Tyskland ser frem mod en mere digital fremtid, hvilket giver helt nye muligheder og udfordringer for eksportører til det tyske marked.
I efteråret 2021 deltog Tysklands to digital sales advisors i Procurement Summit i Berlin, hvor digitalisering, bæredygtighed og værdiskabelse var hovedtemaerne. Den digitale transformation i B2B procurement består af en overgang fra det operative til strategiske indkøb – og fra indkøb til supply chain management. Det er imidlertid forskelligt, hvor på digitaliseringsrejsen indkøbere befinder sig.
"Digitaliseringen af indkøb i Tyskland er et bredt spektrum. Eksempelvist Airbus i Hamburg sidder med 4000 indkøbere og digitalisering af deres system er dermed en mangeårig opgave. Dermed sidder nogle indkøbere og taler om algoritmer og avancerede, automatiserede processer, og andre simpelthen om at skaffe bærbare computere til deres medarbejdere."
Jeppe Andersen
Digital salgsrådgiver for The Trade Council, Ambassaden i Berlin
”B2B og B2G-salg i Tyskland har generelt været traditionstungt, og salgsprocesserne relationsbaseret, hvor indkøberne har opretholdt de samme partnerskaber over flere år fremfor at innovere og udfordre leveringskæder og løsninger. Corona-pandemien har åbnet øjnene for nye processer, og det kræver, at leverandører tilpasser sig.”
Mette Louise Schmidt
Digital salgsrådgiver for The Trade Council, Ambassaden i Berlin
Den digitale omstilling giver skaber mulighed for, at danske eksportvirksomheder kan komme i betragtning hos kunder, der tidligere ikke har været åbne for nye samarbejder, men det kræver indgående kendskab til strukturer og infrastrukturer.
Vores rådgivere på ambassaden i Berlin arbejder struktureret med de danske virksomheders behov og interessentgrupper og assisterer med individuel kortlægning og udarbejde en strategi for danske virksomheder, der ønsker at sælge digitalt i DACH-regionen.
KONTAKT OS
Er du interesseret i at vide mere om digitalt salg i Tyskland? Kontakt vores digitale rådgivere.