Gå til indhold

Hilsen fra kontorchef for handelspolitik

                                                                                                                                                                                         

kære virksomhedsledere,

Danmark er og har altid været en handelsnation. International handel med varer og tjenesteydelser er grundlaget for dansk vækst og velstand. Derfor er Danmark fortaler for et velfungerende internationalt handelssystem, der fremmer åbne markeder og global handel. 

 

I disse år er den internationale økonomi og de handelspolitiske rammer under forandring, og uforudsigeligheden er vokset. Der ses tendenser til øget protektionisme og regionalisering og til instrumentalisering af handelspolitikken, hvor kritiske sårbarheder og afhængigheder bruges til at påvirke handels- og investeringsstrømme ud fra andre hensyn end de markedsbaserede. Alt sammen er det med til at udfordre det regelbaserede handelssamarbejde, som er så vigtigt for en lille internationalt orienteret økonomi som Danmark i en usikker verden.

 

Derfor er det væsentligt, at vi i Danmark forholder os til udviklingen og aktivt sikrer vores handelspolitiske og kommercielle interesser og mærkesager, bl.a. danske styrkepositioner inden for grøn energi, vand, sundhed, fødevarer og digitalisering. Det er en dagsorden, der bedst forfølges i tæt samarbejde med vores EU-partnere. EU er en af verdens største økonomiske blokke, og det giver os langt større indflydelse, når danske interesser bliver varetaget som en del af EU, end hvis vi stod alene.

 

Selvom internationale handelsforhandlinger kan forekomme langt væk fra hverdagen i en typisk dansk virksomhed, har handelspolitikken direkte indflydelse på jeres ramme- og forretningsvilkår. For som I ved bedre end nogen andre, så er det ikke ligegyldigt, når man skal handle og være konkurrencedygtig på de globale markeder, om toldsatsen for ens produkter er 2% eller 15% eller 30%. Om der er mange tekniske barrierer på de markeder, hvor man vil afsætte dem. Og om der er let og uhindret adgang til de produktionsinputs, man har brug for til at fremstille dem.

 

Det danske formandskab for EU’s ministerråd i anden halvdel af 2025 har været en unik mulighed for at sætte danske fingeraftryk på EU’s handelspolitik. Danmark har siddet for bordenden både i rådsmøder for EU’s handelsministre og i de tekniske komiteer, som tilsammen udstikker rammerne for EU's handelspolitik. I Danmark varetages handelsministerposten af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som i kraft af formandskabsrollen den 13.-14. oktober var vært for et meget vellykket uformelt handelsministermøde i Horsens, ligesom han har siddet for bordenden for to formelle ministermøder i Bruxelles.

 

Handelsforholdet til USA har været et dominerende emne under hele EU-formandskabet. I sommer blev der indgået en aftale mellem EU og USA, der afværgede handelskrig og bidrog til at stabilisere det transatlantiske handelsforhold. Nu er fokus på at gennemføre det aftalte, løse udestående udfordringer og bygge videre på det grundlag. 

 

Blandt de helt centrale danske formandskabsprioriteter på det handelspolitiske område står en udbygning af EU’s frihandelsaftaler og andre økonomiske partnerskaber fx råstofaftaler, ikke mindst med lande i det globale syd. I det lys er det meget positivt, at EU under det danske formandskab har færdigforhandlet en ny handelsaftale med Indonesien og et grønt handels- og investeringspartnerskab med Sydafrika. Der er også gjort gode fremskridt i de vigtige handelsforhandlinger med Indien, men det er en vanskelig proces, som måske ikke når helt i hus, mens Danmark sidder i formandsstolen. Endvidere er der god fremdrift i EU’s handelsforhandlinger med Filippinerne, Malaysia og Thailand og med de Forenede Arabiske Emirater. Desuden arbejder Danmark som formandskab målrettet for at muliggøre snarlig vedtagelse og ikrafttræden af EU’s handelsaftaler med Mexico og med landene i Mercosur-sammenslutningen (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay).

 

Det er også værd at fremhæve, at vi som formandskab er lykkedes med at revidere EU’s associeringsaftaler med Ukraine og Moldova og sikre varige, gensidige handelsliberaliseringer. Det skaber sikkerhed for danske virksomheder, som handler med de to lande, samtidig med at det understreger EU’s vilje til at støtte vores østlige naboer.

 

Når vi lægger så meget vægt på nye handelsaftaler, er det, fordi vi ved, at de virker – at de faktisk bidrager til diversificering af forsyningskæder og afsætningsmuligheder, til øget samhandel og i sidste ende til EU’s velstand og konkurrenceevne. Ifølge EU-Kommissionen steg EU’s vareeksport til de 76 lande, der er en handelsaftale med, således dobbelt så meget i 2024 som eksporten til andre tredjelande.

 

Når det er sagt, så giver det kun giver mening at arbejde for nye handelsaftaler på EU-niveau, hvis danske virksomheder kender til aftalerne og aktivt udnytter de fordele, der følger med. EU-Kommissionens seneste rapport om implementering af EU’s handelsaftaler viser heldigvis, at Danmark har en højere udnyttelsesgrad end gennemsnittet af EU-medlemslande, dvs. at danske virksomheder i højere grad end deres europæiske konkurrenter formår at udnytte EU’s handelsaftaler med globale partnere til at spare told og undgå barrierer og administrativt besvær.

 

Der er dog fortsat et forbedringspotentiale særligt ift. at opnå toldbesparelser. Udenrigsministeriet kan hjælpe, hvis man som dansk virksomhed med international tilstedeværelse har konkrete spørgsmål om toldteknik, handelsbarrierer og udnyttelse af handelsaftaler. Man kan læse mere om dansk handelspolitik og danske EU-formandskabsprioriteter her: Handelspolitik. Og om Udenrigsministeriets rådgivning om told og handelsbarrierer her: Rådgivning om told og handelsbarrierer

 

Med venlig hilsen

 

Niels Heltberg

Kontorchef, Kontoret for Handelspolitik