.

I fasen for markedsstrategi tager virksomheden på en fact finding-tur til det valgte eksportmarked med eksportrådgiveren. Strategifasen udmunder i en eksportstrategi, som evalueres af et panel fra erhvervslivet.

Herefter følger eksekveringsfasen, som omfatter udrulningen af eksportstrategien i tæt samarbejde med eksportrådgiveren. Efter 12 måneder afsluttes programmet med et evalueringsmøde.

”Det vigtigste for os i VITUS-forløbet var eksekveringsfasen. Rådgiverens brancheforståelse var vigtig og kundemøderne, som The Trade Council arrangerede, var en helt afgørende start for den vækst vi ser i Norge i dag.”
Torben Dalgaard Direktør, Dalux ApS

Med eksportrådgivning i VITUS-programmet opnår din virksomhed desuden et tilskud på 50 procent af timeprisen på 265 timer hos eksportrådgiveren. Derudover er workshops og sparring med det eksterne ekspertpanel også inkluderet.

Kvalifikationskrav

For at kvalificere sig til VITUS-programmet skal din virksomhed have et dansk CVR-nummer, under 250 ansatte, en omsætning på maksimalt 375 mio. kr. og opfylde de internationale regler om statsstøtte.

Udvælgelsen til VITUS-programmet baseres desuden på kvalitative kriterier angående virksomhedens eksportparathed.

Der er ansøgningsfrist til VITUS-programmet to gange årligt. Næste ansøgningsfrist er 1. marts 2019.

Blue-Line er vinder af Vitus-prisen 2018. Hør om deres Vitus-forløb her

Play video

ønsker du at vide mere om vitus-forløbet?

Så kontakt os og hør nærmere.

Loading...