Fødevarer af høj kvalitet giver adgang til det japanske marked

Det japanske marked er fyldt med attraktive muligheder for danske højkvalitetsfødevarer.

Japan er blandt de tre lande i verden med flest Michelin-stjerner, og hovedstaden Tokyo er med over 200 Michelin-stjerne-restauranter i 2020 den by i verden, som har flest. Det sætter dagsordenen i Japan, og unikke højkvalitetsfødevarer er efterspurgte i landet.

Der vurderes at være særligt eksportpotentiale for oksekød, fisk, ost og forarbejdede grøntsager.

Et eksempel er det lille røgeri Centralrøgeriet fra Bjæverskov, som slog benene væk under syv ud af otte potentielle kunder med deres røgede laks ved et besøg i Japan. Direktør Kenneth Kristensen forventede, at det japanske marked ville være meget anderledes end det danske, men ”hvis man har det rigtige produkt og finder de rigtige kontakter, er det slet ikke så kompliceret”, som han sagde efter et vellykket besøg hos nogle af Tokyos high end-hoteller og -restauranter i sensommeren 2019.

De japanske forbrugere stiller primært krav til sundhed, fødevaresikkerhed, smag og madens udseende. De orienterer sig i stigende grad mod vestlig madkultur og vestlige trends.

For eksempel er der i Japan stigende efterspørgsel på fødevarer med dokumenteret bæredygtighed, som opnås gennem de relevante certificeringer. Blandt de store hoteller ses projekter med at gøre hele menuen økologisk – selvom økologi endnu ikke fylder meget i landet.

Dette understreges også af, at Akiteru Imai, som er direktør for den største økologiske supermarkedskæde i Japan, har givet udtryk for, at Japans økologiske marked er ekstremt lille i forhold til landets befolkning, og selvom efterspørgslen vokser blandt de almindelige forbrugere, så er udbuddet utilstrækkeligt.

Mere tilgængeligt marked

Den japanske landbrugs- og fødevaresektor kan kun delvist leve op til de japanske forbrugeres forventninger og krav. Danske fødevarevirksomheder, der kan levere kvalitet og bæredygtighed til de sundhedsbevidste japanere, har derfor rigtig gode muligheder i disse år.

De stærke vestlige forbrugertrends og den fortsatte urbanisering gør Japan til et langt mere tilgængeligt marked end for bare 10 år siden.

Efter at det økonomiske partnerskab mellem EU og Japan trådte i kraft 1. februar 2019, er langt de fleste toldsatser for fødevarer faldet væk eller blevet reduceret. Og måske endnu vigtigere: Der er skabt en langt tættere og mere direkte dialog mellem europæere og japanere om de såkaldte tekniske handelshindringer, der ofte har gjort livet surt for mange europæiske eksportører.

Samtidig er den japanske selvforsyningsgrad for fødevarer nede på 37 procent (i 2018), den laveste i de seneste 25 år. Intet tyder på, at den japanske landbrugs- og fødevarein-dustri – med de nyligt indgåede frihandelsaftaler mellem EU, USA og Stillehavslandene – bliver mere konkurrencedygtige og innovative end deres udenlandske konkurrenter.

Vejen er således banet for langt mere eksport og samhandel mellem Danmark og Japan. Danmarks og EU’s eksport af fødevarer til Japan forventes at stige betragteligt i de kommende år. Den danske fødevareeksport til Japan, der i forvejen var stor og stabil, har allerede set en pæn stigning. Den var således over 12 procent højere i de første 10 måneder af 2019 end i samme periode i 2018.