Gå til indhold
Boston

Dansk gigant inden for høreapparater satser på digital sundhed

Innovation Centre Denmark i Boston hjælper GN’s nyeste initiativ GN BrainWorks med at identificere potentielle partnerskaber inden for digital sundhed og tidlig opsporing af neuro-degenerative sygdomme.

Med GN Hearings nyeste initiativ GN BrainWorks ønsker tech-giganten at investere i og samarbejde med start up-virksomheder inden for sundhedsteknologi samt at engagere sig i innovation inden for hjernesundhed og neurodegenerative sygdomme såsom Alzheimers. GN BrainWork vil gå i dybden med hjernen og levere løsninger, der gavner slutbrugeren: patienter med høretab. Talrige undersøgelser viser, at ældre med høretab er mere tilbøjelige til at opleve en øget hastighed af kognitiv tilbagegang. Mild kognitiv svækkelse kan udvikle sig til Alzheimers og demens.

kurs mod verdens mest toprangerede innovative økosystemer

Nordamerika er hjemsted for de største innovationshubs inden for biovidenskab og teknologi. Sammensmeltningen af disse to verdener er især tydelig i Boston og Silicon Valley, hvor revolutionerende initiativer inden for digital sundhed er blevet udløst af samarbejder på tværs af medicinal- og biotekindustrien samt med tech-giganter som Google og Facebook. GN Hearing har fastlagt deres eksterne plan for innovation og deres klare mål er at samarbejde med de dygtigste hjerner og de mest innovative spillere inden for teknologi og hjernesundhed.

quote ikon
GN hearing er det perfekte eksempel på, hvordan virksomheder er nødt til at tænke innovation ind i deres strategi. Med GN BrainWork positionerer GN sig som en nøglepartner i en målrettet sektor for succesfuldt at opnå ekstern innovation gennem partnerskaber og investering.
Alexandre Blanchot Innovation Officer, ICDK Boston
GN Hearing søger aktivt muligheder i Boston og Silicon Valleys økosystemer, men virksomheden er også åben for partnerskaber, der geografisk er placeret i andre dele af verden. GN har en lang historik med ekstern innovation, fusionering og opkøb, hvilket skyldes en stærk ekspertise inden for høreteknologi og et solidt økonomisk fundament. I år 2000 opkøbte GN Jabra og Beltone, og i 2019 Altia Systems – en førende video-kommunikationsvirksomhed med base i Cupertino, Californien. GN har netop købt spillekonsol-producenten SteelSeries for DKK 8.0 billioner (USD $1.2 billion) og har høje ambitioner. Der er ingen tvivl om, de går målrettet efter at blive en aktiv deltager i økosystemet for tidlig innovation.

Adgang til potentielle partnere med icdk I ryggen 

GN var i løbet af sommeren 2021 i dialog med de lokale teams fra henholdsvis ICDK Boston og Silicon Valley, hvilket gav anledning til et samarbejde. Målet var at identificere potentielle samarbejdspartnere og co-investeringer både i og uden for USA. ICDK Boston har spillet en aktiv rolle i at initiere kontakt med eksperter fra virksomheder og hospitaler, der arbejder med digital sundhed og neurodegenrative sygdomme.

I november 2021, efter genåbningen af USA’s grænser, besøgte GN BrainWorks-teamet Boston og New York for at mødes med relevante stakeholders og potentielle fremtidige samarbejdspartnere.

quote ikon
Teamet fra ICDK Boston har spillet en afgørende rolle i at sikre GN adgang til de lokale innovationsøkosystemer. Vi er meget imponerede over deres evne til at åbne døre og lette adgangen til topforskere samt innovative start-ups og virksomheder i og uden for Boston-området. Vi er meget taknemmelige for den støtte, vi har haft fra ICDK Boston, og vi vil fortsætte med at arbejde med dem.
Alex Ignatius Costa Health Tech Lead at GN Technology

HVORDAN KAN ICDK BOSTON HJÆLPE DIN VIRKSOMHED?

ICDK Boston er danske virksomheders repræsentant eller ”boots-on-the-ground” i nordøst USA. Vi hjælper danske virksomheder med at udforske muligheder i dette geografiske område, som er kendt for dets førende position inden for blandt andet Life Science sektoren. Som partner for jeres virksomhed har ICDK evnen til at bringe ressourcer i spil og muligheder på bordet forbundet med vores status som en dansk mission. Vi kan derfor opbygge netværk og hjælpe med at forbinde vores kunder med vigtige beslutningstagere i både den offentlige og private sektor. ICDK Boston skaber værdi ved at initiere forretningsmøder og skabe forbindelser, der gør det muligt for virksomheder at skabe værdifulde partnerskaber og få indsigt i deres specifikke markedsmuligheder.

Vil du vide mere om din virksomheds muligheder på det Nordamerikanske marked inden for sundhed og Life Science?

Kontakt os og hør nærmere. 
Loading...