Bliv en del af et norsk vindeventyr

Norge har i mange år kunnet bryste sig af, at landet producerer næsten al deres elektricitet fra bæredygtig vandkraft. Men i takt med at el-behovet stiger hos det teslaglade folkefærd, stiger også behovet for at diversificere el-produktionen.

Ifølge en analyse, som den norske vindkraftforening (NORWEA) har udarbejdet for Danmarks ambassade i Oslo, vil vindenergi i 2022 stå for 10 procent af den norske energiproduktion. I 2017 var andelen under to procent.

Forholdene for vindkraft i Norge anses for at være blandt de bedste i verden. Det medfører, at vindparker i landet giver mulighed for den billigste energiproduktion i storskala i Europa.

”Norges Vassdrag- og Energi-direktorat (NVE) har kortlagt de områder i Norge, hvor det vil være mest fordelagtigt at udvikle vindkraftanlæg. Dette arbejde, ‘Nasjonal Ramme for Vindkraft på Land’, er offentligt tilgængeligt og forventes at føre til et nyt boom i antallet af nye udviklingsprojekter,” fortæller Axel Klafstad, eksportrådgiver ved Trade Council Oslo.

Brug for dansk indsigt

Den samlede installerede produktionskapacitet i Norges vindsektor var ca. 4,7 terawatt-timer ved udgangen af andet kvartal 2019. Det forventes, at der vil blive forbundet yderligere 2,7 terawatt-timer inden udgangen af 2019. NVE og NORWEA forventer, at tallet når 13 terawatt-timer i 2022 og 25 terawatt-timer i 2030.

Den intensive udvikling i norsk vindkraft åbner gode muligheder for samarbejde med danske virksomheder – især på områder som konsulentydelser, levetidsforlængelse, digitalisering, driftsoptimering osv., hvor man i Danmark i årtier har været frontløbere inden for vindenergi. Danske ingeniører, entreprenører, konsulenter og turbineproducenter kan med fordel bringe deres unikke indsigt til Norge.

På trods af den rivende udvikling befinder den norske vindindustri sig stadig på et tidligt stadie. Der er kun få etablerede spillere på markedet, og mulighederne for at tage store markedsandele er gode – især for virksomheder med årtiers ekspertise.

”Den norske transmissionsoperatør (TSO) har estimeret, at hvis Norge skal kunne forsyne det fremtidige forbrug af elkraft – bl.a. drevet af ny industri som datacentre, aluminiumssmelteværk og elektriske færger og biler – så kan der være behov for op til 45 terawatt-timer ny vedvarende energi,” siger Axel Klafstad og fortsætter:

“NORWEA anslår, at 15 terawatt-timer kan hentes i den eksisterende vandkraft. Dermed kan der opstå et behov for 30 terawatt-timer vindkraft (ca. 1.500 turbiner). Med en levelized cost of energy (LCOE) så lav som 24 euro pr. megawatt-time og en systempris på 33 euro pr. megawatt-time er vindkraft i Norge en no-brainer.”

Det forventes, at det nye fokus på vind i Norge vil være særligt intensivt indtil 31. december 2021, hvor muligheden lukker for tilmelding til el-certifikatmarkedet i Norge og Sverige. De to lande har siden 2012 givet producenter af bæredygtig energi retten til at sælge el-certifikater. For hver megawatttime, som produceres af et vandkraftværk, en vindmøllepark eller lignende, modtager producenten et el-certifikat, som kan handles på et fælles svensk-norsk marked. Certifikaterne fungerer således som markedsbaserede subsidier.

Den seneste tid har havvind været meget omtalt i medierne og diskuteret i industrien i Norge.

”I forbindelse med debatten i Norge om landbaseret vind er offshore vind også blevet udpeget som et stort fremtidigt marked. Dette bekræftes af, at den offentlige udviklingsfond ENOVA har valgt at støtte Equinor med 2,3 mia. norske kr. til udvikling af flydende havvind,” fortæller Axel Klafstad og tilføjer:

“Projektet på 11 flydende turbiner vil skabe behov for en helt ny leverandørindustri, som pt. ikke eksisterer i Norge. Der er gode muligheder for dansk leverandørindustri, som på den korte og mellemlange bane kan drage nytte af et nyt marked i Norge.”