Gå til indhold
Case

Grøn strøm i Kina gennem dansk innovation

I denne artikel kan du møde Hao Yin, grundlægger og CEO for TEGnology. En virksomhed hvis mission er skarp - at revolutionere strømforsyningen til industrielle sensorer.

Fra varme til elektricitet uden CO2

Med støtte fra danske universiteter har TEGnology udviklet en utrolig opfindelse, der direkte omdanner varme til elektricitet. Helt uden CO2-udledning og uden behov for komplekse kemiske reaktioner eller bevægelige dele.

TEGnology har med succes lanceret sit produkt i Danmark, Europa og USA, og i øjeblikket har de blikket rettet mod det kinesiske marked. Hao Yin, CEO hos TEGnology, blev opmærksom på muligheden for at deltage i en delegationsrejse til Kina kaldet ”SDG Landing Pad Waste Management” arrangeret af det danske miljøkloster CLEAN og Innovation Centre Denmark Shanghai. Han følte, at det var den perfekte chance for at få en smagsprøve af det kinesiske marked og få hjælp til at navigere i det store og komplekse landskab.

Hao Yin erkender vigtigheden af professional vejledning, når man skal ind på det kinesiske marked. Samt anerkender han Innovation Centre Danmark Shanghai (ICDK) for deres værdifulde indsigt og assistance. ICDK hjalp TEGnology med at komme i kontakt med lokale interessenter og identificere de rigtige partnere, hvilket gav troværdighed til TEGnologys innovative løsninger. 

quote ikon
”Man er nødt til at skræddersy sin strategi. Jeg tror, det gælder for alle lande. Man kan ikke bare kopiere det, der er en succes i Danmar, til et marked så stort som Kina. Man er nødt til at tage det bedste og så skræddersy og modificere det, så løsningerne passer til det nye marked. Ud fra det synspunkt tilbyder ICDK en komplet pakke, især til innovative start-ups som os, for at komme på det rette spor.” 
Hao Yin CEO hos TEGnology

Muligheder bør udforskes

Resultaterne overgik Hao Yins forventninger. I løbet af den fem dage lange tur etablerede TEGnology lovende partnerskaber med interesserede kinesiske virksomheder, der var ivrige efter at implementere deres teknologi. Selvom processen kan tage tid, er det et fremragende udgangspunkt for TEGnologys udvidelse i Asien.
quote ikon
”På Innovationcenteret i Shanghai er vi dedikerede til at facilitere de rigtige kontakter og guide danske virksomheder, så rejsen fra Danmark til Kina bliver mere tilgængelig og succesfuld. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder som TEGnology for at sikre, at de ikke kun kan navigere i markedet, men også tilpasse deres innovative løsninger til Kinas unikke behov og bidrage til landets grønne omstilling”
Christian Hviid Jonstrup Ansvarlig for Research og Bæredygtighed ved Innovation Centre Denmark Shanghai i Kina

Hao Yin opfordrer danske virksomheder, der står over for lignende beslutninger, til at tage springet og selv udforske mulighederne i Kina. Dog bør sparring og rådgivning udnyttes, hvis man ikke har noget forhåndskendskab til markedet.

TEGnologys beslutsomhed om at bringe deres innovative løsning til det kinesiske marked, drevet af strategiske partnerskaber og en forpligtelse til bæredygtighed, kan bane vejen for en grønnere fremtid i Kina og andre steder.

Kontakt

Står du også med en interesse for det kinesiske marked, men er usikker for hvordan du skal skue det an? Så kontakt da:
Loading...