Power-to-X topprioritet og begyndende marked i USA
I 2021 og 2022 er flere store projekter blevet annonceret, og politisk er der vedtaget en infrastrukturpakke, der forbedrer markedsvilkårene for industrien. En hastig udvikling, der rykker brint fra at være et potentielt marked til et reelt begyndende marked i USA og åbner muligheder for danske virksomheder.
På det globale energimarked har den amerikanske brintøkonomi længe været anset for at ligge i dvale med lange udsigter til at blive et reelt marked. Men de seneste tendenser, både på politisk niveau og i industrien, peger i en anden retning.
Flere af de rette indikationer for brintmarkedet begynder at vise sig og tegner nu et billede af, at USA er på vej til at blive et af verdens vigtigste markeder: volumen og potentiale, eksisterende udfordringer og fremtidige mål, samt føderale initiativer og midler
Særligt de seneste 12 måneder er mange initiativer og støttende projekter blevet lanceret. Blandt andet blev Hydrogen Earthshot annonceret sidste år, der skal bringe prisen på grøn og blå brint ned og støtte op om, at det bliver konkurrencedygtigt med eksisterende brint. Derudover viste et udkast til Præsident Bidens Build Back Better-plan og den vedtagne infrastrukturpakke, at der er vilje til at handle på det føderale niveau.
Den hastige udvikling er en klar indikator på, at brint i USA rykker sig fra at være et potentielt marked til et reelt begyndende marked. Der annonceres også flere og flere nye grønne brintprojekter i USA.
Kortet nedenfor viser nogle af de annoncerede projekter samt de forskellige styrkepositioner, eller mangel på sådanne, i de amerikanske stater.
Et stort marked med endnu større potentiale
USA er lige nu verdens næststørste producent af brint. Her produceres omkring 10 millioner tons brint om året og amerikanerne overgås kun akkurat af Kina, der producerer ~25 millioner tons per år. I USA er al den producerede brint CO2-udledende og naturgasbaseret. Men den omfangsrige produktion understreger, at ekspertise og infrastruktur eksisterer i det amerikanske marked.
Udregninger fra det amerikanske Energiministerium (DOE) i deres 2020 Hydrogen Program Plan viser, at brintmarkedet har potentiale til at vokse til 41 millioner tons inden 2050. Samme år har USA sat et mål om at være et CO2-neutralt samfund.
2050 er langt ude i horisonten, og ifølge Manja Meister betyder disse langsigtede ambitioner ikke nødvendigvis noget for, hvordan og hvor hurtigt brintmarkedet kommer til at udvikle sig. Der er også andre og tidligere målsætninger, der kan have betydning.
Præsident Biden annoncerede sidste år et mål om en CO2-neutral elektricitetssektor i 2035. Hvilket er godt nyt for energiproduktion fra solceller og vindmøller, men også for løsninger som erstatter kul og naturgas på kraftværkerne.
Brintløsninger på eksisterende udfordringer i elsektoren
Adskillige af de store annoncerede projekter vil også foretage en ombygning af eksisterende, og ofte aldrende, kraftværker, så de over tid kan forbruge større mængder af brint i stedet for kul eller gas.
Når en stigende andel af el-nettet skal bruge sol- og vindenergi, opstår udfordringer i forhold til lagring af strøm, som grøn brint kan være en løsning på.
Der er to store spørgsmål, elsektoren skal finde svar på. Det første er: hvordan får vi mest muligt ud af den grønne strøm, vi genererer? Så vi undgår at måtte stoppe el-produktionen eller acceptere et økonomisk tab, samtidig med at vi undgår blackouts eller at måtte ty til kul eller naturgas, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det undersøges netop nu, om langtidsellagring af brint kan være en løsning. Hvor brint erstatter CO2-udledende brændstof i de eksisterende kraftværker, forklarer Manja Meister.
Det andet spørgsmål er, hvordan undgår vi at måtte stoppe produktionen af el på grund af dårlige økonomiske vilkår eller overbelastning af el-nettet? For flere ejere og operatører er svaret brintproduktion eller produktion af e-fuels. De tilbyder en ny indtægtskilde for eksisterende vindmøller eller solcelleparker. Men også en vej til markedet for udvikling af nye vedvarende energiprojekter, som ellers måtte stå i kø for at blive knyttet til el-nettet. Begge dele er en tilgang, vi ser mere og mere.
Dansk ekspertise i grøn strøm
Mens den traditionelle energisektor i USA har erfaring og kompleks viden omkring brændstofproduktion, -konvertering, -distribuering og –levering til forbrugeren, står den grønne energisektor med den rette erfaring og kompetencer inden for udvikling og drift af den centrale ingrediens grøn strøm.
Den danske brint- og PtX-industri er en meget hurtigt voksende branche. Der er allerede nu annonceret over 25 projekter med en samlet ambition for elektrolysekapacitet på 7GW i 2030. Dansk brint er grøn brint og bliver derfor udelukkende produceret af grøn strøm fra vedvarende kilder, som vind og sol.
"Netop fordi Danmark har så meget grøn strøm, navnlig i form af vind, har Danmark potentiale til at producere væsentligt mere brint, end de danske slutbrugere kan forbruge. Derfor kan den danske brint- og PtX-branche i de kommende år være en førende eksportør af brint- og brintteknologi. Hvor vi både skaber grønne jobs i ind- og udlandet og et bedre klima samtidigt."
Ønske om energiuafhængighed kan drive markedet
En anden vigtig detalje omkring grøn brint, som har fået fornyet opmærksomhed den seneste måned, er, at det kan være med til at skabe større energiuafhængighed for et land som USA, hvor der er et stort potentiale for vedvarende energi.
I marts på et af industriens største events, CERAWeek i Houston, Texas, blev krigen i Ukraine ofte nævnt som en forfærdelighed, der på både kort og lang sigt tvinger samfund i hele verden – også her i USA – til at overveje, hvordan man sikrer energiforsyningen, samtidig med at man arbejder hen imod målene for CO2-nedsættelse. Grøn brint er en løsning, som kan sætte kryds i nærmest alle disse kasser.
Energiuafhængighed er også en prioritet for den danske regering. I april præsenteredes udspillet Danmark kan mere ll med forslag til, hvordan vi kan accelerere den grønne omstilling i energisektoren og blive uafhængige af russisk gas. Blandt andet ved at producere mere grøn gas, firedoble energiproduktionen fra solenergi og landvind samt udnytte havvindpotentialet i Danmark til at producere flere GW.
Udspillet lagde også vægt på at fremme eksporten af danske løsninger inden for vedvarende energi, heri afgørende teknologier som PtX. Til det formål skal Danmarks Eksport- og Investeringsfond etableres for at hjælpe danske virksomheder med at realisere grønne projekter både i Danmark og i udlandet.
Føderale initiativer og midler
En af de helt store grunde til, at det amerikanske marked for brint har været beskrevet som værende i dvaletilstand har været manglen på statsstøtte og strategi. På dette område er der dog sket store udviklinger siden begyndelsen af sidste år.
- I 2020 udgav DOE en Hydrogen Program Plan, som satte rammerne for H2@Scale-initiativet og senere Hydrogen Earthshot. Begge initiativer skal hjælpe industrien med at skalere hele værdikæden for brint: fabrikering af komponenter, produktion af brint, konvertering og produktion af brint og brintforbrug.
- Hydrogen Earthshot er den første i en forventet række af Earthshot og har til formål at bringe prisen på blå og grøn brint ned til en amerikansk dollar inden 2030. Det beskrives som ’111’ og betyder, at det skal koste en dollar for et kilo brint i løbet af et årti.
- Ratificeringen af infrastrukturpakken fik tidligere i år hele otte milliarder dollars til at etablere mindst fire Clean Hydrogen Hubs samt en milliard dollars til støtte af elektrolyseteknologier. Man forventer, at især stater som New York, Californien og Texas kommer til at byde ind på førstnævnte.
- Arbejdet med Build Back Better planen har bragt nye initiativer på banen. Vigtigst af alt forslaget om en PTC-ordning (Production Tax Credit), som ifølge industrien selv vil være den manglende brik i puslespillet til at sætte gang i en reel brintøkonomi eller ’hydrogen economy’. Der er dog stor usikkerhed omkring udfaldet af BBB.
Alle disse tiltag indikerer, at USA er ved at udvikle sig til et reelt marked for hydrogen.
Partnerskaber er vejen frem
For at brintøkonomien bliver succesfuld, er partnerskaber helt centrale. Partnerskaber mellem virksomheder og det offentlige, mellem industri og akademia, og på tværs af værdikæden.
Manja Meister forklarer, at der skal skrues på politiske, teknologiske og markedsmekaniske knapper i forhold til produktion, konvertering, lagring, transport og forbrug i USA. Det kræver alle mand på dæk. Det er vigtigt for brint- og PtX-projekters bankability, at der er synlighed omkring forbrug i sidste led af værdigkæden, hvorfor det er så værdifuldt at sørge for at kombinere de rette kompetencer fra værdigkæden.
På den måde er det ikke anderledes end i Danmark, hvor et projekt som Green Fuels for Denmark og Green HyScale hver har mere end 12 projektpartnere på tværs af det offentlige-private spektrum og værdikæden.
Uanset hvor langt en virksomhed er med overvejelser omkring at gå ind på det amerikanske marked for brint, står The Trade Council North America klar til at hjælpe.
"Grøn strøm er især et område hvor Danmark står stærkt. Men det er vigtigt for danske virksomheder at huske, at adgang til offentlige midler i USA ofte kommer med et krav om en amerikansk tilstedeværelse eller partner. Vi har også set, at de fleste projekter er ret gennemarbejdede, når de først bliver annonceret. Derfor er det vigtigt for de danske virksomheder at komme ind i dialogen tidligt."