Gå til indhold
turkmenistan

Turkmenistan styrker energisektoren og skaber rum til dansk energi-eksport

Turkmenistan råder over verdens fjerde største reserver af naturgas og har desuden skabt en mangfoldig transport- og rørledningsinfrastruktur, som gør det muligt at eksportere betydelige mængder naturgas. Med en fortsat gunstig udvikling i landets socialøkonomi, er Turkmenistan på vej til at blive en særdeles betydelig spiller på det internationale energimarked.

Derfor investerer de nu i en oprustning af energisektoren, som åbner op for konkrete markedsmuligheder, som kan være interessant for danske virksomheder, der beskæftiger sig med energi-løsninger. Herudover stiger udenlandske investeringer i den turkmenske økonomi og antallet af joint ventures efterspørges i langt højere grad. Desuden er der indtil 2024 planlagt bevillinger på 70 milliarder USD, for at fremme den socialøkonomiske udvikling i landet. Denne gunstige situation betyder også at Turkmenistan rykker betydeligt i sin kommercielle udvikling, hvorfor udarbejdelsen af et enormt gasfelt kaldet ”Galkynysh” er igangsat. Desuden er opførelsen af flere fabrikker planlagt. Nogle fabrikker skal kunne omdanne gas, og andre skal kunne producere flydende brændstof. Alt dette sker med udenlandsk deltagelse, for Turkmenistan vil nemlig rekonstruere og modernisere eksisterende energianlæg, og derfor kigges der nu mod danske virksomheder med innovative løsninger.

Danmark er et foregangsland og dansk know-how er globalt set efterspurgt - i særdeleshed på energiområdet. Så med en fortsat gunstig udvikling i Turkmenistan, samt i landets energisektor, vurderes markedet attraktivt for danske virksomheder, som øjner gode eksportmuligheder i at tage del i moderniseringen af energisektoren i det Centralasiatiske land. Derfor er det også en oplagt mulighed for danske virksomheder, at udnytte et planlagt erhvervsdelegationsbesøg til Turkmenistan, som finder sted d. 28 – 30 oktober 2019, og som har til formål at skabe netværk og dialog med landets beslutningstagere og konkrete energivirksomheder.

Turkmenistan søger ekspertise og energi-løsninger til følgende:

  • Sparing og løsninger fra virksomheder involveret i udvikling af gasbehandling og gasforarbejdningsanlæg
  • Teknologi der øger energieffektiviteten ved at øge mængden af produktion, forarbejdning og transport af naturressourcer
  • Teknologi som sikrer pålidelig og sikker transport af brændstof
  • Teknologi som forbedrer sikkerheden ved rengørings- og forarbejdningssystemer af korrosionsbestandige og højstyrke boringer og rørledninger
  • Introduktion af ny teknologi og løsninger i relation til Galkynysh-gasfeltets geologiske forhold, der forbedrer kvaliteten og effektiviteten af arbejdet, når man anvender gasbrønde.
  • Læring og forbedring af kvalifikationer samt fagligt niveau for turkmenske energispecialister
Ifølge Thomas Mortensen, Chef for The Trade Council Russia, har Turkmenistan før været et vanskeligt tilgængeligt land, men han ser dog, at situationen i Centralasiens 2. største land gradvist er ved at ændre sig med nye og betydelige forretningsmuligheder for danske energivirksomheder til følge. The Trade Council Russia vil fremme danske virksomheders interesser i landet, og med det rette markedskendskab og netværk, kan eksportrådgivere inden for energisektoren skabe adgang til markedet og lette vejen til landets beslutningstagere. Derfor arrangerer The Trade Council Russia et besøg til Turkmenistan og opfordrer danske virksomheder med interesse og kompetence inden for energi og transport til at tage kontakt, og blive en del af den danske erhvervsdelegation, som rejser til Turkmenistan i slutningen af oktober 2019.

Vil du høre mere om energi-mulighederne i Turkmenistan?

Så kontakt vores team og hør mere om eksportpotentialet.
Loading...

    Vil du vide mere? Se vores relateret indhold

    Loading...