Gå til indhold
Indonesien

Situationsrapport fra eksportmarkedet Indonesien

Henover de sidste par måneder har Indonesien gennemlevet den hidtil værste bølge af pandemien med op mod 2000 daglige dødsfald. Antallet af nye COVID-19-tilfælde og dødsfald er dog nu mere end halveret, men situationen er stadig bekymrende.

Indonesien har indført sociale, sundheds- og hygiejnemæssige foranstaltninger. Disse implementeres regionalt, og kan derfor variere fra provins til provins. Der er desuden sat stærke begrænsninger for indrejse fra udlandet samt krav om test og vaccinationsbevis ved indenrigsrejser, og 8 dages karantæne ved ankomst.

Indonesien oplevede i 2020 økonomisk recession (fra +5 pct. BNP-vækst i 2019 til -2.2 pct. i 2020). Det har medført øget arbejdsløshed og fattigdom, forbrugerpessimisme, samt nedgang i væksten i nøglebrancher som fremstillingsindustrien, byggebranchen, transport og turisme. Situationen er særlig udfordrende for landets 37 mio. SMVer, der står for 97 pct. af den samlede beskæftigelse og 60 pct. af landets BNP.

Centrale nøgletal for den indonesiske økonomi er fortsat sunde, og vækstudsigterne robuste de kommende år – i 2021 med forventet BNP-vækst på 3-4 pct. Forbrugeroptimismen er igen stigende, og fremstillingssektoren forudser 4,5 pct. vækst i 2021. 

Regeringen vedtog den 16. juni 2020 en økonomisk genopretningspakke svarende til 4,3 pct. af BNP møntet på at øge udgifterne betragteligt på såvel social- og sundhedsområdet samt at fremme erhvervsklimaet. Landets gunstige demografi og omfattende økonomiske reformplaner kan på sigt medvirke til at sikre dynamik, og en omfattende indonesisk reformpakke (kaldet omnibusloven) vedtaget d. 5. oktober 2020 indebærer bl.a. lempelser af rigide arbejdstagerrettigheder, offentligt bureaukrati, procedurer og godkendelser, forbedringer af investerings- og virksomhedsklimaet (bl.a. mulighed for 100 pct. udenlandsk ejerskab i flere sektorer), samt skatteincitamenter. Der er tale om reformer, der vil kunne lette forretningsklimaet i Indonesien betydeligt for udenlandske virksomheder.

Nedlukning niveau 3 på Java og Bali samt andre udvalgte regioner. Mere info her.


Kan danske virksomheder søge om støtte i Indonesien?

Danske virksomheder kan ansøge, såfremt de er registret med en permanent virksomhed i Indonesien og/eller er mikro-, små- eller mellemstore virksomheder eller kooperativer. Virksomheder, der hjælper i bestræbelserne på at afbøde COVID-19 er desuden berettiget til skattelettelser under visse forudsætninger. Læs mere i afsnittet Hjælpepakker nedenfor.

covid-19 i indonesien

Sundhedssituation

Efter den store COVID-bølge i Indonesien i juli, er det officielle antal af daglige smittetilfælde i landet i de seneste uger faldet gradvist, og ligger nu markant lavere end da smitten toppede medio juli. Smitten har i stedet forrykket sig fra tidligere epicenter på øen Java til afsidesliggende provinser. Også her flader smittekurverne dog flere steder ud.

Ikke mindst i Jakarta er situationen forbedret, og det daglige smittetal er nu knap 90 pct. mindre (dagligt 500-1.000 tilfælde) end sit højdepunkt i juli (14.600 tilfælde). Antallet af aktive smittesager i hovedstaden er tilsvarende faldet, hvilket har lettet trykket på Jakartas sundhedsinfrastruktur betydeligt. På hovedstadens hospitaler er antallet af fyldte sengepladser (BOR) samt ICU-belægningen faldet markant.

Vaccinationshastigheden i landet er stigende, og der vaccineres dagligt godt 1 mio. mennesker. Det betyder i dag, at mere end 60 mio. indonesere (ud af målgruppen på 208 mio.) har modtaget første vaccination, mens over 35 mio. er færdigvaccineret.

Mere om vaccinationsstatus her.

Antallet af daglige tests der bliver foretaget Peta Sebaran kan findes her.

Incidenstal kan findes her.

Du kan læse mere om situationen i Indonesien her.

Vilkår for erhvervsrejsende

Det er på nuværende tidspunkt muligt igen at ansøge om visum til erhvervsrejse til Indonesien. Mere information kan findes HER

Indenrigsrejser med fly, bus eller tog kræver fremvisning af vaccinationskort (mindst første stik) samt en negativ PCR-test (flyrejser) foretaget inden for 2 dage før afrejse eller vaccinationskort (fuldt vaccineret) samt en negativ ANTIGEN-test foretaget inden for 1 dag før afrejse. Børn under 12 år er undtaget vaccinationskravet og kan på nuværende tidspunkt ikke krydse provinsgrænser.

Udrejse af Indonesien

Udrejse fra Jakarta: Intet vaccinationskrav. Indenrigsflyvninger til Jakarta mhp. hjemrejse: Ved check-in skal man kunne fremvise en negativ PCR-test foretaget inden for 2x24 timer før afrejse samt videre billet ud af Indonesien. Det er ikke tilladt at forlade lufthavnen i Jakarta mens man venter på sin internationale forbindelse.

Læs mere hos:

Anerkendelse af det danske COVID-19 pas

Indonesien godtager (printede) COVID-19-pas af færdigvaccinerede.

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Klik her for yderligere og løbende opdateret information om eventuelle indrejserestriktioner.

 

Restriktioner

  • Brug af mundbind
  • Forsamlingsforbud
  • Evt. udgangsforbud
  • Vilkår for restauranter og forretninger

Indonesien implementerer sine Covid-19-relaterede restriktioner decentralt på provins- og - i visse tilfælde – lokalniveau, og alle provinser kategoriseres på en skala fra 1-4. Java og Bali samt andre udvalgte regioner er i øjeblikket på (PPKM) niveau 3, hvilket blandt andet betyder, at der stadig er en række restriktioner i forhold til detailhandlen, restauranter, hjemmearbejde osv. Mundbind er desuden påkrævet uden for hjemmet.

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Indonesien, men mange steder i Indonesien, herunder på Java og i Jakarta, er der indført tiltag som begrænser bevægelsesfriheden. Det gælder bl.a. pladsbegrænsning i offentlig transport, på restauranter og i shoppingcentre.

Forsamlingsforbud

Der er intet nationalt forsamlingsforbud, men lokalmyndighederne har indført restriktioner, der varierer fra provins til provins.

Sanktionerne er lokale. Se mere på den nationale hjemmeside for COVID-19 og BNPB (indonesiske beredskabsstyrelse), der har det overordnede ansvar, og hvoraf fremgår, hvilke regioner, der har sociale restriktioner.

Læs mere i rejsevejledningen for Indonesien, og kontakt lokale myndigheder eller ambassaden for oplysninger om lokale forhold.

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Klik her for yderligere og løbende opdateret information om eventuelle indrejserestriktioner.

Flyforbindelser

Der er regelmæssige internationale afgange til/fra Jakarta med flere flyselskaber, herunder Qatar Airways, KLM, Garuda Indonesia, Singapore Airlines, Turkish Airlines, Emirates, Etihad samt Cathay Pacific. Undersøg frekvens og rejseregler på flyselskabernes hjemmesider.

økonomien i Indonesien i lyset af covid-19

Erhvervsklima

Indonesiens økonomi har været ramt af pandemien med et fald i BNP på 2,2 pct. in 2020 fra 5,3 pct. i 2019. Den forventede vækst for 2021 er 3,3 pct., med forventelig 8,9 pct. BNP-vækst i 2022.

I forhold til presset på de globale værdikæder er Indonesien i mindre grad ramt, fordi landets økonomi kun i begrænset omfang afhænger af international handel. Industrier som afhænger af import af råmaterialer har dog oplevet udfordringer pga. global mangel og særligt de forhøjet fragtpriser. 

På trods af de høje smittetal har Indonesiens økonomi generelt klaret sig bedre end mange andre lande i regionen, hvilket afspejler både landets langt mindre restriktive tilgang til pandemien, men også at 60 pct. af Indonesiens økonomi er funderet på indenlandsk forbrug (på et hjemmemarked med 270 mio. indbyggere).

Regeringen vedtog den 16. juni 2020 en økonomisk genopretningspakke svarende til 4,3 pct. af BNP møntet på at øge udgifterne betragteligt på såvel social- og sundhedsområdet samt at fremme erhvervsklimaet. Landets gunstige demografi, fortsatte urbanisering og omfattende økonomiske reformplaner sikrer stor dynamik i de kommende år, og en omfattende indonesisk reformpakke (kaldet omnibusloven) indebærer bl.a. lempelser af rigide arbejdstagerrettigheder, offentligt bureaukrati, procedurer og godkendelser, forbedringer af investerings- og virksomhedsklimaet (bl.a. mulighed for 100 pct. udenlandsk ejerskab i flere sektorer), samt skatteincitamenter. Der er tale om reformer, der vil kunne lette forretningsklimaet i Indonesien betydeligt for udenlandske virksomheder. EU og Indonesien forhandler pt. om indgåelse af en omfattende frihandelsaftale (CEPA).

Økonomiske nøgletal

Purchasing Manager's Index (PMI)

  • 50,9 pct. (februar 2021)
  • 53,2 pct. (marts 2021)
  • 54,6 pct. (april 2021)
  • 55,3 pct. (maj 2021)
  • 53,5 pct. (juni 2021)
  • 40,1 pct. (juli 2021)
  • 43,7 pct. (august 2021)
  • 52,2 pct. (september 2021)

1,8 million indonesere blev arbejdsløse fra februar 2020 til 2021, og 2,8 millioner faldt tilbage i fattigdom. Dermed er over 6 pct. af indoneserne arbejdsløse, hvilket er det højeste antal siden 2015.

Dansk eksport til Indonesien

Indonesien var Danmarks 53. største eksportmarked i 2020 med eksportindtægter på 2,6 mia. DKK på trods af et fald i vareeksporten på 20,5 pct. ift. 2019. Der er fornuftigt potentiale for stigende eksport i de kommende år. Blandt andet vurderes det, at den danske eksport særligt mht. udstyrsleverancer til produktionsindustrien vil stige igen i takt med styrkelse af landets økonomi.

Frihandelsaftale med EU

Forhandlingerne om en omfattende frihandelsaftale mellem EU og Indonesien (CEPA) er fortsat i gang, og der udtrykkes håb om øget hastighed i forhandlingerne i den kommende tid. Klik her for mere information.

handelssituation og eksportmuligheder

Handelssituation

Effekt af COVID-19 på sektorniveau

Turisme-, transport- og HORECA-sektoren er blevet hårdest ramt. Detailsektoren er fortsat faldet som følge af reduktion i købekraften og åbnings og adgangs restriktionen for mange shopping centre. F.eks. faldt husholdningsprodukter fra en vækst i 2019 på 5 pct. til en negativ vækst på 2,6 pct. i 2020.

Landbrugssektoren er gradvist kommet sig, efterhånden som den almindelige forsyningskæde er blevet genoprettet. Produktionssektoren, F&B og eksportorienterede industrier har været i stand til at overleve. IT- og e-handelssektoren er ligeledes vokset. Regeringen har lettet importen af COVID-19-relateret udstyr, og flere tekstilvirksomheder har omstruktureret deres produktion til produktion af masker og PPE udstyr. Dertil er produktionsindustrien langsomt begyndt at komme sig. Handelsbalancen for industrisektoren i 2020 lå på USD 14 mia. Investeringer i industrisektoren steg med hele 28 pct. i 2020 i forhold til 2019. 

Handelshindringer

Der er ikke implementeret handelsbarrierer på grund af COVID-19. Tværtimod har Indonesien løsnet op for tidligere restriktioner.

Der henvises til EU's monitorering af handelsbarrierer globalt (EU Market Access Database). I senest rapport for 2019 er Indonesien fortsat i toppen over de lande, som har flest restriktioner i forbindelse med eksport og investeringer fra EU næst efter Kina og Rusland.

Importbarrierer omfatter en række områder inden for import af bl.a. levende dyr og landbrugsprodukter.

Importbarrierer på mejeriprodukter og alkohol er dog midlertidigt ophævet. Der er stigende fokus i landet på styrkelse af lokal produktion og værdiskabelse, hvilket i stor grad også gør sig gældende ift. kravet til udenlandske eksportører og investorer.

Stimulipakker

Finansministeriets støtteordning er implementeret gennem forordning nr. 23/2020, og derefter fornyet ved forordning nr. 43/2020. Regeringen uddeler i alt USD 8,67 mia. i skatteincitamenter for virksomheder som en del af det nationale økonomiske genopretningsprogram. Læs mere på det indonesiske finansministeriums hjemmeside.

Danske virksomheder kan ansøge såfremt de er registret med en permanent virksomhed i Indonesien (Badan Usaha Tetap) og/eller falder under MSME-kravet (mikro-, små- og mellemstore virksomheder) eller kooperativer.

Regeringen har udstedt forordning nr. 29/2020 om indkomstskattefaciliteter i bestræbelserne på at afbøde de økonomiske effekter af COVID-19. Forordningen fastsætter, at enhver person eller virksomhed, der hjælper i bestræbelserne på at afbøde COVID-19 er berettiget til skattelettelser, hvis aktiviteterne omfatter fremstilling af medicinsk udstyr og / eller COVID-19-værnemidler og / eller tilbagekøber aktier fra aktionærer for at stabilisere aktiemarkedet. Denne forordning trådte i kraft den 10. juni 2020. Læs mere her.

Derudover kan følgende fremhæves:

  • MoF Reg No. 110 / PMK.03 / 2020 for at øge rabatten i artikel 25 indkomstskat fra 30 til 50 pct. for skatteydere, der udfører aktiviteter inden for 1.013 specifikke forretningsområder, virksomheder, der modtager importfaciliteter til eksportformål, samt som virksomheder i obligationszoner.
  • Kreditprogram for arbejdskraftsintensive virksomheder, der er ramt af pandemien, selvom kun virksomheder med mere end 300 ansatte og en højmultiplikatoreffekt er berettigede inden for sektorerne turisme, bilindustrien, tekstiler, fodtøj, elektronik, møbler og papir.
  • Reduktion af ”general corporate income tax” fra 25 pct. i 2020 til 22 pct. i 2021 og 2022.

    • Update: Harmoniseret skattelov (HPP) godkendt af House den 29 september vil hæve indkomstskatten på de rige, øge moms og skrotte et forslag om at sænke selskabsskatten. Der indføres yderligere kulstofafgifter, en anden skatteamnesti periode og en plan om at bytte skatteydernes identifikationsnumre (NPWP) med identitetskortnumre (NIK) for at lette sporing. Nedenfor er oplysninger om HPP:

 

EU's støtteordninger

EU har mobiliseret en "Team Europe" økonomisk pakke til en værdi af mere end EUR 800 mio. for at hjælpe ASEAN-regionen og dets medlemslande med at tackle den øjeblikkelige sundhedskrise og styrke sundheds-, vand- og sanitetssystemer samt reducere de socioøkonomiske virkninger af krisen. Klik her for mere information.

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Præsidenten præsenterede for nyligt hans bud på tre hoved prioriteter for den indonesiske økonomi. Som det væsentligste nye placeres den grønne omstilling nu øverst på listen som del af fornyelsen af økonomien. Hidtil har det grønne mest været italesat som miljø- og generationshensyn, og i mindre grad som jobskabelse. Det følger en systematisk indsats fra det internationale samfund for at koble økonomi og det grønne. Det betyder ikke der er fuld samklang – svære debatter om kriterier for bæredygtighed for biobrændsel, rammevilkår for investeringer og anklager om euro-centriske handelsbarrierer venter. Men den nye drejning er en betydelig mulighed for en række danske virksomheder.
Den indonesiske regering har desuden indført flere stimuli-pakker, som skal genstarte forbruget og holde hånden under de indonesiske virksomheder, senest en større hjælpepakke i juni, som svarer til 4,3 pct. af BNP, idet der dog har været udfordringer med at udmønte hjælpepakken lokalt. Udgifterne til COVID-19 har desuden ført til et forventet underskud i statsbudgettet på 6,3 pct. i 2020 samt et planlagt underskud på 5,5 pct.

Klimafrontpost

Den danske ambassade i Jakarta er af Udenrigsministeriet udnævnt som en af Danmarks klimafrontposter og er med sine kompetencer inden for grøn teknologi godt rustet til at vejlede danske virksomheder med grønne ambitioner.

Ambassaden følger løbende udviklingen i en række sektorer mht. muligheden for at bringe danske løsninger i spil i forbindelse med grøn omstilling i landet. Grundet COVID-19 er flere af de store nationale infrastrukturprojekter, herunder hovedstadsflytningen, midlertidigt sat i bero.

For at komme i betragtning til at kunne byde på de store udbud skal udenlandske virksomheder være registreret på en liste over prækvalificerede selskaber. Processen herfor er ikke altid klar. Ambassadens sektorrådgivere arbejder målrettet herpå for at skabe muligheder for danske virksomheder.

Dertil skal nævnes, at ambassaden ligeledes gerne hjælper med muligheder for at sikre finansiering i samarbejde med EKF og IFU (Danida).

Digitalisering

Som mange andre steder i verden har pandemien været med til at accelerere digitaliseringen i Indonesien. Adgangen til internet steg med 16 pct. i 2020 til 202,6 millioner brugere. 37 pct. brugere af digitale ydelser i landet er først kommet til under pandemien, og landets e-handelsmarked steg fra USD 19 milliarder til 32 milliarder i 2020, hvilket svarer til over 50 % af det regionale marked. Dette tal forventes at stige til 83 milliarder USD i 2025. Samtidig tiltrak Indonesiens tech startups 70 pct. af regionens investeringer i sektoren i 2020.

Det digitale står også højt på listen over regeringens prioriteter. Analyser viser at Indonesien, Indien og Malaysia globalt set vil have de højeste værksrater i nye digitale investeringer. Man finder her en kombination af storskala i form af de fremvoksende middelklasser, kompetencer og en stor internet-penetration samt en udfordrende geografi, der samlet set åbner for et meget betydeligt potentiale. Nogle af de største asiatiske online-platforme er hjemmehørende her – Gojek/Tokopedia i Indonesien og Grab i Malaysia

Regeringen har ligeledes sat fokus på udbredelse og forbedring af internettet. Der er stadig omkring 30 pct. af indoneserne, som endnu ikke har adgang til internettet, og særligt den fattigere del af befolkningen på landet mangler at høste frugterne af den digitale transformation. Pandemien, skolelukninger og lockdown har på mange måder udstillet den digitale ulighed, men også behovet for bedre digitale redskaber og kommunikationskanaler, når indsatsen over for katastrofer skal koordineres mellem myndigheder. Dette er områder, hvor danske virksomheder kan være med til at bidrage til udviklingen af landets digitale infrastruktur.

De omfattende tech-investeringer i Indonesien understreger, at udbredelsen af digitaliseringen og ny apps har taget fart. Det gælder blandet andet på sundhedsområdet, hvor eksempelvis Halodoc, der tilbyder køb af medicin og online konsultationer, har set en tidobling i aktivitet. Digital sundhed og telemedicin er stadig i en spæd fase, men det er et område, som er blevet topprioritet for det indonesiske Sundhedsministerium, og der er flere danske virksomheder, som har øjnet mulighederne.

Handelsmuligheder

Myndighedssamarbejde

Der er myndighedssamarbejde inden for energi med fokus på alternativ energi og energieffektivitet, ét om miljø med fokus på affaldshåndtering og cirkulær økonomi samt inden for fødevarer med fokus på økologisk mælk.

Eksisterende strategiske alliancer

Joint  Plan of Action 2021 - 2024

Indeværende handlingsplan forventes videreført fra 2021 i en ny version, der dækker følgende kommercielle områder: Sundhed, det Maritime, Forsvar, Transport, Infrastruktur, Energi, Miljø, Landbrug og Fødevarer, kreativ økonomi, Uddannelse og Turisme. Den nye handlingsplan tager udgangspunkt i FN’s bæredygtighedsmål og fastsætter en række emner inden for nye og eksisterende samarbejdsområder, hvor der planlægges konkrete aktiviteter mellem indonesiske og danske myndigheder, herunder med involvering af den private sektor, når det giver mening. Planen forhandles i øjeblikket og forventes vedtaget og lanceret i 2021.

Forsvar
På forsvarsområdet er der især fokus på at fremme samarbejde inden for forsvarsindustrien, herunder særligt når det kommer til flådeområdet.

Sundhed
På sundhedsområdet arbejdes der på udvikling af en ny handlingsplan, som især har fokus på NCD, telemedicin, e-health og udveksling af COVID-19 erfaringer.

Maritim sektor
Et nyt maritimt projekt med Søfartsstyrelsen er netop under opstart. Fokus er på marine spatial planning og green shipping, herunder ved besøgsudveksling, træning, seminarer mm. Samtidig er der også samarbejde omkring bekæmpelse af affald i havene.

Transport og infrastruktur
Samarbejde om transport og infrastruktur skal klarlægge mulige yderligere aktiviteter inden for grøn transport, offentlig-private partnerskaber og essentiel infrastruktur mv. Derudover er der fokus på bæredygtig byudvikling, offentlige transport, miljøvurderinger samt samarbejde omkring Indonesiens planer om en nye hovedstad.

Energi
På energiområdet lægges der vægt på at styrke det eksisterende samarbejde med fokus på energiplanlægning, integration af vedvarende energi og energi effektivisereringer, herunder med henblik på at mindske Indonesiens udledninger og forbedre rammerne for investering i grøn energi. Der planlægges mange aktiviteter herunder besøg, seminarer, studier og træning/kapacitetsopbygning.

Miljø
På miljøområdet er der fokus på at styrke og videreføre det eksisterende samarbejde inden for cirkulær økonomi og bæredygtig affaldshåndtering blandt andet gennem samarbejde i forhold til planlægning, politikudvikling, finansiering, innovation samt indsatsen for at øge ansvaret hos producenterne. Initiativerne forgår både på national og lokal plan og har fokus på multi-stakeholder engagement.

Fødevarer og landbrug
I den nye handlingsplan er der en markant styrket indsats på fødevareområdet, herunder især fokus på udbredelsen af økologisk mælkeproduktion, hvor der er planlagt en række aktiviteter.

Kreativ økonomi
Inden for kreativ økonomi lægger handlingsplanen især vægt på implementeringen af den eksisterende MoU, herunder samarbejde indenfor e-sport of bæredygtigt design.

Videoer der uddyber samarbejdet inden for udvalgte sektorer kan findes her.

Nye muligheder på sektorniveau

Urbanisering og byudvikling
Den indonesiske regering planlægger blandt andet at bygge en ny hovedstad i regionen Kalimantan på Borneo. Det kan blive en mulighed for at bringe danske infrastruktur, smart city og digitale løsninger i spil.

Sundhed
I forbindelse med implementeringen af den nye Omnibuslov forventes det, at sundhedssektoren vil åbne op for udenlandske investeringer og muliggøre bl.a. ansættelse af udenlandske læger. Samtidig er de offentlige sundhedsbudgetter steget kraftigt. Sundhedssektoren har generelt vist en robust fremgang under hele pandemien og kom ud af 2020 med en vækst på 11,6 pct.

Tre områder er identificeret som værende særligt interessante: eksport af løsninger inden for telemedicin, e-Health og primary healthcare (NCD). Digitalisering af sundhedssektoren er især blev topprioritet under pandemien, hvilket kan åbne muligheder for danske virksomheder.

Fødevareproduktion
Landbrugsproduktionen har kun været påvirket af pandemien i mindre omfang. Trods COVID-19 steg landbrugssektoren med 1,8 pct. i 2020. Fødevareforsyningskæderne mellem provinser har dog været forsinkede og forbruget er faldet.

Danmark har et strategisk samarbejde med Landbrugsministeriet med fokus på økologisk mælkeproduktion. Der er et stort potentiale inden for generel fødevareproduktion, optimering af værdikæder og minimering af spild af fødevarer. Spændende muligheder ses indenfor bl.a. fiskeriopdræt og ikke mindst svineopdræt. Landet har været hårdt ramt af den afrikanske svinepest, hvilket betyder, at landet pt. har brug for etablering af nye svinebestande

Transport og logistik
Flere større infrastrukturprojekter er blevet prioriteret gennemført trods COVID-19. Dette inkluderer etablering af nye lufthavne og veje og broer. Fortsat digitalisering og internetadgang står højt på prioritetslisten i Indonesien. Kommunikations og ICT-sektoren steg i 2020 med 10,6 pct.

Transport og den maritime sektor har dog haft det svært i 2020 og faldt med hele 15 pct. 

Igangsatte strategiske projekter 

Med vækstpuljemidler er ambassaden blandt andet engageret i et projekt omkring udvikling af en integreret telemedicinsk platform.

Trade Council i Indonesien

Ambassaden kan på tværs af sektorerne hjælpe med opgaver indenfor GPA, dvs. etablering og kontakt til lokale myndigheder, både på højt niveau samt mere operationelt niveau. Dette gælder både provinsregeringerne samt den indonesiske regering.

Der tilbydes rådgivning og services indenfor:

  • Identificering og monitorering af udbud og tenders.
  • Partnersøgninger og Matchmaking – identificering af potentielle lokale partnere, udarbejdelse af mødeprogram samt deltagelse.
  • Markedsrapporter – udarbejdelse af sektorrapporter eller/analyser.
  • Events og Workshops – arrangering og afholdelse af events.
  • Delegationsbesøg, både til Indonesien, men også af indonesiske delegationer til Danmark.
  • Generelt eksportfremmearbejde.

I lyset af de fortsatte rejserestriktioner er ambassaden en oplagt samarbejdspartner ift. lokal partnerdialog, netværksopbygning, myndighedssamarbejde, facilitering af kontakt til lokale partnere, teknisk bistand og andre aktiviteter, som normalt kræver fysisk tilstedeværelse.

Erhvervsstøttetiltag

Tilskud til de ansatte

Der er ingen generel, direkte tilskudskompensation, men enkelte delprogrammer.

En ny forordning fra Finansministeriet (86/PMK.03/2020) gyldig fra 16. juli 2020 har udvidet tilskuddet, herunder til medarbejdere. Ifølge art. 21 for indkomstskat, kan arbejdstagere i virksomheder, der arbejder inden for et af 1.189 specifikke industriområder med særlige eksport-importfaciliteter, samt i virksomheder i toldområder få statsligt finansierede indkomstskattefaciliteter (DTP). Det betyder, at medarbejdere i disse sektorer, der har en fast indkomst og en årsindkomst på højst 200 mio. IDR, kan opnå yderligere direkte indkomst i form kontantbetalinger via arbejdsgiveren. Klik her for at læse mere 

Det indonesiske arbejdsministerium gennemfører kompetence- og produktivitetsbaseret uddannelse gennem COVID-19 Work Training Center (BLK)-programmet for personer, der er blevet afskediget og har et Kartu Pra Kerja (Pre-Employment Card). Ministeriet tilbyder desuden hjælp (information, høring og klagetjeneste) til arbejdstagere.

Regeringen har endvidere planer om at give månedlige tilskud til registrerede personer i Social Security System (BPJS Ketenagakerjaan) for at fremme købekraft i middelklassen. Indtil videre er gennemførelsen og reglerne stadig i færdiggørelsesfasen.

Ministeren for Arbejdsstyrke har udsendt cirkulære 04/2020 om Arbejderbeskyttelse og kontinuitet i erhvervslivet i forbindelse med forebyggelse og kontrol af COVID-19 med appel til guvernørerne om at gennemføre foranstaltninger på arbejdspladsen og beskytte lønninger for arbejdstagere, der er berørt i deres respektive provinser. Der ydes lånemuligheder til virksomheder for udbetaling af den årlige, lovfæstede Idul-Fitr bonus (også kaldet 13. månedsløn), som i år udbetaltes med april eller maj måneds lønninger.

Kompensation for faste udgifter

Der er ingen direkte tilskudskompensation. Kompensationerne gives i form af skatteincitamenter:

  • Art. 21 om indkomstskattedækning
  • Art. 2 om fritagelse for importafgift
  • Art. 25 om nedsættelse af afdrag på indkomstskatter
  • Lempelse af momsrefusioner
  • Nedsættelse af selskabsskatten med 3 pct.
  • Indførelse af graduerede subsidier til elektricitetsomkostninger

Læs mere på det indonesiske finansministeriums hjemmeside

Skatteregler

Der er indført lempede skatteregler med effekt fra april 2020. Læs mere på det indonesiske finansministeriums hjemmeside

Den indonesiske regering har forlænget perioden til december 2020 (fra tidligere september 2020), jf. Presidential Regulation (Perpres) nr. 72/2020. Ifølge forordning nr. 86/PMK.03/2020 fra Finansministeriet om skatteincitamenter for skatteydere, der er berørt af COVID-19, er skatteydere, der arbejder inden for 1.189 kategorier af industrier og virksomheder, der opnår importfaciliteter til eksportformål, berettiget til artikel 21-incitamenter i indkomstskat (PPh), jf. ovenfor.  

Forordningen udvider også importafgiftfritagelse (artikel 22) for selskaber i særlige industrizoner, samt incitamenter til mulig ratebetaling for skatteydere, der beskæftiger sig med en af 1.013 specifikke industrielle områder (artikel 25, indkomstskatteloven). Der åbnes desuden for andre typer industriområder, der nu har ret til skatteincitamenter, herunder skovbrugssektoren, detailsektoren, tjenesteydelser, drikkevandssektoren, søtransport, sektoren for forarbejdning af frugt og grøntsager, sektoren for finansielle tjenesteydelser mv. Klik her for mere information 

Præsidentens kontor har udstedt President Regulation (Perpres) Nr. 72/2020 der effektivt forlænger perioden for indkomstskat incitamenter til december 2020 fra september 2020, blandt andre bestemmelser, ifølge Finansministeriet.

Regler for afskedigelser

Der er ingen ændringer i reglerne for afskedigelse af personale. Generelt henvises stadig til lov 13/2003 om arbejdskraft. Et nyligt "arbejdsstyrke cirkulære" 04/2020 regulerer kun, at virksomheden skal betale fuld løn for personale, hvis helbred er påvirket af Covid-19 (enten med sagsstatus 'under overvågning' eller 'positiv').

Betalingsfrister og kredit

Der er indført mere lempelige bestemmelser ift. betalingsfrister og kredit. Den finansielle myndighed, OJK, har løsnet bestemmelsen on kreditbetalingsforpligtelser for bank- og multifinansieringsselskaberne via regel 11/2020 og vil være i kraft frem til 31. marts 2020. Der er forlydende rygter om forlængelse af denne periode.

Den omstrukturerede kredit kan bestemmes, hvis debitor er påvirket af COVID-19. Kredit- og finansieringsomstrukturering gennemføres i overensstemmelse med OJK-reglerne for vurderinger af aktiver, blandt andet af:

  • Lavere renter
  • Forlængelse af tidsperioden
  • Reduktion af hovedrestancer
  • Reduktion af restancer på renter
  • Tilføjelse af kredit / finansieringsfaciliteter, og/eller
  • Kredit-/finansieringskonvertering til midlertidig kapitalandel

Læs mere på myndigheden OJK’s hjemmeside

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.

kontakt os Har du brug for eksportrådgivning i indonesien?

Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.

Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.

Loading...

    Eksporthjælp COVID-19 Genstart din eksport med hjælp fra den nye eksport- og investeringspakke

    En bæredygtig genstart af dansk økonomi, eksport og udenlandske investeringer vil være en absolut hovedprioritet for Udenrigsministeriet i 2020 og 2021. 
    Læs mere her om de nye initiativer og den nyoprettede hotline, der skal hjælpe danske eksportvirksomheder med at få ordrebøgerne fyldt.  

    Vil du have seneste nyt fra the trade council direkte i din indbakke?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart!