Gå til indhold
ICDK Tel Aviv

Syv stærke israelere træder ind i Advisory Board hos ICDK Tel Aviv

Det nye Advisory Board vil arbejde sammen med ICDKs ledelse om den strategiske retning, samt bidrage til signaturinitiativer som SCALE-IT Life Science, FoodTech Hub, og Tech-Transfer samarbejde mellem Danmark og Israel.

Innovation Centre Denmark (ICDK) i Tel Aviv har skabt sig en position som en af de absolut førende institutioner på innovationsområdet i Israel. Denne position blev bekræftet ved det første møde i det nyetablerede Advisory Board for ICDK. Syv ledere fra de meste innovative hospitaler, venturekapital fonde, universiteter, og virksomheder i Israel, og den danske ambassadør, har dedikeret tid over de kommende to år til at understøtte den videre udvikling af ICDK. 

Det nye Advisory Board vil arbejde sammen med ICDKs ledelse om den strategiske retning, samt bidrage til signaturinitiativer som SCALE-IT Life Science, FoodTech Hub, og Tech-Transfer samarbejde mellem Danmark og Israel.

Det er enormt positivt, at ICDK har taget initiativ til at etablere et Advisory Board. Kombinationen af personer med baggrund i start-up miljøet, venture kapital og store virksomheder og institutioner er ret unikt. Det sikrer, at ICDK kan udvikle sig stærkt de kommende år.

Gennem mit engagement i det nye Advsiory Board ser jeg frem til at give vores danske partnere konkret adgang til ’The Start Up Nation’ og koble sig på den israelske innovationskraft. Det er der store perspektiver i.”

- Dan Gelvan, nyvalgt formand for ICDKs Advisory Board.

ICDK Tel Aviv Advisory Board

På Billedet ses (fra venstre): Tue David Bak (ICDK), Charlotte Slente (ambassadør), Iris Beck-Codner (Teva), David Golin, (Mærsk), Dan Gelvan (Investor), Mati Gil (Teva), og Louise V. Thomsen (ICDK). 

Advisory Board medlemmer

ICDKs Advisory Board i Tel Aviv består af følgende personer:

  • Dan Gelvan, Life Science investor (formand)
  • Assaf Barnea, Adm. Dir. Sanara Ventures
  • Eyal Zimlichman, Vice Adm. Dir. SHEBA Medical Centre
  • David Golin, Landechef Mærsk Line Israel
  • Benjamin Soffer, Adm. Dir. ved T3 på Technion University
  • Mati Gill, Leder af Government & Growth Markets enheden hos Teva 
  • Yaacov Michlin, Adm. Dir. Brainsway
  • Charlotte Slente, Danmarks ambassadør i Israel  

Kontakt

Yderligere oplysninger om Advisory Board kan fås ved henvendelse til:

Loading...