Gå til indhold
Norge

Situationsrapport fra eksportmarkedet Norge

Norge er nu på den anden side af COVID-19 pandemien. Restriktionerne har været ophævet siden 12. februar 2022 og langt de fleste borgere er vaccineret med to eller flere stik.

Den 14. oktober 2021 præsenterede Norges nye statsminister Jonas Gahr Støre (Arbeiderpartiet) en Arbeiderpartiet-Senterpartiet-mindretalsregering. Den ny regerings førsteprioritet er at sikre arbejde til alle, herunder tryghed både for og på job. Ulighed og uretfærdighed skal bekæmpes via omlægning af skatter og afgifter, bl.a. højere formueskatter for de rigeste. Samtidig er det for regeringen det vigtigt, at hele Norge udvikles via en aktiv landdistriktspolitik. Regeringen vil prioritere en retfærdig klimapolitik og har sat et mål om at CO2-udledningen skal reduceres med 55 pct. pr. 2030 – bl.a. ved en øgning af CO2-udgiften til NOK 2000 pr. ton frem mod 2030. Der lægges op til at den norske olie- og gassektor skal udvikles, ikke afvikles.

Den norske økonomi har ligesom andre været hårdt ramt af COVID-19-krisen, men er nu i bedring. Realvæksten i BNP forventes i 2021 at være -1,3 pct., mens der over de følgende to år forventes en gennemsnitslig vækstrate på 3,6 pct. p.a. Ledigheden er faldet til 4,3 pct. af arbejdsstyrken, hvormed beskæftigelsen nu er højere end før pandemien. Norge vurderes at være et af de lande, som har udsigt til at komme bedst ud af krisen takket være bl.a. store økonomiske hjælpepakker. Norge har lanceret sit største reviderede statsbudget nogensinde med det største forbrug af midler fra oliefonden til dato (NOK 420 mia.).

Under pandemien har der været en lang række støttetiltag for erhvervslivet. Mange af tiltagene ophørte ved udgangen af februar eller marts 2022, herunder en kompensationsordning for virksomheder med omsætningstab, en lønstøtteordning, en ordning for tabt varelager, samt mulighed for udsættelse af skatter og afgifter. Dog kan der kan søges bagudrettet om midler fra de ordninger der er udløbet. Andre støtteordninger er imidlertid forlænget. Det gælder blandt andet en lånegarantiordning, som indebærer at staten garanterer for 90 pct. af beløbet i nye banklån til virksomheder, der står over for en akut likviditetskrise som følge af COVID-19 situationen. Også støtteordninger for publikumsåbne arrangementer og andet inden for kultursektoren er forlænget. 

Regeringen har vedtaget en ekspansiv finanslov for 2022, der skal afbøde de økonomiske konsekvenser af pandemien. Formålet med regeringens økonomiske krisepakker har været at undgå massefyringer og konkurser. 

 

Kan danske virksomheder søge støtte i Norge?

Virksomheder, som er registret med et norsk CVR-nummer og betaler skat i Norge vil – med enkelte undtagelser – være berettiget til at søge om støtte fra de tilbageværende kompensationsordninger.

Kriterierne for at modtage støtte er, at virksomheden skal:

  • være skattepligtig i Norge
  • være registreret før 1. marts 2020
  • have ansatte
  • have betalt og opfyldt rapporteringspligten
  • ikke være under konkursbehandling eller afvikling
  • have haft omsætningsfald som følge af COVID-19
  • have faste, uundgåelige omkostninger
  • drive virksomhed på et område, som ikke er uden for kompensationsordningen

Læs mere om norske støtteordninger hos Revisorforeningen, som har den bedste oversigt, Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO)kompensasjonsordning.no og hos Nærings- og fiskeridepartementet.

covid-19 i norge

Sundhedssituation

Norge har sammenlignet med resten af Europa klaret sig relativt godt igennem pandemien med kun ca. 2.340 døde som følge af COVID-19.

Smittespredningen af COVID-19 er fortsat på et højt niveau, men sundhedsmyndighederne har meldt ud, at epidemien sandsynligvis har nået toppen og nu viser en nedadgående tendens.

Der er stor opbakning til vaccinationsprogrammet i Norge. Over 90 pct. af befolkningen over 18 år er vaccineret med minimum 2 doser, og knap 70 pct. af samme gruppe har fået 3 doser.

For opdaterede tal henvises til Helsedirektoratet ogFolkehelseinstituttet (FHI).  

Indrejserestriktioner

Norges indrejsekrav blev ophævet pr. 12. februar 2022. Det betyder, at alle kan indrejse til Norge på samme måde som før COVID-19-pandemien og altså uden brug af COVID-19-pas.

Den 1. marts 2022 blev også de særlige krav om test før afrejse og ved ankomst til Svalbard fjernet, og den midlertidige standsning i internationale charterflyvninger til og fra Svalbard er ophævet. 

 

Restriktioner

Den 12. februar 2022 ophørte alle COVID-19 relaterede restriktioner i Norge. Det vil sige at der ingen krav er om at bære mundbind, holde afstand eller lignende. Man kan dermed færdes i Norge fuldstændigt som før pandemien.

Nye restriktioner kan dog indføres med kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Gode sider at følge er:

Regjeringen.no

Helsenorge.no

UDI.no

Flyforbindelser

Der er daglige flyafgange mellem Danmark og Norge.

Færgeforbindelserne mellem Norge og Danmark sejler planmæssigt.

økonomien i Norge i lyset af COVID-19 og krigen i Ukraine

Erhvervsklima

Den norske økonomi har ligesom andre været hårdt ramt af COVID-19-krisen. Men det går væsentligt bedre med norsk økonomi nu end i foråret 2020. Realvæksten i BNP forventes i 2021 at være -1,3 pct., mens der over de følgende to år forventes en gennemsnitslig vækstrate på 3,6 pct. p.a. Ledigheden er faldet til 4,3 pct. hvormed beskæftigelsen nu er højere end inden pandemien.

Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland vil ikke have de store konsekvenser for norsk økonomi ifølge Næringslivets Hovedorganisasjon (NHO). I deres seneste rapport vurderer NHO, at den forventede vækst i BNP på 4 pct. i 2022 blot bør nedjusteres til 3,7 pct. Tallene er dog usikre, og afhængige af det videre forløb for krigen, sanktioner og virksomhedernes tilpasning til situationen.

Norge er let tilgængeligt for store og små danske virksomheder. Nordmændene efterspørger innovative løsninger, fx inden for grøn omstilling, bæredygtig byudvikling, infrastruktur og på sundhedsområdet. Fx er der afsat NOK 1.000 mia. til infrastrukturprojekter og NOK 200 mia. til sygehusbyggerier de kommende år.

Økonomiske nøgletal

Purchasing Manager's Index (PMI)

  • 60,8 (juni 2021)
  • 63,3 (juli 2021)
  • 62,2 (august 2021)
  • 59,2 (september 2021)
  • 58,5 (oktober 2021)
  • 63,9 (november 2021)
  • 58,0 (december 2021)
  • 56,3 (januar 2022)
  • 55,9 (februar 2022)
  • 59,6 (marts 2022)

Læs mere om PMI i Norge her.

Dansk eksport til Norge

Norge vurderes til at være et af de lande, som har udsigt til at komme bedst ud af krisen. Norge har lanceret sit største reviderede statsbudget nogensinde med det største forbrug af midler fra Oliefonden til dato. Generelt forventes efterspørgslen i Norge at være størst på de områder, hvor offentlige indkøb genererer forbruget. Det gælder særligt mht. infrastruktur i bred forstand, byudvikling, herunder klimatilpasning, byggeri af hospitaler, skoler, digitalisering af den offentlige sektor samt grøn og bæredygtig omstilling.

Frihandelsaftale med EU

Norge er en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). EØS-aftalen betyder, at Norge er med i EU’s indre marked, der tillader fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser.

Dog har Norges indrejserestriktioner p.t. betydning for arbejdskraftens fri bevægelighed under COVID-19. EØS-aftalen omfatter ikke EU's toldunion, handel uden for EU eller den fælles fiskeri- og landbrugspolitik. Der er dog bestemmelser om handel med landbrugsvarer i EØS. Norge er også med i grænsesamarbejdet Schengen. Klik her for at læs mere.

handelssituation og eksportmuligheder

Handelssituation

Lige nu ser Danmarks ambassade i Norge fortsat gode vækstmuligheder mht. energi og grøn omstilling, byudvikling, herunder klimatilpasning, og sundhedssektoren generelt samt med fokus på bl.a. nye hospitaler og øget digital sundhed. I forhold til sektorer, som er negativt påvirket af COVID-19 har der især været meget usikkerhed knyttet til den norske olie- og gas-sektor. En lempeligere petroleumsskat indført i juni 2020 og højere oliepriser må dog forventes at sikre et relativt stabilt aktivitetsniveau de nærmeste år.

Stimulipakker

Virksomheder, der er registret med norsk CVR-nummer og betaler skat i Norge vil - med enkelte undtagelser - være berettiget til at søge om støtte i Norge.

Kriterierne for at modtage støtte fra den store kompensationsordning for væsentlige omsætningsfald er, at virksomheden skal:

  • være skattepligtig i Norge
  • være registreret før 1. marts 2020
  • have ansatte
  • have betalt og opfyldt rapporteringspligten
  • ikke være under konkursbehandling eller afvikling
  • have haft omsætningsfald som følge af COVID-19
  • have faste, uundgåelige omkostninger.
  • drive virksomhed på et område, som ikke er uden for kompensationsordningen.

Af de nuværende støtteordninger kan fremhæves:

  • Regeringens kompensationsordning for erhvervslivet ophørte ved udgangen af februar 2022. Dog kan ordningen søges bagudrettet. Krav om fald i omsætning på min. 30 pct. sammenlignet med 2019. Ordningen kan søges via linket her.
  • Garantilån, hvor staten garanterer op til 90 pct. af nye lån til virksomheder, der står over for en akut likviditetskrise som følge af pandemien. Mere info findes her.
  • Videreførelse af statens obligationsfond, så større virksomheder kan låne på kreditobligationsmarkedet.

Kompensationsordning for kultur. Både arrangører og underleverandører kan søge kompensation på baggrund af tabte indtægter fra kulturarrangementer. Gælder til 30. juni 2022.

En oversigt over nuværende støtteordninger findes på Nærings- og fiskeridepartementets side her.

Sektorer berørt af støtteordninger

Genopretningen af norsk økonomi forventes at accelerere digitaliseringen og den grønne omstilling pga. offentlige investeringer. Foruden stimuluspakken for grøn omstilling ventes der især vil være interesse for grøn skibsfart, klimateknologi og offshore vindkraft.

Mht. sundhedssektoren ventes øget vækst inden for digitale sundhedstjenester, velfærdsteknologi og hospitalsbyggeri. Generelt vil efterspørgslen i Norge være størst i de sektorer, hvor offentlige indkøb genererer forbruget.

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Den norske regering har i forbindelse med sine krisepakker inkluderet NOK 3,6 mia. til ny grøn omstilling, som særligt retter sig mod Norges industrisektor. Pakken skal understøtte grøn teknologiudvikling og forskning hos etablerede virksomheder i Norge inden for en række områder som havvind, batteriteknologi, hydrogen og grøn skibsfart.

Digitalisering

97 pct. af den norske befolkning har adgang til internettet via kabel eller mobil opkobling. Brugen af mobile enheder, såsom mobiltelefon og iPads, til kontakt med offentlige myndigheder og online indkøb, vinder stadig større indpas.

De seneste 18 måneder har vist en enorm omstillingsparthed i hele det offentlige system i såvel kommuner som fylker (regioner) og det private erhvervsliv, hvorfor smarte digitale løsninger, der er med til at koble borgere og det offentlige, er i høj kurs. I det private erhvervsliv er det specielt løsninger til håndtering af administrative processer og e-handelsplatforme til B-2-B, der efterlyses.

Den stigende trussel fra cyberkriminelle gør også, at der er kommet øget fokus på løsninger, der er med til at sikre samfundskritiske funktioner, ligesom erhvervslivet nu efterlyser løsninger, der aktivt overvåger og imødegår cyberangreb.

Der ses en stigende interesse for danske løsninger inden for områderne ”Tech in Finance”, der favner hele den finansielle sektor og ikke kun banksektoren. Endvidere er der en støt voksende interesse, når det gælder løsninger, der kan kobles med den grønne omstilling af det norske samfund, som f.eks. løsninger til overvågning af kritisk infrastruktur, der tidligere er sket manuelt hvor synsfolk har rejst rundt i landet. 

 

Handelsmuligheder

Nye muligheder som følge af COVID-19

Genopretningen af den norske økonomi ventes at accelerere digitaliseringen af samfundet og den grønne omstilling. Endvidere foregår en omstilling af norsk økonomi, så den bliver mindre olieafhængig.

Generelt ventes offentlig finansiering og offentlige indkøb at generere størst efterspørgsel i Norge oven på COVID-19. Det gælder særligt infrastruktur i bred forstand, byudvikling, herunder byggeri af hospitaler, skoler, digitalisering af den offentlige sektor samt vedvarende energi og grøn omstilling.

Nye muligheder på sektorniveau

Lige nu ser ambassaden gode vækstmuligheder inden for særligt energi og grøn omstilling, byudvikling, herunder klimatilpasning, og sundhedssektoren generelt samt med fokus på bl.a. nye hospitaler og øget digital sundhed. 

Større projekter i udbud

Sundhed

  • Hospitalsbyggeri: Der er påbegyndt byggerier for mere end NOK 50 mia.
  • Planlagte projekter for mere end NOK 200 mia. over i alt 358 sundhedsrelaterede byggerier.
  • Velfærdsteknologi: NOK 200 mio. ekstrabevilling i statsbudgettet for at håndtere presset i ældreplejen.
  • E-health: Historisk løft for e-health-området som er bevilget NOK 189 mio. til bedre koordinationsløsninger og NOK 93 mio. til fælles kommunalt journalsystem.
  • Den norske regering opfordrer til øget brug af digitale løsninger i det norske sundhedsvæsen.
  • I lyset af COVID-19 ser man en stigende brug af digitale løsninger i sundhedsvæsenet.
  • Der er behov for hurtigere implementeringer – et højt tidsforbrug på udbud præger p.t. det norske sundhedsbillede.
  • Omstillingen stiller store krav til at løsningerne bruges korrekt – noget som medfører øget behov for at styrke kompetencerne inden for e-helse

Der er især interesse og behov for løsninger inden for videokonsultation, behandlingsforløb, kunstig intelligens og monitorering.
Det er den primære sundhedssektor, der har ansvar for ældrepleje og specialist-helsetjenesten, der har ansvaret for hospitaler. Derudover har der de seneste år været forskellige private aktører på områderne, dog er privatisering af sundhed i Norge relativt stabil, og der fokuseres på at udvikle offentlige tilbud.

 

 

Vedvarende energi og grøn omstilling

  • Norge skal tilføje op imod 80 TWh til landets produktion af vedvarende energi, for at nå de klimamål, som regeringen har forpligtet sig til. Dette skal komme fra bl.a. havvind, vandkraft og landbaseret vindkraft.
  • Norge åbnede i juni 2020 to områder for havvind, Utsira Nord og Sydlige Nordsjø II. Samlet set har de et potentiale på 4.500 MW, hvilket kan dække op mod 25 pct. af det fremtidige energibehov. Licitationsprocessen for områderne forventes at starte i 2022.
  • Statnett investerer NOK 5 mia. årligt i udvikling og udbygning af el-transmissionsnettet.
  • Mht. grøn shipping er der stort potentiale for klimaløsninger, da mange norske skibe er +20 år gamle. Flåden skal udskiftes med grønne skibe. Ligeledes er der flere offentlige udbud, som kræver nye færger, som sejler på bæredygtigt brændstof såsom grøn hydrogen og grøn ammoniak.
  • I 2022 vil ENOVA bevillige op mod NOK 500 mio. i støtte til projekter som skal producere grøn brint til maritim transport. Det forventes derfor at der blandt norske virksomheder vil være et stort fokus på at søge projektpartnere og teknologileverandører.
  • Den 8. april 2022 fremlagde Norges regering deres ”tillægsmelding til stortingsmeldingen om energi fra 2021”. Her fremgår det, at regeringen vil sætte gang i behandlingerne af nye områder for vindkraft på land. Endvidere planlægger regeringen en større satsning på brintproduktion og tilhørende infrastruktur. Dette vil medføre store muligheder for danske teknologileverandører inden for P2X og vindenergi.
  • Norge arbejder for stor satsning på CCS, og også her vil der være store muligheder for danske leverandører med kompetencer på området. Danske leverandører har mulighed for tidlig positionering ved at starte relationsbygning med de norske interessenter allerede nu.
  • Gennem 2021 og 2022 har der også været en stigende interesse for produktion af biogas i Norge. Flere og flere anlæg er under planlægning og udarbejdelse, og det vurderes at danske kompetencer vil være i høj kurs i forbindelse med markedsvæksten.

Byudvikling

  • Norge har som mange andre industrialiserede lande oplevet en stor migration fra land til by, og i dag bor ca. 80 pct. af befolkningen i byer og tætsteder. I 1960 var tallet 50 pct. Urbaniseringen medfører store strukturændringer i planlægning, projektering og opførelse af bygninger , særligt i byerne, og stiller samtidig krav til byggeproces og materialer. Dette giver bl.a. muligheder for selskaber med produkter/kompetencer inden for genbrug af materialer, digitalisering, energieffektivisering og bæredygtige produkter.
  • En 10-årig national transportplan (NTP) med et budget på NOK 1.000 mia. til investeringer i Norges nationale infrastruktur i perioden 2018-2027 er vedtaget af den norske regering. Planen revideres hvert 5. år.
  • NOK 4,2 mia. er afsat til investeringer i Norges lufthavne, herunder drift, vedligeholdelse, IT-projekter mv.
  • Oslo kommune barsler med flere byudviklingsprojekter, bl.a. udbygning af bydelen Filipstad i det centrale Oslo, hvor man forventer bygning af ca. 462.000 kvm. ny bygningsmasse. Forventet opstart for projektet er sat til 2023 og kommer til at løbe over 20 - 30 år.
  • Hospitalsbyggeriet Aker Sykehus, som skal huse den lokale lægevagt, er på vej ind i byggefasen. Leverandører til række delprojekter er endnu ikke valgt.
  • Der er stor fokus på klimasikring som en integreret del af byudvikling i de større byer. Det omfatter bl.a. overvandshåndtering, vand- og afløbssystemer og digitalisering.
  • Bæredygtige løsninger samt genbrug af materialer til byggeriet er på meget kort tid blevet et stort tema på det norske marked, og bliver et vigtigt element i byggebranchens indsats for at reducere klimabelastningen.

Digitalisering

  • Online læringsplatforme: Nyt pensum for 2020-25 på alle skoletrin med fokus på digitale platforme. Der er i 2021 afsat NOK 70 mio. til sikring af at alle elever har adgang til digitale værktøjer, og målet er af udligne digitale og sociale uligheder.
  • Regeringen har udarbejdet ”Handlingsplan for digitalisering i gurnnopplæringen”. Rapporten kan hentes her: link.
  • ·Øget fokus på samspil mellem borger og det offentlige gennem digitale løsninger, der tager udgangspunkt i livsbegivenheder såsom at få barn, at købe hus, at blive arbejdsløs og dødsfald.
  • Cybersikkerhed: Der er afsat NOK 1,6 mia. frem til 2025 pga. et højt trusselsniveau.
  • Der efterspørges løsninger der kan bidrage til at nedbringe ensomhedsfølelse og isolation for enlige under COVID-19.
  • Private efterlyser løsninger, der gør deres samlede finansielle baggrund gennemskuelige. Det drejer sig primært om pension og forsikringer men også i stigende grad boligkøb, hvor forbrugerne efterlyser løsninger, der flytter kontrollen til den enkelte borger.
  • Regeringen har udarbejdet en rapport om digitalisering i den offentlige sektor, som stort set alle projekter på kommunalt og regionalt plan tager sit udgangspunkt i. Den findes på den norske regerings hjemmeside
  • Den nationale e-helsestrategi og -plan beskriver den strategiske retning for målet om en digitaliseret samlet sundheds- og omsorgstjeneste, der skal være en mere enkel og bedre helhedsoplevelse for borgerne.

The Trade Council i Norge

Ambassadens sektorrådgivere inden for digitalisering, digitalt salg, sundhed, bæredygtig byudvikling samt energi og bæredygtig udvikling står klar til at rådgive danske virksomheder om markedsmulighederne i Norge inden for disse vækstsektorer. 

Ambassaden kan hjælpe danske virksomheder med alt fra afdækning af markedspotentiale og rammevilkår til identificering og kontakt til potentielle offentlige og private kunder.

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.

Kontakt os Har du brug for eksportrådgivning i Norge?

Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.

Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.

Loading...

    Eksporthjælp COVID-19 Genstart din eksport med hjælp fra den nye eksport- og investeringspakke

    En bæredygtig genstart af dansk økonomi, eksport og udenlandske investeringer vil være en absolut hovedprioritet for Udenrigsministeriet i 2020 og 2021. 
    Læs mere her om de nye initiativer og den nyoprettede hotline, der skal hjælpe danske eksportvirksomheder med at få ordrebøgerne fyldt.  

    Eksport nyheder Vil du have seneste nyt fra The Trade Council direkte i din indbakke?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart.