Bæredygtige danske løsninger er nøglen til ressourceoptimering i procesindustrien "down under"
The Trade Council i Sydney har hidtil arbejdet med salg af primært procesudstyr til fødevareindustrien i Oceanien. Der opleves nu stigende efterspørgsel på løsninger inden for ressourceoptimering på specielt vand- og energisiden.
I Australien er efterspørgslen for optimering ikke drevet af høje vand- og energipriser, som det er tilfældet i Danmark, men derimod er det en ”license to operate” struktur, som er resultatet af en tid med hyppige tørkeperioder. De australske fødevareproducenter har ofte begrænsede mængder vand til rådighed hvert år. For at kunne øge kapacitet, profit og udvikle forretningen er de australske virksomheder derfor nødsaget til at optimere deres ressourceforbrug i produktionen.
Der er etableret en række tilskudsordninger til energi- og vandbesparende projekter i procesindustrien, der skal stimulere investeringer i effektivisering. De australske virksomheder kan fx opnå op til 50 procent støtte på projekter i forbindelse med investeringer i effektivisering. Endvidere har Dairy Australia’s medlemmer forpligtiget sig til aktivt at arbejde med FN’s SDG’er herunder SDG 6, 7 og 12. I den sammenhæng arbejder industrien på at reducere vandforbrug med 20 procent og CO2-udledning med 30 procent frem mod 2030.
Australiens kødindustri arbejder ligeledes aktivt med at reducere industriens miljøaftryk. Målet fra Australiens Red Meat Advisory Council er at skabe en CO2-neutral industri og hele værdikæden i 2030.
The Trade Council samler nu de bedste danske løsninger til ressourceoptimering i fødevareindustrien og bringer dem til Oceanien. Teamet har en dyb indsigt og et godt netværk lokalt, hvorfor der nu tilbydes en målrettet indsats for at danske underleverandører, der kan levere ind til industrien i Australien og New Zealand.
Der bliver blandt andet efterspurgt løsninger inden for:
- Behandling af procesvand
- Automation
- Opvarmning og køling
- Rengøring
- CIP-optimering
- Filtrering
- Pumper
- Vedligeholdelse
- Procesudstyr
Målet med indsatsen er at introducere ressourceeffektive løsninger baseret på erfaring og resultater fra Danmark. Sådan kan Danmarks styrkeposition blive synliggjort, og der sikres på samme tid optimal synlighed for hver enkelt virksomhed direkte hos beslutningstagere lokalt.
Eksempler på aktiviteter:
- Kortlægning af optimeringspotentiale hos beslutningstagere hos lokale aktører
- Buy-in fra aktører på detailprojekt med udarbejdelse af løsningsforslag baseret på dansk teknologi
- Åbning af døre og feedback på projekt
- Kvalificeret lead-generering for danske produkter og teknologier
The Trade Council i Oceanien
Hos The Trade Council i Sydney besidder vi de tekniske og kommercielle kompetencer, der kræves for at repræsentere og sælge danske løsninger inden for optimering i fødevareindustrien. Vi har i de seneste år haft stor succes i vores fokuserede indsats i den lokale fødevareindustri og ser frem til at introducere endnu flere danske løsninger. Netop nu er der mulighed for at deltage i vores fælles virtuelle markedsbesøg i Australiens fødevareindustri i uge 39-40 arrangeret i samarbejde med Dansk Eksportforening.
Hvis I har lyst til at høre mere om vores indsats, så tag endelig fat i os – eller deltag i vores webinar tirsdag d. 1. september kl. 8 om mulighederne for bæredygtige løsninger i fødevareindustrien i Australien.
Vil du være en del at ressourceoptimeringen downunder?
Så kontakt The Trade Council i Sydney: