Gå til indhold
Sydøstasien

Nyt regionalt samarbejde skaber danske forretningsmuligheder

Sydøstasien, der tæller syv meget forskellige lande, er hjem for nogle af verdens hurtigst voksende økonomier. Nye tiltag skal styrke samarbejdet mellem de mange handelsrådgivere på tværs af landegrænserne. Formålet er at skabe bedre muligheder for danske virksomheder.
 

Peter Sand er handelschef på den danske ambassade i Bangkok og har samtidig rollen som regional koordinator i Sydøstasien. Regionen, der tæller syv meget forskellige lande, er hjem for nogle af verdens hurtigst voksende økonomier. Nye tiltag skal styrke samarbejdet mellem de mange handelsrådgivere på tværs af landegrænserne. Formålet er at skabe bedre muligheder for danske virksomheder. Læs her hvad Peter Sand siger om de nye tiltag og hvordan disse gavner danske virksomheder.

Hvilke fordele er der ved den nye tilgang?

Vi ligger inde med en stor viden og alsidige kompetencer, som vi ønsker at omsætte til kundeværdi. Det styrkede regionale samarbejde bliver vores løftestang. Hvis en virksomhed kontakter os, vil den blive præsenteret for en bredere palet af viden og kompetencer. Den enkelte handelsrådgiver vil kunne give et langt større indblik i tekniske og markedsmæssige forhold. Ligesom de også vil kunne trække på netværk på tværs af regionen til gavn for virksomheden. I praksis vil danske virksomheder opleve, at når man taler med én, taler man med alle.

Hvilken værdi skaber det for de danske virksomheder?

Først og fremmest vil virksomhederne opleve, at vi nu i højere grad fokuserer på at levere både i dybden og i bredden. Dybt i den forstand, at virksomhederne bliver assisteret af handelsrådgivere fra den relevante sektor, som har et indgående kendskab til området. Bredt idet virksomheden præsenteres for forskellige geografiske og markedsmæssige perspektiver.
Det regionale fokus på sektorer sikrer værdi til kunderne, og vi skaber en pakke med bredspektrede muligheder.

Det skarpe fokus på sektorer vil helt naturligt føre til opbygning af stærke kompetencer, hvor kolleger fra samme sektor, men også forskellige ambassader videndeler og assisterer hinanden. På den måde bliver vi bedre dialogpartnere. Det er både godt for os og for virksomhederne.

Hvordan vil virksomhederne konkret opleve den nye tilgang?

Fremover bliver kunden ikke blot introduceret til muligheder på fx det vietnamesiske marked, men i samme ombæring også for mulighederne på det thailandske og malaysiske. Vi vil tage kunden i hånden og tilbyde det brede perspektiv, hvor det er relevant.

Kundeoplevelsen vil være, at handelsafdelingerne arbejder sammen og tilbyder koordinerede løsninger. I praksis får virksomhederne altså en pakke med mere værdi, og som er mindre ressourcekrævende for dem selv. De kan forsat benytte de eksisterende kanaler og relationer, der nu i højere vil introducere dem til regionale muligheder.
Bottomline er, at vi samler regionens know-how, kompetencer og forbindelser i én stor, fælles butik. 

Det bedste råd til nye virksomheder i Sydøstasien?

Det bedste udgangspunkt er altid et indledende møde og en snak om prioriteter i regionen. Først kortlægger vi sammen virksomhedens ønsker og prioriteter i forhold til sektor og lande. Derefter matcher vi virksomheden med den rådgiver, der bedst kan hjælpe virksomheden i den videre proces på det nye sydøstasiatiske marked.

Vil du vide mere om din virksomheds muligheder på det sydøstasiatiske marked?

Så kontakt os og hør nærmere. 

Loading...

    læs mere 

    Loading...