Covid-19 har, ligesom på de fleste andre lande, haft et negativt aftryk på Indiens økonomi. I 2020 skrumpede Indiens økonomi med knap 8 procent, hvilket var mindre end frygtet ifølge Verdensbanken. Men selvom Covid-19 har ramt Indiens økonomi, er der på den længere bane grund til en vis optimisme. Indisk energiforbrug og arbejdsløshedstal indikerer, at den økonomiske aktivitet er stigende igen, og den indiske regering har forsøgt at bruge pandemien til at gøre op med mange årtiers bureaukrati til fordel for indisk erhvervsliv og konkurrenceevne.
Modis reformer og politiske projekt
Det seneste år er det lykkedes Indien at gennemføre markante økonomiske tiltag, der blandt andet har til hensigt at udvide skattegrundlaget, liberalisere landbruget, mindske korruptionen og gøre Indien mere attraktiv for udenlandske investeringer. Det har givet resultater: Siden 2015 har Indien flyttet sig fra en 142.-plads i ease-of-doing-business-indekset (ud af 190) til en 63.-plads. Trods fortsat svære rammevilkår for udenlandske virksomheder er der øget international interesse i at komme ind på det indiske marked. Indiens befolkning nåede i 2020 op på 1,38 milliarder, og ifølge IMF forventes landets økonomi at fortsætte sin buldrende ekspansion i de kommende år. Indien har ovenpå handelskrigen mellem Kina og USA oplevet stigende interesse fra internationale investorer.
En stor, strukturel udfordring for Indiens økonomi er, at servicesektoren er meget stor i forhold til produktionsindustrien. Den relativt lave andel af produktionsjobs begrænser mulighederne for at trække den ufaglærte del af Indiens befolkning ud af fattigdom. Med den store andel af ufaglært arbejdskraft, der bevæger sig fra land til by i takt med urbaniseringen, er der derfor behov for produktionsjobs. Modis politiske projekt, ”Self-Reliant India”, skal styrke produktionsindustrien og øge eksporten og samtidig sænke importen. Indien søger dermed at positionere sig og udfordre Kinas rolle som verdens fabrik.
Med Modis protektionistiske retorik har en EU-Indien aftale om frihandel og beskyttelse af investeringer svære udsigter, og hidtil har manglende markedsadgang i Indien været den største udfordring for aftalen. Dog blev det i maj 2020 besluttet, at forhandlingerne om en aftale skulle genstartes. Selvom der fortsat ikke er tegn på en opblødning af den indiske position, giver den indiske tilgang alligevel muligheder for danske virksomheder. For trods et ønske om at importere mindre, er inderne åbne for investeringer. Det grønne strategiske partnerskab og Indiens egne grønne ambitioner kan dermed give danske virksomheder og grønne løsninger fordele i forhold til et Indien, der ellers søger at reducere importen. Den indiske statsminister Narendra Modi velkommer de grønne danske virksomheder med åbne arme og ser gerne, at danske virksomheder opsætter produktionsanlæg i Indien, hvor de kan bidrage med grønne løsninger og skabe lokale arbejdspladser. Dette understregede Modi, da han sammen med statsminister Mette Frederiksen modtog danske erhvervsfolk under hendes besøg i sidste weekend.
Makroøkonomisk fremtidsudsigt
Indiens økonomi er vokset hurtigt igennem de seneste årtier forud for Covid-19. Ifølge en analyse fra konsulenthuset PwC kan Indiens økonomi være større end USA’s inden 2040 (målt i købekraftsparitet). De positive udsigter understøttes af en gunstig demografi med stor stigning i arbejdsstyrken, en voksende middelklasse og fortsat god konkurrenceevne på grund af lave lønomkostninger, også set i forhold til Asien i øvrigt. Ligesom i Kina er der både en politisk og folkelig fortælling om, at Indien nu er på vej tilbage som en af de helt store spillere i verdensøkonomien.
For at realisere potentialet skal Indien dog overvinde store samfundsmæssige udfordringer. Disse er blandt andet fattigdom, en infrastruktur, der bremser udviklingen, stor befolkningstæthed, udbredt arbejdsløshed og underbeskæftigelse, lavt uddannelsesniveau, lav produktivitet, samt en ineffektiv offentlig forvaltning. Disse indenrigspolitiske udfordringer bliver hovedfokus for indiske regeringer i mange år fremover.
Der er pustet vind i Indiens økonomiske sejl, hvilket medfører både store udfordringer og store muligheder, og her kan Danmark og de danske virksomheder spille en rolle og hjælpe med at farve dette økonomiske eventyr grønt. Det Grønne Strategiske Partnerskab og efterårets besøg understreger Danmark og Indiens nære forhold og gensidige ønske om øget samarbejde. Håbet i påfuglene og elefanternes land er grønnere end nogensinde før.
Grønne muligheder på energiområdet
International Energy Agency anslår, at Indien frem mod 2040 vil stå for 30 procent af den globale stigning i energiforbrug – mere end noget andet land. Dansk vedvarende energi, ikke mindst havvind, kan være med til at dække behovet.
Som beskrevet er Indien et enormt land med verdens næststørste befolkning og én af de hurtigst voksende økonomier. Behovet for energi er derfor ikke kun stort, men også voksende. Indien indtager i dag en global tredjeplads, når det kommer til CO2-udledninger og energiforbrug, hvor størstedelen er baseret på fossile energikilder. Og energiforbruget står til at stige markant de næste årtier, i takt med væksten i økonomien og befolkningen. Men Indien har samtidig store ambitioner for udbygning og integration af vedvarende energi. Landet har indgået ambitiøse forpligtelser under Parisaftalen såsom et mål om, at 40 procent af el-produktionskapaciteten skal komme fra fossilfri energikilder i 2030. Landet står med andre ord over for en stor opgave, med et stort behov for investeringer i energisystemet.
Gennem det indisk-danske partnerskab skabes en unik chance for at samarbejde om at nå Indiens store grønne omstillingsambitioner, som Danmark kan være med til at indfri i kraft af vores globale lederskab inden for grøn omstilling. Eventyret mod øst begyndte med et energisamarbejde i 2017, hvilket var fokuseret på havvind. I 2020 blev samarbejdet udvidet til at inkludere langtidsplanlægning og –scenarier samt fleksibilitet og integration af vedvarende energi, under det samlede India-Denmark Energy Partnership, som et samarbejdet mellem Energistyrelsen og det indiske Ministry of New and Renewable Energy (MNRE) og Ministry of Power.
Inden for lige præcist vedvarende energi estimerer International Energy Agency (IEA), at Indien bliver et af verdens største markeder i de kommende år. Elforbruget forventes at tredoble frem til 2040, hvilket svarer til mere end EU’s samlede elforbrug i dag. I 2022 skal der være installeret 175 gigawatt vedvarende energi, hvor der til sammenligning var ca. 90 gigawatt ved udgangen af 2020. Helt konkret har MNRE sat et mål om, at 30 GW af den vedvarende energi skal komme fra havvind inden 2030. På nuværende tidspunkt er der ingen havvindmølleparker i Indien, hvorfor store projekter inden for opbygning af dem ventes i de kommende år. Den indiske regering har på baggrund af undersøgelser foretaget af National Institute of Wind Energy og forskellige multilaterale agenturer identificeret otte zoner ved kysten af Gujarat og Tamil Nadu som potentielle havvindenergiområder. Danske virksomheder kan bistå ved Indiens transition mod havvindenergi, men også inden for grøn hydrogen er der gode muligheder, da en række danske virksomheder er førende på teknologifronten.
Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen i en e-rickshaw med Ambassadør Freddy Svane og Vice President i Tamil Nadu Guidance Paul Arun. Billedet blev taget under Dan Jørgensens besøg i Chennai i september 2021.
danske løsninger på indiens vandproblemer
Flere områder i Indien trues af vandmangel, både som følge af forurening af floder og udtømning af vandreservoirer. Dansk teknologi kan være med til at mindske vandtab, rense og genanvende spildevand i bl.a. industrien og reducere vandsektorens energiforbrug.
Indien tæller 18 procent af verdens befolkning, men kun 4 procent af dens vandressourcer. Sammen med klimaforandringer og udfordringer i finansieringen og forvaltningen af vandsektoren betyder det, at Indien lider af knaphed på vand. I tillæg er der et vandtab (non-revenue water) på anslået 50 procent af den producerede mængde drikkevand. Generelt forventes efterspørgslen på vand at overstige udbuddet med 50 procent inden 2030. Denne vandmangel kan resultere i et tab på 6 procent i BNP i 2050, hvilket blandt andet skyldes at vandmanglen rammer dele af økonomien, som er særligt afhængige af vand, eksempelvis landbruget. Samtidig presser forurening af floder, søer og grundvand fra spildevand fra husholdninger og industri de i forvejen knappe vandressourcer.
Den indiske regering har annonceret flere ambitiøse initiativer for at imødegå udfordringerne. I 2019 lancerede premierminister Modi den såkaldte ”Jal Jeevan Mission” med et budget på USD 50 mia. for perioden 2019-24. Formålet er at levere rørført drikkevand til hvert enkelt af de 190 mio. husstande i Indiens landsområder. I dag udestår 111 mio. husstande fortsat. I 2021 fik byerne en tilsvarende mission, som skal forsyne 27 mio. husstande med rørført drikkevand, holde vandtabet under 20 pct. og samtidig udbygge spildevandsnetværket og sikre bedre vandressourceforvaltning. Budgettet for denne Jal Jeevan Mission Urban er ca. USD 40 mia. over perioden 2021-26.
Danske virksomheder og organisationer (blandt andet Dansk Industri) er gået sammen i en dansk-indisk vandteknologialliance for at afdække de markedsmæssige muligheder for levering af danske teknologier og løsninger til understøttelse af den overordnede indiske strategi på vandområdet, oftest i tæt samarbejde med veletablerede indiske virksomheder. Den danske vandbranche er meget langt fremme med hensyn til at effektivisere driften, blandt andet ved at tilbyde et bredt spektrum af nye teknologier og forslag til regulatoriske tiltag. Dette har medført, at der er flere virksomheder, der står stærkt på en række felter med allerede afprøvede løsninger, som potentielt kunne finde plads på det indiske marked.
Det indiske konglomerat Tata Group underskriver en MoU med danske Grundfos om samarbejde om rent drikkevand i Indien under statsminister Mette Frederiksens besøg i Indien d. 9-12. oktober 2021. Fra venstre mod højre: Stéphane Simonetta, COO Grundfos; Mette Frederiksen, statsminister; Freddy Svane, ambassadør; Vivek Gautam, COO, Tata Projects.
Danmarks eksport af vandteknologi ligger i størrelsesorden DKK 21 mia. globalt, med en ambition om at fordoble eksporten inden 2030. Her lå andelen til det indiske på marked på DKK 133 mio. i 2019, hvilket er en fordobling fra 2015. Med de indiske planer om at forvalte vandforbruget bedre er Indien et godt sted for danske virksomheder at satse for at indfri de store eksportambitioner. Det grønne strategiske partnerskab vil facilitere lettere adgang til det indiske marked, herunder ved at understøtte Indien i at vælge de rigtige løsninger.