Styrk din bæredygtige eksport
Styrk din bæredygtige eksport med SDG Business Accelerator
Få fire måneder med skræddersyede workshops, peer-to-peer sparring og kontakt til et relevant eksportmarked
Virksomheder er én af nøglespillerne, når det handler om at
realisere verdensmålene. Danske virksomheder inden for styrkepositioner som
sundhed, energi, vand og fødevarer har løsninger og produkter der kan være med
til at løse globale udfordringer. Og for de virksomheder, der formår at gribe
de muligheder som verdensmålene og bæredygtighed kan bringe med sig, er
potentialet for innovation, eksport og differentiering markant.
FOR DANSKE SMV’ER MED EKSPORTPOTENTIALE
Er I en dansk SMV med aktiviteter inden for sundhed, energi, vand eller fødevarer, har I nu mulighed for at deltage i et fire-måneders SDG acceleratorprogram. Her kan I styrke eller kickstarte jeres bæredygtige eksport på et relevant eksportmarked og samtidig komme på forkant med krav og muligheder inden for bæredygtighed og verdensmål.
Forløbet består af fire workshops i Danmark, hvor I sammen med en gruppe danske virksomheder inden for samme sektor, får stillet skarpt på de verdensmål I kan bidrage positivt til. Hver virksomhed bliver matchet med et relevant eksportmarked, og får igennem forløbet 1:1 sparring med en sektorspecialiseret rådgiver i The Trade Council. Programmet indeholder også et markedsbesøg til det relevante marked.
FIRE FORLØB I 2022 OG 2023
SDG Business Acceleratoren har fire sektorspecifikke forløb inden for sundhed, energi, fødevarer og vand i 2022 og 2023.
Læs mere - eller ansøg om at deltage på sdgbusinessaccelerator.dk
ET PARTNERDREVET PROGRAM
SDG Business Acceleratoren er ét af initiativerne i ’Regeringens handlingsplan for FN’s verdensmål’. Programmet er drevet af Udenrigsministeriet i samarbejde med en række partnere, der alle har et fælles mål om at fremme bæredygtig eksport for danske SMV’er og styrke Danmarks bæredygtige omstilling.
Udenrigsministeriets partnere for SDG Business Acceleratorens sundhedsforløb i foråret 2022 er Danish Care, Dansk Erhverv, Danish Export Association, Dansk Industri, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, FN17 Business, Healthcare Denmark og UN Global Compact.