Gå til indhold

Dansk eksport i februar 2026

I februar 2026 faldt Danmarks samlede eksport 3,7 pct. i forhold til januar. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 1,6 pct.

I løbende priser faldt den samlede danske eksport af varer og tjenester 3,7 pct. i februar i forhold til januar i henhold til den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik. Vareeksporten faldt med 3,1 pct., mens tjenesteeksporten faldt med 3,7 pct. Faldet i vareeksporten fra januar til februar skyldtes både fald i eksport af skibe samt andre færdigvarer og fald i eksport af varer, der ikke krydser dansk grænse på 6 pct. Tjenesteeksporten faldt på baggrund af mindre eksport af søtransporttjenester på 7,5 pct. Den sæsonkorrigerede eksport af varer og tjenester i de første to måneder af 2026 var 3,6 pct. mindre end samme periode sidste år. Den var trukket ned af varer, der ikke krydser dansk grænse, som faldt med 5,1 pct. og tjenester, der faldt med 6,5 pct., jf. tabel 1.

Tabel 1. Dansk eksport, mia.kr. og vækst i forhold til samme forudgående periode. Sæsonkorrigeret. Årets priser.

2026M02

Mia.kr.

Vækst i forhold til samme forudgående periode

Vækst

 

2026M02

1 mnd

3 mnd

6 mnd

12 mnd

År-t-dato*

 

Varer og tjenester

167,9

-3,7%

-3,0%

1,2%

1,6%

-3,6%

 

Varer

101,5

-3,1%

-2,6%

1,4%

5,9%

-1,8%

 

Varer der krydser dansk grænse

75,4

-2,0%

-1,6%

-0,5%

5,5%

-0,5%

 

Varer der ikke krydser dansk grænse

26,0

-6,0%

-5,1%

7,0%

7,0%

-5,1%

 

Tjenester

66,4

-4,6%

-3,7%

1,0%

-4,1%

-6,5%

 

Kilde: www.statistikbanken.dk/UHM. Anm.: * Faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal.

 

I de seneste tre måneder faldt den samlede eksport med 3 pct. i forhold til de tre forudgående måneder. Stigningen skyldes mindre eksport af både varer og tjenester.


Tabel 2. Ændring i ikke-sæsonkorrigeret dansk eksport i de første to måneder af 2026 i forhold til samme periode i 2025.

 

I alt

EU27

Ikke-EU

USA

Tyskland

Sverige

UK

Kina

Norge

NL

Frankrig

Mia.kr.

-12,3

5,2

-17,5

-7,4

0,8

0,6

-1,9

-1,7

-0,1

4,3

-0,1

Pct.

-3,6%

3,6%

-9,1%

-12,8%

2,1%

2,3%

-9,3%

-11,9%

-0,6%

29,2%

-1,0%

I de første to måneder af 2026 steg den ikke-sæsonkorrigerede eksport til EU27 med 5,2 mia. kr. (3,6 pct.) i forhold til samme periode sidste år. Derimod faldt eksporten til lande uden for EU med 17,5 mia. kr. (9,1 pct.). Især eksporten til USA faldt med 7,4 mia. kr. (12,8 pct.), jf. tabel 2. Den månedlige eksport til USA i februar 2026 faldt med 12,6 pct. i forhold til februar 2025.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til specialkonsulent Hans H. G. Magnussen,

[email protected].