Gå til indhold

Shanghai

 

Impact Design Hub Shanghai kan hjælpe danske virksomheder der er specialiseret i bæredygtig byudvikling, industriel design, cirkulær design og materiale innovation med adgang til det kinetiske marked

 

Shanghai - Kina

Digital Creative Advisor Hanqiao Li fra Trade Council i Shanghai har et indgående kendskab til det kinesiske marked og de kinesiske forbrugere, og kan bidrage med professionel rådgivning til de danske virksomheder, der gerne vil ind på det kinesiske marked.

Hanqiao kan b.la. bistå med planlægning af webinars, events, udstillinger, matchmaking, 1:1 rådgivning og markedsanalyser. Trade Council i Shanghai råder ligeledes over deres egne kinesiske SoMe platforme, der bidrager til at skabe synlighed om danske design og byløsninger og samarbejdsmuligheder over for det kinesiske marked.

I 2022 har Trade Council i Shanghai indgået et strategisk partnerskab med det statsejede selskab ”China Academy of urban planning and design (CAUPD)”. Partnerskabet kan bidrage til, at danske virksomheder får mulighed for at byde ind med løsninger, viden og teknologier til udviklingen af fremtidens bæredygtige byer i Kina. Samarbejdet med CAUDP har været flere år undervejs, og er nu endeligt blevet formaliseret gennem et MoU. Det åbner helt nye muligheder for danske virksomheder på det kinesiske marked. Ønsker din virksomheder at vide mere om samarbejdet med CAUPD og hvilke muligheder der er, så kan Hanqiao hjælpe.

Loading...