Almen forretning
Ønsker I at indtræde på det nordamerikanske marked? Vi kan hjælpe jer med alt fra etablering af datterselskaber til produktgodkendelser og visumregler, hvilket giver din virksomhed de helt rigtige forudsætninger for en vellykket start på jeres eksporteventyr.
Det kan virke som en udfordrende og tidskrævende opgave med mange ukendte faktorer at etablere din danske virksomhed på det nordamerikanske marked. Ved du for eksempel, at du kan være skattepligtig i USA, selvom du blot eksporterer til USA og ikke har et amerikansk datterselskab? Og ved du, hvorfor det i de fleste tilfælde giver mening at etablere dit amerikanske datterselskab i Delaware, selvom dine kunder f.eks. er i Californien?
Almen forretnings-teamet er specialiseret i alle de trin, som du skal overveje, når du skal etablere din forretning i Nordamerika – det kan være alt fra varemærkeregistrering til toldafgift og virksomhedsetablering. Teamet assisterer din virksomhed ved at tage jer igennem alle de faktorer, der er relevante for jer at overveje for at få en nem og gnidningsfri start på det nordamerikanske marked. Derved kan I fokusere på, hvad der skaber værdi for jeres kunder, i stedet for at skulle blive eksperter i amerikansk selskabsret.
SeRVices Hvordan vi kan hjælpe din virksomhed
Virksomhedsetablering
Virksomhedsetablering er et nødvendigt første skridt for indtræde på det nordamerikanske marked.
Vi tilbyder:
- En juridisk virksomhedsstruktur, der er relevant for jeres amerikanske datterselskab
- Adgang til et lokalt netværk af virksomhedsjurister, immigrationsadvokater og revisorer
- En engageret projektleder, der guider jer igennem etableringsprocessen for at sikre en gnidningsfri start på markedet
- En lokal virksomhedsadresse på et dansk generalkonsulat i op til to måneder under etableringsfasen.
Virtuelt kontor
Et virtuelt kontor giver jeres virksomhed øjeblikkelig tilstedeværelse med en lokal virksomhedsadresse, telefonnummer, reception og mødelokalefaciliteter.
Vi tilbyder:
- En lokal virksomhedsadresse og direkte telefonnummer administreret af det tilknyttede danske generalkonsulat i Nordamerika
- Håndtering af fysisk post og checks
- Fyldestgørende oversigter over alle forespørgsler og opkald til jeres virksomhed
- Mødefaciliteter på det tilknyttede danske generalkonsulat hver gang I er i den pågældende by
- Viden om markedet og relevante forretningsforbindelser fra de lokale Trade Council-handelsrådgivere.
Fysisk kontor
Et fysisk kontor giver jer mulighed for at påbegynde jeres arbejde hurtigt, nemt og sikkert. Derved kan I have fokus på det vigtigste fra første dag – jeres kunder.
Vi tilbyder:
- En fysisk adresse på en central placering med et fuldt møbleret kontor og adgang til moderne IT-løsninger samt mødefaciliteter
- Hjælp med alle de praktiske fornødenheder, såsom visumansøgning, advokater, revisorer og skatteregler
- En projektleder fra The Trade Council, der vil hjælpe jer med at få jeres virksomhed godt fra start
- Et socialt miljø, et omfattende virksomhedsnetværk og professionel feedback på lokale markedsmuligheder fra en handelsrådgiver i The Trade Council
- Hjælp med at søge privat bolig igennem en troværdig ejendomsmægler.
Dine 'Boots on the Ground'
'Boots on the Ground' er en service, hvor I får en ressource i Nordamerika; en dedikeret Trade Council-handelsrådgiver med dybdegående erfaring og viden om det nordamerikanske marked vil fungere som jeres salgsrepræsentant og give jer den lokale tilstedeværelse, der er nødvendig for at udvide jeres drift.
Lokal rekruttering
At finde den rette landechef, kundeansvarlig eller ingeniør er nøglen til en succesfuld start på det nordamerikanske marked. Hvis I ansætter den forkerte medarbejder, risikerer I at sætte jeres drift og fremgang flere måneder tilbage i Nordamerika - måske endda år.
I Nordamerika er det nemt at hyre og fyre folk, og det er ikke usædvanligt at medarbejdere eller arbejdsgiver har retten til at opsige en kontrakt med to ugers varsel. Det er derfor vigtigt at behandle jeres medarbejdere godt og tilbyde dem fordelagtige vilkår, der inkluderer løn, bonusser, fleksibilitet og en tilstrækkelig sundhedsforsikring.
Vi tilbyder:
- Rådgivning omkring rekruttering af lokale medarbejdere
- En komplet rekrutteringsproces, der er skræddersyet til jeres branche
- Adgang til The Trade Councils omfattende netværk af danskere, der arbejder med rekrutteringsvirksomheder i USA
- Rådgivning om jobopslag
Ansættelseskontrakter
I det øjeblik et datterselskab er oprettet, er The Trade Council i stand til at hjælpe jer med at vækste. Nordamerika er meget forskellig fra Denmark, når det kommer til ansættelseskontrakter. Sygeforsikring, pension, feriedage og barselsorlov er alle ting, som I bør overveje, før I fastansætter personale.
Vi tilbyder:
- Oversigt over standardansættelsespakker i jeres branche
- Adgang til et troværdigt netværk af advokater, der kan hjælpe jer med at udfærdige kontrakterne.
Distributørkontrakter
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at være transparent med juridiskbindende distributørkontrakter. Selvom jeres virksomhed er nået til enighed med en amerikansk partner om, hvad der lader til at være det bedste samarbejde for begge parter, kan samarbejdet stadig afbrydes. Desværre har vi kendskab til uheldige samarbejder for et par danske virksomheder igennem årene, hvor den amerikanske samarbejdspartner ikke har levet op til sine forpligtelser.
Vi tilbyder:
- Adgang til et netværk af troværdige advokater, som danske virksomheder har benyttet i årevis
- Advokater, der er specialiseret i distributørkontrakter, hvori de tilbyder både gennemgang af eksisterende distributørkontrakter samt en skræddersyet distributørkontrakt til jeres branche, der imødekommer lokale krav i den stat, som I befinder jer i.
Varemærkeregistrering
Varemærkeregistrering sikrer, at jeres virksomhed kan overføre sit navn og logo til Nordamerika. I USA kan et varemærke både blive registreret på et føderalt og statsligt niveau. Dette kan gøres så længe, at der ikke benyttes et bestemt ord eller term (dvs. varemærke), der tidligere er blevet registreret i USA. Hvis det ikke er tilfældet, så kan ansøgningsprocessen gå i gang.
Vi tilbyder:
- Varemærkeregistrering i USA eller Canada
- Adgang til lokale varemærkeadvokater, der kan hjælpe jeres virksomhed med en varemærkesøgning samt at udfylde den relevante ansøgning
- En engageret projektleder, der vil hjælpe jer igennem hele processen.
Produktcertificering
I nogle tilfælde vil det være en fordel at få certificeret sit produkt i USA. I USA udføres produktcertificeringer på nationalt anerkendte testlaboratorier. Disse laboratorier er privatejede, og de er placeret over hele USA.
Tidshorisonten for et produktcertifikat varierer afhængigt af, om jeres produkt kan blive testet gennem eksisterende standarder. Hvis det er ny opfindelse, kræver det, at nye standarder først bliver defineret, og det kan derfor tage længere tid.
Vi tilbyder:
- Adgang til et netværk, der arbejder på forskellige nationale anerkendte testlaboratorier
- Overordnet vejledning om produktcertificeringsprocessen.
Rådgivning om told
Import af varer til USA og Canada er en kompleks proces. CETA, der er Den Europæiske Unions (EU) frie handelsaftale med Canada, fjernede i 2017 toldafgiften fra et betydeligt antal produkter og ydelser. Dette er en stor kontrast i forhold til handelsaftalen mellem USA og Den Europæiske Union (EU), der i øjeblikket står over for en periode med betydelig usikkerhed.
Vi tilbyder:
- Rådgivning om toldregler
- Adgang til et netværk at toldadvokater, der kan tale jeres sag.
Revision
I USA varierer revisionskravene meget afhængig af jeres lokation, da de består af en kombination af føderale, statslige og lokale bestemmelser. Derfor er det helt afgørende at have en erfaren revisor, som kender til reglerne i de stater, jeres virksomhed arbejder i, da vedkommende er i stand til at hjælpe jeres virksomhed med at overholde den nuværende lovgivning i hver enkelt stat.
Vi tilbyder:
- En certificeret offentlig revisor (CPA) til at rådgive jer om jeres skattepligt
- Komplet styrring af lønninger
- En engageret projektleder, der vil hjælpe jer igennem hele processen.
Kontakt Vil du vide mere?
Rådgivningsteamet for almen forretning sidder i Chicago og Toronto. Kontakt Jeppe Lund Thøgersen for at lære mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at etablere jeres virksomhed på det nordamerikanske marked.