Ny digital platform for danske vandvirksomheder i Kina
Udviklingen af en ny, innovativ platform for den danske vandsektor i Kina
Der var ingen som helst tvivl om, at platformen skulle være på WeChat. Uanset om det drejer sig om privat eller professionel kommunikation, så foregår den i stigende grad her. Et mini-web program på WeChat har langt større gennemslagskraft og umiddelbar tilgængelighed end en hjemmeside og giver os mulighed for at kommunikere direkte med de danske virksomheders målgruppe i Kina.
Den 18. maj blev det såkaldte mini-web program lanceret, og ”Danish Water in China” var en realitet. Allerede nu har over 6.000 kinesiske beslutningstagere taget platformen til sig, og flere har sågar profileret den på egne myndighedshjemmesider, bl.a. Department of Ecology and Environment of Jiangsu Province. ”Danish Water in China” kan ses i den basale version her, mens WeChat brugere kan tilgå den interaktive platform ved at scanne QR-koden.
Massive kinesiske investeringer i infrastruktur
Der er igen gang i hjulene i Kina, og det er vigtigt, at den danske vandsektor er med, for udviklingen går rigtigt stærkt. Investeringer i vandsektoren, særligt i infrastruktur som f.eks. klimatilpasning, stormflodssikring, reduktion af vandspild og oprensning af floder, har i årtier været i højsæde i Kina i en sådan grad, at dansk eksport på området er steget med 350 pct. fra 2006-2018. Men ligesom store dele af verden oplever økonomisk stagnation eller ligefrem recession, så har det ikke været en gratis omgang for Kina at håndtere Corona-epidemien. For at afværge de mest umiddelbare økonomiske konsekvenser og øge beskæftigelsen, begyndte den kinesiske regering allerede i februar og marts at fremskynde offentlige infrastrukturprojekter – herunder projekter af relevans for vandsektoren. Derfor vurderer den danske ambassade, at der i nær fremtid vil være en del store vandprojekter, som danske virksomheder kan blive en del af.
Hvis du vil have yderligere oplysninger om vand- og miljøteamets arbejde i Kina, eller du er interesseret i at finde ud af, hvordan din virksomhed kan blive en del af ”Danish Water in China”?
Så kontakt: