Gå til indhold
silicon valley

Verdens epicenter for iværksætteri og teknologi

Silicon Valley udgør essensen af startup-kultur og innovation. Det kan din virksomhed også blive en del af.
Der er ingen, der kan måle sig med Silicon Valley, når det kommer til udviklingen af start-ups og forskning. Det californiske miljø, som består af universiteter i verdensklasse, risikovillig kapital og stærke industrier, vokser med lynets hast.
 
Det har gjort Silicon Valley til verdens epicenter for innovation og teknologi. Og det kan din virksomhed nu blive en del af.

Vi er din adgang til uanede muligheder

Gennem et samarbejde med Innovation Centre Denmark kan danske virksomheder og institutioner få adgang til de mange muligheder i Californien.
 
Med en placering i hjertet af Silicon Valley, nærmere bestemt i Palo Alto, har vi opbygget et stort netværk. Innovation Centre Denmark er bindeledet mellem danske og amerikanske forskningsinstitutioner og virksomheder – både start-ups og veletablerede virksomheder.
 
Mangler din virksomhed viden om et bestemt marked, har I spørgsmål til finansieringsmuligheder, eller drømmer I om at samarbejde med relevante aktører i Silicon Valley? Så står vi klar til at hjælpe.
 
Det er vigtigt for os altid at være åbne og afsøgende, når det gælder nye muligheder for vores kunder og samarbejdspartnere. 
 

Vil du vide mere om vores services og ydelser i Silicon valley?

Så kontakt os og hør nærmere.

Loading...

    Institutionerne bag innovationscentrene

    Innovation Centre Denmark er etableret i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Centrene skal styrke dansk innovation, udvikling, vækst og beskæftigelse.