Gå til indhold
Norge

Situationsrapport fra eksportmarkedet Norge

Norge er nu på den anden side af COVID-19-pandemien. Restriktionerne har været ophævet siden 12. februar 2022 og langt de fleste borgere er vaccineret med to eller flere stik.

Den 14. oktober 2021 præsenterede Norges nye statsminister Jonas Gahr Støre (Arbeiderpartiet) en Arbeiderpartiet-Senterpartiet-mindretalsregering. Den nye regerings førsteprioritet er at sikre arbejde til alle, herunder tryghed både for og på job. Ulighed og uretfærdighed skal bekæmpes via omlægning af skatter og afgifter, bl.a. højere formueskatter for de rigeste. Samtidig er det vigtigt for regeringen, at hele Norge udvikles via aktiv landdistriktspolitik. Regeringen vil prioritere en retfærdig klimapolitik og har sat mål om, at CO2-udledningen skal reduceres med 55 pct. pr. 2030 – bl.a. ved en øgning af CO2-udgiften til NOK 2.000 pr. ton frem mod 2030. Der lægges op til at den norske olie- og gassektor skal udvikles, ikke afvikles.

Norge vurderes at være et af de lande, som kom bedst ud af COVID-19-krisen takket være bl.a. store økonomiske hjælpepakker. Norge lancerede i 2020 sit største statsbudget nogensinde med det største forbrug af midler fra oliefonden til dato (NOK 420 mia.). I lyset af den nu høje økonomiske aktivitet og manglen på tilgængelige ressourcer, vedtog regeringen dog i maj 2022 et revideret statsbudget, der lægger vægt på at stramme finanspolitikken og mindske brugen af oliepenge.

Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland har ifølge seneste rapport af Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO) endnu ikke haft alvorlige konsekvenser for norsk økonomi. Det skyldes primært, at Norge som stor råvare- og energieksportør tjener på de højere energipriser afledt af krigen. Den registrerede arbejdsledighed er faldet til 2,2 pct., og flere norske virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Realvæksten i BNP (ekskl. olieindtægter) forventes i 2022 at være 3,5 pct., herefter forventes det ligesom i andre europæiske lande, at vækstraten flader ud. Der forventes en vækstrate på 2,2 pct. i 2023 og 1,7 pct. i 2024. Norge oplever som mange andre lande høj inflation og øget renteniveau.

Norge har fortsat et højt forbrug. NHO forventer en samlet forbrugsvækst i 2022 på 7,9 pct. Herefter forventes forbrugsvæksten at aftage til 2,7 pct. i 2023 og 1,1 pct. i 2024.

Kan danske virksomheder søge støtte i Norge?

Ansøgningsfristen for COVID-19-relaterede kompensationsordninger i Norge var d. 15.05.2022. Det er derfor ikke længere muligt at ansøge om kompensation.

Der er for nuværende ingen støtteordning til virksomheder, der kan hjælpe med at dække de høje strømpriser i Norge. En sådan ordning kan dog komme.

Læs mere om norske støtteordninger hos Revisorforeningen, Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO), kompensasjonsordning.no og hos Nærings- og fiskeridepartementet.

covid-19 i norge

Sundhedssituation

Norge har, sammenlignet med resten af Europa, klaret sig relativt godt igennem pandemien med 3.890 døde som følge af COVID-19.

Der er stor opbakning til vaccinationsprogrammet i Norge. Over 90 pct. af befolkningen over 18 år er vaccineret med minimum 2 doser, og knap 70 pct. af samme gruppe har fået 3 doser. I aldersgruppen 75 år og ældre er 31 pct. vaccineret med 4 doser.

Smittespredningen af COVID-19 i Norge er lav og fortsat nedadgående. Folkehelseinstituttet understreger, at situationen fortsat er uforudsigelig, men at der kan forventes øget smitte over vinteren og ved eventuelle nye varianter.

For opdaterede tal henvises til Helsedirektoratet og Folkehelseinstituttet (FHI).

Indrejserestriktioner

Norges indrejsekrav blev ophævet pr. 12. februar 2022. Det betyder, at alle kan indrejse til Norge på samme måde som før COVID-19-pandemien og altså uden brug af COVID-19-pas.

Den 1. marts 2022 blev også de særlige krav om test før afrejse og ved ankomst til Svalbard fjernet, og den midlertidige standsning i internationale charterflyvninger til og fra Svalbard er ophævet. 

Restriktioner

Den 12. februar 2022 ophørte alle COVID-19-relaterede restriktioner i Norge. Det vil sige at der ingen krav er om at bære mundbind, holde afstand eller lignende. Man kan dermed færdes i Norge fuldstændigt som før pandemien.

Nye restriktioner kan dog indføres med kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Gode sider at følge er:

 

Flyforbindelser

Der er daglige flyafgange mellem Danmark og Norge.

Færgeforbindelserne mellem Norge og Danmark sejler planmæssigt.

økonomien i Norge i lyset af COVID-19 og krigen i Ukraine

Erhvervsklima

Norge vurderes at være et af de lande, som kom bedst ud af COVID-19-krisen takket være bl.a. store økonomiske hjælpepakker. Norge lancerede tilbage i 2020 sit største statsbudget nogensinde med det største forbrug af midler fra oliefonden til dato (NOK 420 mia.). I lyset af den nu høje økonomiske aktivitet og manglen på tilgængelige ressourcer, vedtog regeringen dog i maj 2022 et revideret statsbudget, der lægger vægt på at stramme finanspolitikken og mindske brugen af oliepenge.  

Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland har ifølge seneste rapport af Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO) endnu ikke haft alvorlige konsekvenser for norsk økonomi. Det skyldes primært, at Norge som stor råvare- og energieksportør tjener på de højere energipriser afledt af krigen. Den registrerede arbejdsledighed er faldet til 2,2 pct., og flere norske virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Realvæksten i BNP (ekskl. olieindtægter) forventes i 2022 at være 3,5 pct., herefter forventes det ligesom i andre europæiske lande at vækstraten flader ud. Der forventes en vækstrate på 2,2 pct. i 2023 og 1,7 pct. i 2024.

Norge oplever som mange andre lande høj inflation og øget renteniveau. I juni 2022 var inflationen i Norge 6,8 pct. (målt som årlig ændring i consumer price index). Til sammenligning er samme tal 8,7 pct. i Danmark. Norges bank hævede i marts 2022 renten fra 0,5 pct. til 0,75 pct., i juni 2022 blev renten hævet til 1,25 pct. og senest blev renten hævet i august 2022 til 1,75 pct. Der forventes yderligere rentestigninger gennem efteråret og vinteren. Formodning er, at renteniveauet når 2,75 - 3,0 pct. frem mod foråret 2023. Renteøgning har fået værdien af den norske krone til at stige af flere omgange, men den forbliver svag sammenlignet med den danske kroneværdi.

Norge har fortsat et højt forbrug. NHO forventer en samlet forbrugsvækst i 2022 på 7,9 pct. Herefter forventes forbrugsvæksten at aftage til 2,7 pct. i 2023 og 1,1 pct. i 2024.

Norge er påvirket af forsyningskrisen i Europa, der har ledt til øget efterspørgsel på norsk produceret strøm. Sammen med ualmindeligt lave vandniveauer i vandkraftværkernes reservoirer har den øgede efterspørgsel ledt til stigende strømpriser i Norge. Den aktuelle ”strømpriskrise” er af stor politisk og økonomisk betydning i Norge. Strømpriserne i Norge var i første halvår af 2022 tre gange højere end i samme periode sidste år – dette på trods af allerede rekordhøje priser i 2021. Dertil opleves markante prisforskelle mellem Nord- og Sydnorge, som ikke umiddelbart er mulige at udligne med den nuværende infrastruktur. Regeringen er under betydeligt indenrigspolitisk pres for at håndtere strømpriskrisen. Der er vedtaget omfangsrige støtteordninger til private husholdninger, og regeringen arbejder på nuværende tidspunkt på en støtteordning til de dele af erhvervslivet, der ikke er dækket af fastprisaftaler på strøm.

Norge er let tilgængeligt for store og små danske virksomheder. Nordmændene efterspørger innovative løsninger, fx inden for grøn omstilling, bæredygtig byudvikling, infrastruktur og på sundhedsområdet. F.eks er der afsat NOK 1.000 mia. til infrastrukturprojekter og NOK 200 mia. til sygehusbyggerier de kommende år.

Økonomiske nøgletal

Purchasing Manager's Index (PMI)

  • 60,8 (juni 2021)
  • 63,3 (juli 2021)
  • 62,2 (august 2021)
  • 59,2 (september 2021)
  • 58,5 (oktober 2021)
  • 63,9 (november 2021)
  • 58,0 (december 2021)
  • 56,3 (januar 2022)
  • 55,9 (februar 2022)
  • 59,6 (marts 2022)
  • 59,9 (april 2022)
  • 54,7 (maj 2022)
  • 56,4 (juni 2022)
  • 54,6 (juli 2022)

Læs mere om PMI i Norge her.

Dansk eksport til Norge

Norge vurderes til at være et af de lande, som kom bedst ud af krisen. Generelt forventes efterspørgslen i Norge at være størst på de områder, hvor offentlige indkøb genererer forbruget. Det gælder særligt mht. infrastruktur i bred forstand, byudvikling, herunder klimatilpasning, byggeri af hospitaler, skoler, digitalisering af den offentlige sektor samt grøn og bæredygtig omstilling.

Frihandelsaftale med EU

Norge er en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). EØS-aftalen betyder, at Norge er med i EU’s indre marked, der tillader fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. Dog har Norges indrejserestriktioner p.t. betydning for arbejdskraftens fri bevægelighed under COVID-19.

EØS-aftalen omfatter ikke EU's toldunion, handel uden for EU eller den fælles fiskeri- og landbrugspolitik. Der er dog bestemmelser om handel med landbrugsvarer i EØS. Norge er også med i grænsesamarbejdet Schengen. Klik her for at læse mere.

handelssituation og eksportmuligheder

Handelssituation

Lige nu ser Danmarks ambassade i Norge fortsat gode vækstmuligheder mht. energi og grøn omstilling, byudvikling, herunder klimatilpasning, og sundhedssektoren generelt samt med fokus på bl.a. nye hospitaler og øget digital sundhed. 

Stimulipakker

Ansøgningsfristen for COVID-19-relaterede kompensationsordninger i Norge var d. 15.05.2022. Det er derfor ikke længere muligt at ansøge om kompensation.

Der er for nuværende ingen støtteordning til virksomheder, der kan hjælpe med at dække de høje strømpriser i Norge. En sådan ordning kan dog komme.

Læs mere om norske støtteordninger hos RevisorforeningenNæringslivets Hovedorganisasjon (NHO)kompensasjonsordning.no og hos Nærings- og fiskeridepartementet.

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Den norske regering har i forbindelse med sine krisepakker inkluderet NOK 3,6 mia. til ny grøn omstilling, som særligt retter sig mod Norges industrisektor. Pakken skal understøtte grøn teknologiudvikling og forskning hos etablerede virksomheder i Norge inden for en række områder som havvind, batteriteknologi, hydrogen og grøn skibsfart.

Digitalisering

97 pct. af den norske befolkning har adgang til internettet via kabel eller mobil opkobling. Brugen af mobile enheder, så som mobiltelefon og iPads, til kontakt med offentlige myndigheder og online indkøb, vinder stadig større indpas.

COVID-19-krisen har vist en enorm omstillingsparthed i hele det offentlige system i såvel kommuner som fylker (regioner) og i det private erhvervsliv, hvorfor smarte digitale løsninger, der er med til at koble borgere og det offentlige, er i høj kurs. I det private erhvervsliv er det specielt løsninger til håndtering af administrative processer og e-handelsplatforme til B-2-B, der efterlyses.

Den stigende trussel fra cyberkriminelle gør også, at der er kommet øget fokus på løsninger, der er med til at sikre samfundskritiske funktioner, ligesom erhvervslivet nu efterlyser løsninger, der aktivt overvåger og imødegår cyberangreb.

Der ses en stigende interesse for danske løsninger inden for områderne ”Tech in Finance”, der favner hele den finansielle sektor og ikke kun banksektoren. Endvidere er der en støt voksende interesse, når det gælder løsninger, der kan kobles med den grønne omstilling af det norske samfund, som f.eks. løsninger til overvågning af kritisk infrastruktur, der tidligere er sket manuelt, hvor synsfolk har rejst rundt i landet. 

 

Handelsmuligheder

Nye muligheder som følge af COVID-19

Genopretningen af norsk økonomi ventes at accelerere digitaliseringen af samfundet og den grønne omstilling. Endvidere foregår en omstilling af norsk økonomi, så den bliver mindre olieafhængig. Generelt ventes efterspørgslen i Norge efter COVID-19 at være størst, hvor offentlig finansiering og offentlige indkøb genererer efterspørgslen. Det gælder særligt infrastruktur i bred forstand, byudvikling, herunder byggeri af hospitaler, skoler, digitalisering af den offentlige sektor samt vedvarende energi og grøn omstilling.

Nye muligheder på sektorniveau

Lige nu ser ambassaden gode vækstmuligheder inden for særligt energi og grøn omstilling, byudvikling, herunder klimatilpasning, og sundhedssektoren generelt samt med fokus på bl.a. nye hospitaler og øget digital sundhed. 

Større projekter i udbud

Sundhed

  • Hospitalsbyggeri: Der er påbegyndt byggerier for mere end NOK 50 mia.
  • Planlagte projekter for mere end NOK 200 mia. I alt 358 sundhedsrelaterede byggerier.
  • Velfærdsteknologi: NOK 200 mio. ekstrabevilling i statsbudgettet for at håndtere presset i ældreplejen.
  • E-health: Historisk løft for e-health-området som er bevilget NOK 189 mio. til bedre koordinationsløsninger og NOK 93 mio. til fælles kommunalt journalsystem.
  • Den norske regering opfordrer til øget brug af digitale løsninger i det norske sundhedsvæsen.
  • I lyset af COVID-19 ser man en stigende brug af digitale løsninger i sundhedsvæsenet.
  • Der er behov for hurtigere implementeringer – et højt tidsforbrug på udbud præger p.t. det norske sundhedsbillede.
  • Omstillingen stiller store krav til at løsningerne bruges korrekt – noget som medfører øget behov for at styrke kompetencerne inden for e-helse

Der er især interesse og behov for løsninger inden for videokonsultation, behandlingsforløb, kunstig intelligens og monitorering.
Det er den primære sundhedssektor, der har ansvar for ældrepleje og specialisthelsetjenesten, der har ansvaret for hospitaler. Derudover har der de seneste år været forskellige private aktører på områderne, dog er privatisering af sundhed i Norge relativt stabil, og der fokuseres på at udvikle offentlige tilbud.

Vedvarende energi og grøn omstilling

  • Norge skal tilføje op imod 80 TWh til landets produktion af vedvarende energi for at nå de klimamål, som regeringen har forpligtet sig til. Dette skal komme fra bl.a. udbygning af havvind og optimering af landets vandkraftsressourcer. I 2022 besluttede man endvidere at genåbne for etablering af onshore vindparker i Norge, hvorved det forventes, at der vil være et nyt begyndende potentiale for den danske leverandørkæde inden for landbaseret vindenergi.
  • Norge åbnede i juni 2020 to områder for havvind, Utsira Nord og Sydlige Nordsjø II. Samlet set har de et potentiale på 4,5 GW. Det forventes, at de 3 GW havvind som skal etableres ved Sørlige Nordsjø II vil være bundfast, og at udbygning af Utsira Nord primært vil være målrettet flydende havvind. Sørlige Nordsjø II vil blive tildelt via en auktionsproces, hvor Utsira Nord vil blive tildelt baseret på kvalitative kriterier. Tildeling af de første 3 GW vil ske sommeren 2023. 
  • Statnett investerer NOK 5 mia. årligt i udvikling og udbygning af el-transmissionsnettet. Investeringerne i transmissionsnettet forventes øget i de kommende år, og leverandører som kan levere ind til dette vurderes at have store muligheder. 
  • Mht. den norske skibsfart, så er der stort potentiale for klimaløsninger samt diverse systemleverancer. Da mange skibe er +20 år gamle forventes store dele af den norske flåde udskiftet de kommende år. Inden for skibsfarten er fokus på at opnå klimaneutralitet og der investeres derfor kraftigt i grønne løsninger og Power-to-X. Inden for Power-to-X er det særligt produktion af grønt brint samt ammoniak, som oplever stor fokus på det norske marked. 
  • I 2022 vil ENOVA bevillige op mod NOK 500 mio. i støtte til projekter som skal producere grøn brint til maritim transport. Det forventes derfor, at der blandt norske virksomheder vil være et stort fokus på at søge projektpartnere og teknologileverandører.  
  • Norge arbejder på en stor satsning på CCS, og også her vil der være store muligheder for danske leverandører med kompetencer på området. Danske leverandører har mulighed for tidlig positionering ved at starte relationsbygning med de norske interessenter allerede nu.
  • Gennem 2021 og 2022 har der også været en stigende interesse for produktion af biogas i Norge. Flere og flere anlæg er under planlægning og udarbejdelse, og det vurderes, at danske kompetencer vil være i høj kurs i forbindelse med markedsvæksten.  
  • Norge er med deres store produktion af vandkraft kendt for deres billige priser på elektricitet. Imidlertid har priserne i særligt Sydnorge været kraftigt stigende det sidste år, hvilket har skabt nye markedsmuligheder. Der opleves i store dele af Norge en stor investeringslyst inden for energieffektivisering og produktion af ny energi. Produkter til husholdninger og erhverv som kan nedbringe energiforbruget vil opleve et hurtigt stigende marked i Norge.

Byudvikling

  • Norge har som mange andre industrialiserede lande oplevet en stor migration fra land til by, og i dag bor ca. 80 pct. af befolkningen i byer og tætsteder. I 1960 var tallet 50 pct. Denne urbanisering medfører store strukturændringer i planlægning, projektering og opførelse af bygninger specielt i byerne, og stiller samtidig krav til byggeproces og materialer. 
  • Bæredygtige løsninger samt genbrug af materialer til byggesektoren er på meget kort tid blevet et stort tema på det norske marked, og bliver et vigtigt element i byggebranchens indsats for at reducere egen klimabelastning.
  • Det giver bl.a. muligheder for selskaber med produkter/kompetencer inden for genbrug af materialer, digitalisering, energieffektivisering og bæredygtige produkter.Oslo Kommune barsler med flere byudviklingsprojekter, bl.a. udbygning af bydelen Filipstad i det centrale Oslo. Her forventer man bygning af ca. 462.000 kvm ny bygningsmasse. Forventet opstart for projektet er sat til 2023 og kommer til at løbe over 20 - 30 år.
  • Der er endvidere stor fokus på klimasikring som en integreret del af byudvikling i de større byer. Det omfatter bl.a. overvandshåndtering, vand- og afløbssystemer, digitalisering mm. På dette område ligger Norge et godt stykke efter Danmark, hvilket åbner op for danske kompetencer på området.

Digitalisering

  • Online læringsplatforme: Der er indført nyt pensum for  perioden 2020 - 2025 for alle skoletrin med fokus på digitale platforme. Der er i 2021 afsat NOK 70 mio. til sikring af, at alle elever har adgang til digitale værktøjer, og målet er at udligne digitale og sociale uligheder.
  • Regeringen har udarbejdet ”Handlingsplan for digitalisering i gurnnopplæringen”. Rapporten kan hentes her.
  • Øget fokus på samspil mellem borger og det offentlige gennem digitale løsninger, der tager udgangspunkt i livsbegivenheder såsom at få barn, købe hus, blive arbejdsløs og dødsfald.
  • Cybersikkerhed: Der er afsat NOK 1,6 mia. frem til 2025 pga. et højt trusselsniveau.
  • Efterspørges løsninger, der kan bidrage til at nedbringe ensomhedsfølelse og isolation for enige under COVID-19.
  • Private efterlyser løsninger, der gør deres samlede finansielle baggrund gennemskuelige. Det drejer sig primært om pension og forsikringer, men også i stigende grad boligkøb, hvor forbrugerne efterlyser løsninger, der flytter kontrollen til den enkelte.
  • Regeringen har udarbejdet en rapport om digitalisering i den offentlige sektor, som stort set alle projekter på kommunalt og regionalt plan tager sit udgangspunkt i. Den findes på den norske regerings hjemmeside
  • Den nationale e-helsestrategi og -plan beskriver den strategiske retning for målet om en digitaliseret samlet sundheds- og omsorgstjeneste, der skal være en mere enkel og bedre helhedsoplevelse for borgerne.
     

The Trade Council i Norge

The Trade Councils rådgivere inden for digitalisering, digitalt salg, sundhed, bæredygtig byudvikling samt energi og bæredygtig udvikling står klar til at rådgive danske virksomheder om markedsmulighederne i Norge inden for disse vækstsektorer.

Ambassaden kan hjælpe danske virksomheder med alt fra afdækning af markedspotentiale og rammevilkår til identificering og kontakt til potentielle offentlige og private kunder.

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.

Kontakt os Har du brug for eksportrådgivning i Norge?

Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.

Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.

Loading...

    Eksporthjælp COVID-19 Genstart din eksport med hjælp fra den nye eksport- og investeringspakke

    En bæredygtig genstart af dansk økonomi, eksport og udenlandske investeringer vil være en absolut hovedprioritet for Udenrigsministeriet i 2020 og 2021. 
    Læs mere her om de nye initiativer og den nyoprettede hotline, der skal hjælpe danske eksportvirksomheder med at få ordrebøgerne fyldt.  

    Eksport nyheder Vil du have seneste nyt fra The Trade Council direkte i din indbakke?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart.