Gå til indhold
FRANKRIG

Vil du levere grønne løsninger til Frankrigs bæredygtige udvikling? 

Ønsker du at vækste din forretning og få dine grønne løsninger udover rampen på det franske marked? Frankrig bruger coronakrisen til at sætte skub i den grønne omstilling. 
Det udvider markedet og betyder efterspørgsel på innovative, grønne løsninger, der nemt kunne komme fra danske virksomheder, viser en ny rapport fra et fransk konsulenthus.
 
Den franske genopretningspakke er et økonomisk boost mod de franske klimamål og i disse år samtidig en chance for danske virksomheder til at positionere sig på det franske marked og sikre sig en bæredygtig plads.
 
100 milliarder euro er afsat til genstart af økonomien, hvoraf 40 milliarder kommer fra EU. Det er 9,5 procent af Frankrigs BNP og den største hjælpepakke i EU (målt i andel af BNP). 
 
Frankrig vil skabe nye arbejdspladser ved at sætte turbo på den grønne omstilling. 
 
Næsten en 1/3 af den franske hjælpepakke er målrettet bæredygtig udvikling, der skal forbedre energieffektiviteten i flere sektorer og sætte skub i langsigtede, strukturelle ændringer i Frankrig og gøre landet til en lavemissionsøkonomi.

Den franske genopretningspakke er en stor saltvandsindsprøjtning i 2021 og 2022 til energirenovering af bygninger, dekarbonisering af industrien og den nye hydrogenøkonomi. Danske grønne virksomheder har netop nu mulighed for at komme ind på det franske marked og sikre sig betydelige markedsandele på markedet for energiomstilling på den lange bane,” siger Guillaume Neveux, direktør i det franske konsulenthus I-Care & Consult.

Ny rapport afslører stort potentiale

Konsulenthuset, der er specialiseret i den grønne omstilling, har udarbejdet rapporten Strategic Analysis of Danish Export Potential Related to the French EU Recovery Action Plan “France Relance” with a Sustainability Focus for den danske ambassade i Frankrig.

quote ikon
"Der er store muligheder for dansk-fransk samarbejde inden for Frankrigs bæredygtige omstilling. Franske virksomheder kan nyde godt af danske virksomheders knowhow og erfaringer med den grønne omstilling. Og de danske virksomheder kan få mulighed for at samarbejde med nogle af de helt store franske spillere på det globale marked"
Michael Starbæk Christensen Danmarks Ambassadør i Frankrig

Der afsættes 6,7 milliarder euro til energieffektivisering af franske bygninger. Til dekarbonisering af landets industri er der afsat 1,2 milliarder euro. Og til at sætte skub i udviklingen af en ny, grøn hydrogenøkonomi frigives 2 milliarder euro.

Rapporten giver et konkret overblik over mulighederne i de tre sektorer, hvor danske virksomheder er på forkant, eller hvor Danmark har en strategisk interesse i udviklingen af produkter og processer, der kan imødekomme den franske efterspørgsel. 

Læs rapporten her.

FAKTA

  • Frankrigs genopretningspakke er på 100 milliarder euro. EU’s største målt i BNP.
  • 6,7 milliarder euro bliver brugt til energieffektivisering af bygninger.
  • 1,2 milliarder euro til dekarbonisering af industrien.
  • 2 milliarder euro til udviklingen af hydrogen.

få adgang gennem the trade council i paris

  • Vores team fremmer aktivt danske virksomheders grønne løsninger og knowhow over for franske offentlige aktører og brancheforeninger.
  • Vi skaber overblik over dansk-franske samarbejdsmuligheder inden for Frankrigs bæredygtige omstilling.
  • Vi organiserer i samarbejde med brancheforeninger events, hvor din virksomhed kan introducere grønne løsninger for franske virksomheder i bygge-, energi og industrisektorerne.
  • Vi hjælper og assisterer ved B2B-møder for at give din virksomhed konkrete eksportmuligheder. 

Vil du høre mere om rapporten og dine muligheder?

Hvis din virksomhed er interesseret i at lære mere om Frankrigs genopretningsplaner samt de konkrete muligheder for danske virksomheder med bæredygtige løsninger, så deltag i et gratis webinar den 9. marts 2021 kl. 14-16.

Læs mere og tilmeld dig her.

Loading...