Nye grønne energimuligheder i Kasakhstan
I skrivende stund har danske virksomheder en unik mulighed for at få en fod indenfor på et grønt energimarked i dets startfase. Det grønne energimarked vinder frem mange steder i verden som fremtidens absolutte energiressource. Ser man på Rusland og de tilstødende stan-lande, går investeringen i den grønne sektor langsomt. Men det er ikke tilfældet for Kasakhstan, som skiller sig ud på denne front.
Den kasakhstanske regering har formået at opstille de mest ambitiøse energiplaner blandt de ovenstående lande. Kasakhstan har sat sig som mål, at 50 pct. af den samlede energi skal komme fra vedvarende energi i 2050. I 2030 skal 10 pct. af energien komme fra vedvarende energiressourcer, og disse mål har sat gang i den kasakhstanske energiindustri. Opbakningen fra den kasakhstanske regering har betydet, at den grønne energisektor bliver sat på dagsordenen i den private sektor, hvor markedet er i rivende udvikling.
• Vindenergi
• Vandkraft
• Solenergi
Vind, vand og sol
• Vindenergi har det største potentiale, da 50 pct. af landet har en gennemsnitlig vindhastighed på 4-5 m/sek. i en højde af 30 meter. Regionerne Atyrau og Mangystau i det Kaspiske Hav har det største potentiale for udvikling af vindenergi.• Vandkraft er den andens største vedvarende energikilde i Kasakhstan. Ressourcerne er primært baseret i landets østlige og sydlige del på Irtysh, Ili og Syrdarya floderne.
• Derudover har solenergi har et enormt potentiale grundet det årlige antal af solskinstimer. Man forventer at kunne producere 2,5 mia. kWh per år med 2.200-3.000 solskinstimer om året. Dette giver en kapacitet på 1.300-1.800kw/kvm per år.
Fordelen ved markedet i Kasakhstan er dets nemme tilgængelighed og transparens, hvor det er både nemt og hurtigt at gøre forretning. Desuden har landet den bedste score på det internationale korruptionsindeks blandt Rusland og de omkringliggende stan-lande. Hvorfor skal du gå ind på markedet netop nu og ikke for 10 år siden, spørger du måske dig selv om, men det er der en helt særlig grund til. Markedet er stadig i sin opstartsfase, og det er derfor nu, at man skal slå til, hvis man gerne vil have del i eksportmulighederne på det grønne energimarked i Kasakhstan. Samtidig er markedet modnet og tilbyder nu rammebetingelser, der langt hen ad vejen er sammenlignelige med det vi kender fra Europa. Hvis du og din virksomhed er interesseret i det grønne energimarked i Kasakhstan og planlægger at ekspandere, er det muligt at opnå EKF finansiering, hvor I kan få skræddersyet en løsning, som passer til netop jer.
Den Danske Ambassade i Moskva planlægger i samarbejde med Dansk Industri et eksportfremstød i efteråret 2021. Det vil på dette fremstød blive muligt at stifte bekendtskab med det vedvarende energimarked i Kasakhstan og samtidig møde kunder med igangværende projekter.
Ved interesse i eksportfremstødet kan Dansk Industri kontaktes ved
Jens Holst-Nielsen
Email: [email protected]
Tlf.: +45 3377 3017