Australien
Ny offentlig støtte i Australien til telehealth-tjenester skaber muligheder for danske sundhedsvirksomheder
Ny økonomisk støtte gør telehealth tilgængeligt for alle australiere via det statsfinansierede offentlige sundhedssystem. Dermed vokser mulighederne for danske virksomheder for at implementere og investere i nye sundhedsteknologiske løsninger 'Down Under'.
Telehealth har været tilgængeligt i landdistrikter og fjerntliggende områder i Australien i en årrække, men er hidtil blevet anvendt meget begrænset. I marts offentliggjorde den australske regering, som en del af deres coronavirus-hjælpepakke, en finansieringsplan på ca. 3,15 mia. DKK til at udbrede leveringen og tilgængeligheden af telehealth-tjenester. Det har fremskyndet en række reformer inden for det australske sundhedsvæsen, som bl.a. gør, at telehealth-tjenester nu er tilgængelige for alle australiere, uanset om de bor i byerne eller i landdistrikterne.
Fakta om telehealth konsultationer i Australien
Mellem marts og juni 2020 blev der foretaget 17,2 millioner telehealth konsultationer- 31 pct. var konsultationer hos praktiserende læge
- 20 pct. var konsultationer hos en speciallæge
- 34 pct. var konsultationer om mental sundhed
- Siden marts har ca. 20 pct. af alle offentligt støttede konsultationer ved en praktiserende læge været udført via telehealth
Efterspørgsel efter digitale sundhedsløsninger
Siden Australiens økonomiske saltvandsindsprøjtning til sundhedssektoren i foråret, er interessen for telehealth og digitale løsninger i sundhedsbranchen kun gået en vej. Nemlig opad. Coronavirus-pandemien har nødvendiggjort og udbredt telehealth-konsultationer, og sundhedspersonale og patienter har taget godt imod de nye digitale sundhedsteknologier. Alene mellem marts og juni blev der foretaget i alt 17,2 millioner telehealth konsultationer.Men det er ikke kun corona-epidemien, der har nødvendiggjort en omlægning og udrulning af digitale sundhedsløsninger. Australien står også over for en række strukturelle udfordringer i sundhedsvæsnet i nærmeste fremtid, eksempelvis stigende sundhedsomkostninger, flere kroniske syge og en stigning i antallet af ældre, der nødvendiggør flere digitale sundhedsløsninger.
Danmark er et foregangsland inden for digital sundhed, og vi er kendte for at levere innovative løsninger af høj kvalitet. Der er derfor gode muligheder for danske sundhedsvirksomheder, der tilbyder innovative digitale løsninger, især inden for områder såsom cloud-based teknologier, e-health platforme, hjemmemoniterings-løsninger, data analyse og beslutningstagning og digital mental sundhed.
Telehealth bliver populært
Ifølge Professor Anthony Smith, der er direktør for University of Queensland Centre for Online Health, vil telehealth i Australien de kommende år fortsat vokse i popularitet, et synspunkt, der støttes af den australske sundhedsminister, Greg Hunt, der har sagt:“If there is an abiding legacy on the health front of what will come out of the pandemic, my hope and my belief and my commitment is to make that Telehealth”.
Coronavirus-pandemien har nødvendiggjort og udbredt anvendelsen af telehealth-konsultationer og også øget accepten af digitale sundhedsteknologier hos sundhedspersonale og patienter. Ifølge Australian Digital Health Agency, er australiere […] now more open to using digital technology in healthcare and can see the importance of technology to improve health outcomes.
For eksempel er Coviu, en australsk telehealth virksomhed med speciale i videokonferenceplatforme, gået fra at have 400 konsultationer til at have 25.000 konsultationer pr. dag på blot to uger. Telehealth virksomheden kunne også berette, at deres kundegrundlag for softwaresalg steg fra 400 til 12.000 lægepraksisser på tre måneder.
Forventningen er derfor, at det ikke kun er telehealth konsultationer, som vil blive mere populære. Pandemien kommer også til at efterlade en bølge af sundhedspolitiske reformer, samt et mere positiv syn på digitale sundhedsløsninger hos både patienter og sundhedspersonale. De ændrede reformer og tænkesæt vil dermed være med til at gøre digitale sundhedsløsninger mere kommercielt bæredygtige på det australske marked i de kommende år. Det skaber muligheder for danske virksomheder, der leverer digitale sundhedsløsninger.
Endvidere ser man ifølge en nylig undersøgelse fra ANDHealth, at telehealth, hjemmemonitorering, dataanalyse og digital mental sundhed er de områder inden for den digitale sundhedssektor med størst forventet vækst. Sydney Local Health District har f.eks. netop afprøvet en app, der bruger AI til at hjælpe med at analysere, behandle og overvåge kroniske sår. Samtidigt investerer den australske regering kraftigt i nye sundhedsforanstaltninger til mental sundhed.
Australien investerer massivt i sundhedssektoren:
- 3,15 mia. DKK til telehealth tjenester
- 2,26 mia. DKK til mental sundhed og selvmordsforebyggelse
- 54 mio. DKK til mental rådgivningssupport til befolkningen i Victoria
Gør brug af ambassadens netværk
Den danske ambassade i Australien har et godt netværk inden for sundhedssektoren og har allerede succesfuldt assisteret danske virksomheder med at etablere sig i det australske marked. Vi har specialiseret os i at have tæt kontakt med både de private og offentlige beslutningstagere inden for sundhedssektoren, deriblandt førende aktører inden for ældreplejen og digitale sundhedsudbydere. Vi har også erfaring med at identificere hvilke løsninger, der efterspørges, samt med at sparre med relevante aktører i Australien og i New Zealand omkring danske kompetencer. Ambassadens netværk og unikke adgang til både den offentlige og private sundhedssektor kan åbne døre for danske virksomheder.Vil du vide mere om dine eksportmuligheder af digitale sundhedsløsninger til Australien og New Zealand?
Så kontakt os og hør nærmere.
Loading...
vil du læse mere? Se vores relaterede indhold
Loading...