Gå til indhold
Portugal

Ambitiøse klimamål afspejler sig i den kreative industri 

Har din virksomhed fokus på bæredygtig produktion, og går du med tanker om at omlægge produktionen til fremstilling inden for EU's grænser? Så er det værd at kigge nærmere på det portugisiske marked, der er kendt for både høj kvalitet og klimavenlig forarbejdning. Den danske ambassade i Lissabon står klar til at hjælpe din virksomhed med partnersøgning.

Danske virksomheder har længe haft blikket rettet mod produktionsmulighederne i Portugal. Ud over bæredygtighed, innovativ produktion, kvalitetsmaterialer og ordnede arbejdsforhold, er de portugisiske producenter kendte for deres fleksibilitet, hurtige svartid og gode engelskfærdigheder. 

For mange er det et kvalitetsstempel, at produktionen ligger i netop Portugal både i forhold til kvalitet og distribution. En af de virksomheder, der har taget springet til Portugal, er den danske modevirksomhed SHAPING NEW TOMORROW, som får produceret deres OEKO-TEX-certificerede herrebukser i Portugal.

quote ikon
"Hos SHAPING NEW TOMORROW er vi utrolig glade for vores samarbejde med vores portugisiske producenter. Det som er godt ved at have produktion her, er gennemsigtigheden og kvaliteten af det veludførte håndværk, man får ved størstedelen af fabrikkerne."
Nikolaj Christensen Kommunikationsrepræsentant fra SHAPING NEW TOMORROW

Bæredygtig produktion tiltaler den moderne forbruger
Portugal har en ambitiøs klimaprofil. Langt hen af vejen er deres klimaplaner på linje med de danske ambitioner, hvor målet er at blive CO2-neutral i 2050. Det er et mål, der præger markedet, heriblandt også den kreative produktionsindustri:

  • 84 pct. af de kreative virksomheder har investeret i metoder til at reducere energiforbrug, vand og udledning af CO2
  • Landet er førende inden for produktion med genanvendelige materialer med en national genanvendelsesgrad på 71pct.
  • Den kreative industri har i stigende grad prioriteret CSR (Corporate Social Responsibility)
  • En stor andel af producenterne arbejder med bæredygtige materialer, der lever op til internationale certificeringer, såsom Global Organic Textile Standard (GOTS).

Det understreger, hvordan specielt den portugisiske produktionspraksis er på linje med nutidens og ikke mindst den danske forbrugers fokus på miljømæssig, såvel som social og økonomisk bæredygtighed. Kombineret med Portugals attraktive geografiske placering, hvor distribution til resten af verden er let tilgængelig, er landet en oplagt mulighed for producenter, der distribuerer til både Europa og over Atlanten.

Et udstillingsvindue mod verden

Ligesom i resten af verden, har COVID-19 pandemien sat sine spor i den portugisiske økonomi, men på trods af det, har landets tekstilindustri været mindre ramt. Det skyldes blandt andet, en store grad af omstillingsparathed i branchen, der var meget hurtig til at tilpasse sig den nye situation. For eksempel begyndte mange producenter allerede under forårets lock-down at producere masker og beklædning til sundhedsindustrien, som der var en stor efterspørgsel efter. 

Tekstilindustrien i Portugal oplever generelt en øget efterspørgsel fra andre EU-lande, der ønsker at styrke deres værdikæde ved fx near-shoring af produktionen. Derudover er Portugal en global transporthub ud til Atlanten, med ruter til både USA og Afrika. 

 

Overvejer du at flytte din produktion til Portugal?

På den danske ambassade står vi parate til at hjælpe dig videre, hvis du går med overvejelser om at få produceret i Portugal:
Loading...

    Vil du vide mere? se vores relaterede indhold

    Loading...