Gå til indhold
KINA

Kinesere køber danske varer på verdens største webshop

466 millioner kinesere får nu adgang til danske produkter. Alibaba.com, der årligt omsætter for 2000 mia. kr. har nemlig åbnet en dansk platform.


Når du klikker ind på Alibaba.com, åbner der sig en verden af alt fra elpærer og håndklæder til elektronik og tasker. Og hos den kinesiske pendant til Amazon.com kan du finde produkter fra 20 danske virksomheder.

Sammen med det danske generalkonsulat i Shanghai har Udenrigsministeriet etableret et samarbejde med verdens største webshop, så
466 millioner kinesiske forbrugere hvert år kan købe danske kvalitetsvarer på en dansk platform.  

“I takt med, at en større del af salget nu om dage foregår online, så er det kun naturligt, at Udenrigsministeriet hjælper og rådgiver danske virksomheder i online-miljøer,” siger Udenrigsminister Anders Samuelsen.

Anders Samuelsen var til stede ved den officielle indvielse af den danske platform på Alibaba.com i marts 2017. Danmark vil gerne have en bid af kagen hos verdens hurtigst voksende onlinemarked, der er et handelsvindue til millioner af kinesiske forbrugere. Alibaba.com omsætter årligt for omkring 2000 mia. kr. og sidder på 80 procent af internethandlen i Kina.

Kineserne efterspøger kvalitet og unikke produkter
Kina vækster, og den kinesiske middelklasse er blevet rigere.
Konsulentbureauet Mckinsey estimerer, at 400 mio. kinesere i 2020 vil tilhøre middelklassen. Den kinesiske forbruger efterspørger allerede i dag unikke produkter og bedre kvalitet, hvilket skaber et enormt markedspotentiale for danske kvalitetsprodukter.

Tanken bag den danske platform på Alibaba.com er, at danske virksomheder er stærkere sammen. Når danske virksomheder fremviser deres produkter på en fælles platform, styrkes det danske brand, der i Kina forbindes med god kvalitet.  

Vil du vide mere om din virksomheds muligheder på Alibaba og det kinesiske marked?

vil du vide mere on din virksomheds muligheder på det kinesiske marked?

Så kontakt os og hør nærmere. 

Loading...

    læs mere

    Loading...