Gå til indhold
frihandel

Frihandelsaftaler sparer penge for din virksomhed

Udnytter din virksomhed EU’s frihandelsaftaler til at spare told? Ved du, hvilke 67 lande EU har indgået frihandelsaftaler med? Hvis du er i tvivl om svarene, så læs mere her.

EU har frihandelsaftaler med 67 lande uden for EU. Se oversigten over de 67 lande her. Aftalerne fjerner eller reducerer told, og det kan give store besparelser for danske virksomheder, både ved eksport og import.

Men din virksomhed opnår ikke automatisk toldfrihed, når virksomheden eksporterer til eller importerer fra et land, som EU har en frihandelsaftale med.

For at din virksomhed skal nyde godt af toldfordelene i EU’s frihandelsaftaler, er den vigtigste betingelse, at de pågældende varer skal være produceret i Danmark eller i et andet EU-land. Og varer, der importeres til Danmark, skal være produceret i et af de 67 lande, som EU har indgået en frihandelsaftale med for at opnå toldfordelene. Det er en forudsætning, at varens oprindelse kan dokumenteres.

Hvor mange penge kan man spare?

Der kan typisk spares 5-10 procent told på en vares pris. Det kan have stor betydning, hvis konkurrerende virksomheder udnytter EU’s frihandelsaftaler til at spare told, mens din virksomhed ikke gør det.

EU har indgået frihandelsaftaler med nogle af Danmarks vigtigste eksport- og importmarkeder uden for EU. Det drejer sig eksempelvis om Canada, Egypten, Japan, Norge, Schweiz, Sydkorea og Tyrkiet. Det behøver ikke at være så svært at udnytte EU’s frihandelsaftaler.

Læs mere i The Trade Councils korte vejledning her. Du kan også læse mere om EU's bilaterale frihandelsaftaler her.

vil du vide mere om EU's frihandelsaftaler?

Så kontakt os og hør nærmere.

Loading...