Gå til indhold
Indien

Situationsrapport fra eksportmarkedet Indien

COVID-19 smitten toppede første gang i Indien i september 2020. Efter en periode med lave smittetal oplevede landet igen stigninger i såvel smitte som antal døde i foråret 2021. Efter en smitsom anden bølge oplever Indien aktuelt vedvarende lave smittetal. En hård nedlukning i starten af pandemien i 2020 blev efterfulgt af en ny normalitet, hvor stort set alle økonomiske aktiviteter i hele landet var tilladt under visse sundhedsrestriktioner. Anden bølge betød nye lokale (by og delstatsniveau) nedlukninger og begrænsninger, der løbende tilpasses i lyset af den lokale smitteudvikling.
COVID-19 har haft et stærkt negativt aftryk på Indiens økonomi. Indiens økonomi oplevede en kontraktion på ca. 7,7 pct. for regnskabsåret, der sluttede i marts 2021. Selvom COVID-19 har ramt Indiens økonomi hårdt, er der på mellemlang og lang sigt grund til optimisme. Det forventes at stærkere global efterspørgsel og øgede vaccinationsrater vil stabilisere økonomien igen.

Efter en længere periode uden udenlandsk turisme til Indien, blev det i starten af oktober besluttet igen at tillade udstedelsen af turistvisa. Dette betyder, at turister, der ankommer med charterfly, kan rejse til Indien igen fra d. 15. oktober 2021. Turister, der ankommer med kommercielle fly, kan rejse til Indien igen fra d. 15. november 2021.

Kan danske virksomheder søge om støtte i Indien?

Indiske støtteordninger er rettet mod indiske virksomheder, særligt start-ups. Den danske ambassade i New Delhi er ikke bekendt med støtteordninger af relevans for danske virksomheder.

covid-19 i indien

Sundhedssituation

Den 13. oktober 2021 blev der i alt registreret 15.823 nye smittetilfælde og 226 dødsfald i Indien, hvorved det samlede antal smittede og døde siden pandemiens start bringes til henholdsvis ca. 34 mio. og 451.874. I forbindelse med den smitsomme anden bølge oversteg antallet af aktive tilfælde 2 mio. i en periode, men nu hvor landet oplever lave smittetal, er antallet af aktive tilfælde nede på knap 207.269 (pr. 13.oktober). Dødsraten har igennem hele pandemien herunder også under anden bølge ligget lavt (pr. 13. oktober på 1,33 pct.). Selvom de samlede tal synes høje, må de sammenholdes med landets store befolkning på knap 1,4 mia.

Testkapacitet anslås til at være 1,3 millioner test om dagen. Der er i alt gennemført ca. 586,3 mio. test (pr. 13. oktober).

Indien indledte den 16. januar 2021 sit nationale vaccinationsprogram. Der er pr. den 13. oktober i alt administreret ca. 964,3 mio. doser (51,7 pct. har modtaget første stik, heraf er 20,6 pct. af befolkningen færdigvaccinerede).

Du kan finde et overblik over de seneste tal her.

Vilkår for erhvervsrejsende

Erhvervsrejsende skal søge om visum og udfylde krævede indrejseformularer inden de rejser til Indien. Ved ankomst vil man gennemføre en COVID-19 test, og der er ikke krav om karantæne, hvis den er negativ.

Ved rejse rundt i landet bør man altid følge lokale myndighedernes anbefalinger.

Du kan orientere dig om øvrige rejseråd til erhvervsrejsende her.

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Find yderligere og løbende opdateret information om rejseforholdene i Indien her.

Restriktioner

Der er ikke længere nationalt udgangsforbud, men der kan være lokale forhold (by og delstatsniveau), der fastsætter forskellige retningslinjer. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Der er krav om mundbind på offentlige steder, arbejdspladser samt under transport. Der er ikke indført forsamlingsforbud i Indien.

Du kan læse mere om visumregler og rejserestriktioner i Indien på den indiske regerings hjemmeside.

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Find yderligere og løbende opdateret information om rejseforholdene i Indien her.

Flyforbindelser

Der er i øjeblikket ingen direkte flyforbindelse mellem Danmark og Indien.

økonomien i indien i lyset af covid-19

Erhvervsklima

COVID-19 pandemien ramte den indiske økonomi hårdt, og landet oplevede det største tilbageslag siden uafhængigheden. På trods af at Indiens økonomi endnu ikke har nået sin størrelse før pandemien, er det et klart positivt tegn, at BNP væksten de sidste tre måneder har været 20,1 pct. højere end væksten i samme periode sidste år. Privat forbrug og investeringer er stadig afdæmpede, og væksten i BNP drives især af eksporten, som er steget efterhånden som Indiens globale handelspartnere er kommet sig oven på pandemien. IMF forudsiger en stærk og hurtig genopretning af den indiske økonomi, og forventer at en eventuel tredje bølge ikke vil være nær så ødelæggende som tidligere bølger. IMF forventer at den indiske økonomi vil opleve en af de stærkeste økonomiske genopretninger i verden efter pandemien.

Ifølge Danmarks Statistik er der 163 aktive danske datterselskaber i Indien, som sammenlagt beskæftiger 98.288 mennesker. Det gør Indien til det land i verden, hvor danske virksomheder beskæftiger flest ud over Danmark.

Som følge af COVID-19 pandemien oplevede indiske virksomheder faldende forbrugerefterspørgsel, udsving i forsyningskæderne og andre begrænsninger. I Indien mistede mange mennesker deres job, mens andre oplevede et stort fald i deres løn. Arbejdsløsheden i Indien er faldende, om end den stadig ligger på et relativt højt niveau i forhold til før pandemien. Ift. forbrugermarkedet er det formodningen, at forbrugerne vil afsætte penge til nødvendige og vigtige varer frem for luksuriøse varer eller rejser. Det forventes, at det vil tage 1-2 år at stabilisere økonomien ud fra et forretnings- og forbrugerperspektiv. Det store antal COVID-19-smittede og antallet af dødsfald menes ikke at få en påvirkning på forsyningskæderne, da Indien er et land med overflod af arbejdskraft grundet landets store befolkning.

På trods af det økonomiske tilbageslag har Indien fastholdt sine omfattende infrastrukturreformer inden for blandt andet vand-, energi- og transportsektoren. I forbindelse med håndteringen af de økonomiske følger af COVID-19 har man introduceret konceptet 'Self-Reliant India', som forsøger at tiltrække udenlandske investeringer, sænke arbejdsløsheden og øge lokal produktion. Indien arbejder især på at udbygge industrisektoren og tiltrække produktionsjobs i globale værdikæder. Et underliggende tema er at tiltrække de udenlandske investorer og virksomheder som leder efter alternativer til Kina, der er blevet mindre attraktiv pga. handelskrigen med USA.

Krisen har også medført længeventede reformer inden for sektorer, der tidligere har været fredhellige såsom forsvar og landbrug. Krisen har gjort det nemmere for Trade Council og ambassaden at påvirke central- og delstatsregeringerne i forhold til de udfordringer, der opleves af de danske virksomheder, der er interesseret i det indiske marked. Dette skyldes, at der er et stort behov for investeringer og deraf afledt beskæftigelse.

Økonomiske nøgletal

Purchasing Manager's Index (PMI)

  • 55,4 (marts 2021)
  • 55,5 (april 2021)
  • 50,8 (maj 2021)
  • 48,1 (juni 2021)
  • 55,3 (juli 2021)

Læs mere Indiens PMI her.

Dansk eksport til Indien

Indien er for nyligt kommet på banen med ambitioner om at sænke sine udledninger fra fossile brændstoffer. Blandt andet har Indien sat et mål om at opnå en kapacitet på 450 GW vedvarende energi inden 2030. Den nuværende kapacitet er på 146 GW. I lyset af Indiens klimaambitioner har det dansk-indiske grønne strategiske partnerskab givet en øget adgang til beslutningstagerne i Indien. Dette eksemplificeres af klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensens mange politiske møder med indiske ministre og afgørende beslutningstagere under hans besøg i Indien i september 2021. Det forventes, at partnerskabet mellem Danmark og Indien vil bidrage til en positiv udvikling for dansk samhandel med Indien i de kommende år.

Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien har været sat i bero siden 2013, men i juli 2020 blev EU og Indien enige om at genetablere en højniveaudialog om handel og investeringer. På EU-Indien topmødet d. 8. maj 2021 blev stats- og regeringscheferne for de 27 EU-lande, samt kommissionsformand Ursula von der Leyen og det Europæiske Råds Formand Charles Michel, enige med Indiens premierminister Narendra Modi om at genoptage forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Indien, samt at indlede forhandlinger om en separat investeringsbeskyttelsesaftale og en separat aftale om beskyttede oprindelsescertifikater på produkter. Resultaterne af topmødet blev cementeret i denne fælles erklæring. En frihandelsaftale mellem EU og Indien vil påvirke dansk handel med Indien positivt.

Arbejdsløshedstal

  • 6,89 pct. (februar 2021)
  • 6,50 pct. (marts 2021)
  • 7,97 pct. (april 2021)
  • 11,90 pct. (maj 2021)
  • 9,17 pct. (juni 2021)
  • 6,96 pct. (juli 2021)
  • 8,32 pct. (august 2021)
  • 6,86 pct. (september 2021)

Du kan læse mere om arbejdsløshedstallene i Indien her.

Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Indien har været sat i bero siden 2013, men i juli 2020 blev EU og Indien enige om at genetablere en højniveaudialog om handel og investeringer (læs mere her). ). På EU-Indien topmødet d. 8. maj 2021 blev stats- og regeringscheferne for de 27 EU-lande, samt kommissionsformand Ursula von der Leyen og det Europæiske Råds Formand Charles Michel, enige med Indiens premierminister Narendra Modi om at genoptage forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Indien, samt at indlede forhandlinger om en separat investeringsbeskyttelsesaftale og en separat aftale om beskyttede oprindelsescertifikater på produkter. Resultaterne af topmødet blev cementeret i denne fælles erklæring.

Frihandelsaftale med EU

Der er pt. ingen frihandelsaftale mellem EU og Indien, men forhandlinger er sat  gang igen. Du kan læse mere her

handelssituation og eksportmuligheder

Handelssituation

Effekt af COVID-19 på sektorniveau

Alle sektorer med undtagelse af landbrugssektoren har oplevet tilbagegang. Der er dog klare tegn på økonomisk genopretning, men der er endnu ikke tal, der tydeligt indikerer, hvilke sektorer denne vil påvirke. Indien har gennemført reformer inden for en række sektorer, hvor de mest bemærkelsesværdige i dansk optik er landbrug, miljø, skat og elektronik. Samtidig har man i forbindelse med COVID-19 søgt at give sundhedssektoren og lægemiddelproduktionen omfattende støtte, hvilket ventes at kunne ses i fremtidig indisk produktion af lægemidler.

Indiens anden COVID-19 bølge i foråret 2021 har haft en betydelig negativ effekt på en række økonomiske nøgletal. Langt de fleste indikatorer viser dog, at nedlukningen i foråret 2021 ikke har haft en ligeså ødelæggende effekt på økonomien som nedlukningen i 2020. Dette skyldes særligt at nedlukningerne var mindre omfattende i foråret. De menneskelige omkostninger i Indien var betydeligt højere under anden bølge, men de økonomiske omkostninger ser ikke ud til at have været ødelæggende.

Den indiske regerings initiativ Jal Jeevan (water life) Mission Urban tilfører ca. DKK 243 mia. over de næste fem år til vandsektoren med fokus på vandforsyning i byerne. Dette kommer som tillæg til Jal Jeevan Mission Rural som tilførte ca. DKK 320 mia. til vandsektoren med fokus på vandforsyning i landdistrikterne mellem 2019 og 2024.

Bruttoværditilvæksten i landbrugssektoren var 4 pct. i 2020. I landbrugssektoren har den indiske regering lanceret en ny fond, som skal finansiere ca. DKK 84 mia. til infrastruktur i landbruget.

I energisektoren har den indiske regering lanceret et nyt program, der skal tilføre ca. DKK 250 mia. til at hjælpe elektricitets-distributionsvirksomheder med at opdatere det indiske el-nets infrastruktur. Inden for vedvarende energi har den årlige vækstrate i installeret kapacitet per år i perioden 2016 til 2020 været på 17,33 pct. Et af Indiens klimamål er at opnå en kapacitet på 450 GW vedvarende energi inden 2030. Den nuværende kapacitet er på 146 GW. Det indiske ministerium for vedvarende energy (Ministry of New and Renewable Energy) har sat et mål om at opbygge 30 GW kapacitet i havvind inden 2030. På nuværende tidspunkt er der ingen havvindmølleparker i Indien.

Handelshindringer

Markedsadgangen i Indien er blevet påvirket af rejserestriktionerne. Indiens regering har under COVID-19 forsøgt at åbne landet op gennem reformer og derved lette markedsadgangen. Læs mere om handelshindringer her.

Regeringen bebudede i 2020 en række tiltag under initiativet 'Atma-Nirbhar Bharat Abhiyan' (Self-Reliant India). Hjælpepakken svarer til ca. USD 265 mia., der svarer til ca. 10 pct. af det indiske BNP. Der fokuseres hovedsageligt på enkeltpersoner med lav indtægt og mikro, små og mellemstore virksomheder (MSME'er). Pakken er primært likviditetsdrevet og involverer også visse nye sektorreformer (herunder landbrug). Generelt er de indiske støtteordninger rettet mod indiske virksomheder, særligt start-ups. Ambassaden er ikke bekendt med støtteordninger af relevans for danske virksomheder.

Indien har dog igangsat implementering af strukturelle reformer på fødevare- og landbrugsområdet, der kan skabe muligheder for danske virksomheder. Dette gælder særligt teknologiske løsninger inden for fødevarebearbejdning og -lagring.

Den gældende finanslovs fokus på vandsektoren og sundhedssektoren gør, at disse forventes at blive mest påvirket af incitamenter. Begge er danske styrkepositioner.

Indiens klimaambitioner indikerer også en øget efterspørgsel efter danske teknologier og kompetencer inden for den nærmeste fremtid.

Stimulipakker

Indien er i gang med en række omfattende sektorreformer, der skal forbedre mulighederne for udenlandske investeringer i landet. Det er dermed blevet nemmere at investere i Indien. Eksempler på reformer:

  • Landbrugsreformer; liberaliseringstiltag og markedsåbninger er forsøgt introduceret, men har foreløbig mødt stærk politisk modstand.
  • Arbejdsmarkedsreformer; ændringer her fjerner hindringer for afvikling af virksomheder og tillader, at virksomheder kan fyre personale uden regeringstilladelse i virksomheder med op til 300 medarbejdere - tidligere var denne grænse 100. Ændringerne er rettet mod at tiltrække flere investeringer og jobskabelse.
  • Uddannelsesreformer; reform i forhold til styringen af uddannelse, forbedring af data- og vurderingssystemer på nationalt plan samt undervisnings- og læringsresultater i seks delstater.

Danmark har indgået en lang række aftaler med de indiske myndigheder inden for sektorer med særlig dansk interesse og ekspertise (energi, miljø, byudvikling, IPR, den maritime sektor, landbrug og fødevarer). Samtidig har ambassadens handelsafdeling enten implementeret eller er i gang med at implementere en række sektoralliancer inden for vand, energi og landbrug.

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder

Indien er kommet på banen med ambitioner om at sænke sine udledninger fra fossile brændstoffer. Samtidig ønsker landet at blive mindre afhængigt af import af gas og olie. Indien har sat et mål om at opnå en kapacitet på 450 GW vedvarende energi inden 2030. I lyset af Indiens klimaambitioner har det dansk-indiske grønne strategiske partnerskab givet en øget adgang til beslutningstagerne i Indien. Det forventes, at partnerskabet mellem Danmark og Indien vil bidrage til en positiv udvikling inden for dansk samhandel med Indien.

Det Grønne Strategiske Partnerskab blev indgået i september 2020, og i foråret 2021 kom den tilhørende handlingsplan på plads. Der er tale om et omfattende grønt partnerskab inden for en række sektorer, hvor energi og vand i første omgang er genstand for særlig fokus. I tilgift er følgende øvrige prioriterede sektorer af kommerciel interesse: sundhed, landbrug og fødevarer, innovation og forskning/videnskab, byudvikling, digitalisering, patenter og varemærker (IPR) samt det maritime område.

Du kan se handlingsplanen på det Grønne Strategiske Partnerskab her.

Større projekter i udbud
På grund af Indiens størrelse vil der hele tiden komme udbud af dansk interesse. Eksempelvis ventes der at komme et større offshore projekt i udbud i Gujarat i efteråret 2021. Der ventes også et udbud inden for produktionen af grøn hydrogen inden årets udgang. Virksomheder, der allerede har investeringer i Indien, vil forventeligt have en fordel ifm. udbudsrunderne.

Klimafrontpost

Den danske ambassade i New Delhi er udnævnt som en af Udenrigsministeriets klimafrontposter og er med sine kompetencer inden for grøn teknologi således godt rustet til at vejlede danske virksomheder med grønne ambitioner.

Sektormuligheder

I lyset af Indiens klimaambitioner er der opstået gode muligheder for danske virksomheder inden for energi:

  • Indien forventes at stå for 30 pct. af den globale vækst i efterspørgslen efter elektricitet frem mod 2040. Der er derfor behov for en kraftig opskalering i kapaciteten i de kommende år
  • Indien har sat ambitiøse mål for vedvarende energi, hvor man forventer at producere 175GW i 2022 og 450 GW i 2030. Vindmøller på land og solceller er allerede udbredt.
  • Det indiske ministerium for vedvarende energy (Ministry of New and Renewable Energy) har sat et mål om at opbygge 30 GW kapacitet i havvind inden 2030. På nuværende tidspunkt er der ingen havvindmølleparker i Indien. De indledende undersøgelser af offshore vindenergis potentiale i det indiske marked er undervejs. Der er et enormt potentiale for danske virksomheder, hvis det lykkes at realisere produktionen af energi fra offshore vindmøller i Indien.
  • Potentialet er både i produktionen af energi og den underlæggende infrastruktur. I takt med at energi-kapaciteten opskaleres, er der ligeledes behov for modernisering af el-nettet.
  • Ambassaden har flere myndighedssamarbejder på området (Strategic Sector Cooperation on Energy og India-Denmark Energy Partnership). Ambassaden har en sektoreksport på området, foruden to udsendte medarbejdere fra Energistyrelsen, der er placeret i de indiske ressortministerier.
  • Der er også muligheder i Green Hydrogen, som spås at have et stort potentiale i Indien. Derudover er der et stort uudnyttet potentiale inden for bioenergi.

Digitalisering

Indien er meget veludviklet inden for digitalisering, som ofte er oftest indtænkt i adskillelige indiske erhvervssektorer samt i det offentlige system. Under COVID-19 har regeringen brugt digitalisering aktivt, bl.a. ved uddelingen af bistand til de hårdest trængte. Digitaliseringstiltagene ifm. COVID-19 anslås at have sparret den indiske stat i omegnen af USD 21,5 mia.

Digitalisering af den offentlige sektor
Den offentlige sektor i Indien bliver i stigende grad digitaliseret, og regeringen har de seneste år iværksat flere initiativer for at sætte fart på den offentlige digitalisering.

Inden for betalings- og banksektoren har man ligeledes set en stigende digitalisering. Eksempelvis er der blevet udviklet apps som Paytm og BHIM, som har gjort betalinger lettere og mere tilgængelige for den indiske befolkning.

Under COVID-19 har sundhedssektoren også oplevet en øget digitalisering, og der er bl.a. blevet udviklet apps til online-konsultationer og levering af medicin.

Handelsmuligheder

Strategiske projekter

På ambassaden i New Delhi er der gennemført undersøgelser af ambassadens kernesektorer, og vi arbejder i den forbindelse på at etablere konsortier af eller samarbejder med danske virksomheder inden for følgende områder:

  • Vandsektoren og muligheder for danske virksomheder inden for vanddistribution, spildevandsrensning og industrielt vand; der arbejdes på en Water Technology Alliance bestående af danske virksomheder
  • Landbrug; der arbejdes på et Centre of Excellence on Dairy der skal samle danske mejerivirksomheder
  • Vindenergi
  • Bioenergi
  • Sundhed og at identificere potentielle muligheder inden for antimikrobiel resistens (AMR), næste generations lægemiddelafgivelsessystemer, farmaceutisk og medicinsk affaldshåndtering.

Myndighedssamarbejde

Ambassaden har myndighedssamarbejde inden for fire områder: miljø (vand), byudvikling, energi og IPR, der alle indgår i det netop etablerede grønne strategiske partnerskab og som understøtter danske styrkepositioner på de fire områder. Myndighedssamarbejdet medvirker til at konsolidere og forbedre relationerne til Indien herunder også særligt prioriterede økonomisk stærke delstater og muliggør løbende introduktion af danske løsninger og kompetencer.

Muligheder inden for urbanisering og byudvikling

Der er identificeret følgende særlige muligheder:

  • 2030 forventes 800 mio. at bo i byer og udgøre mere end 70 pct. af landets GDP. Urbaniseringen skaber fokus på ’Smart Cities’, hvilket indebærer efterspørgsel efter moderne teknologier og smart solutions inden for bygninger, cirkulære systemer, IT-infrastruktur, energieffektive teknologier, water management m.m.
  • Indien har problemer med luftforurening, hvilket skaber en efterspørgsel efter virksomheder som arbejder med air-tech.
  • Skraldesorteringssystemer er mangelfulde i Indiske byer, og der er stor efterspørgsel efter effektive løsninger på problemet. Ambassaden har blandt andet projektet i Udaipur med fokus på vand-teknologi, og i Goa, hvor man har etableret et Urban Living Lab.

Muligheder inden for fødevareproduktion og –forsyning

Der er identificeret følgende særlige muligheder:

  • Det er en stor prioritet for den indiske regering at modernisere forskellige værdikæder i produktionen af fødevarer såvel som forarbejdning af fødevarer.
  • Mad i detailhandlen udgør omtrent DKK 3.250 mia. per år hvoraf 10 pct. er importeret.
  • Madspild er et stort problem i fødevareproduktionen, hvor 40 pct. af den totale produktion går til spilde. Der er stort fokus på modernisering af kølekæder, opbevaring- og forarbejdningsinfrastruktur i landbrug- og fødevaresektoren.
  • Indien stod i 2020 for 22 pct. af den globale mælkeproduktion, hvilket gør landet til verdens største mælkeproducent. Mejeriindustriens produktion udgør 5 pct. af den nationale GDP og er dermed en substantiel del af landbruget, som fortsat er den sektor der beskæftiger flest mennesker i Indien. Der er dog plads til væsentlige forbedringer ift. håndteringen af den enorme årlige produktion, Af disse ton har mejeriindustrien kun kapacitet til at forarbejde 23 pct.
  • Indiens regering viser interesse i et myndighedssamarbejde i mejeri-sektoren, som der i skrivende stå arbejdes på.

Muligheder inden for transport og logistik

Der er størst fokus på udvikling af landets infrastruktur og på en modernisering af den maritime sektor. Der er identificeret følgende særlige muligheder:

  • Indiens regering har lanceret flagskibsprogrammet ’Sagarmala’, der skal fremme udviklingen af landets havne. Programmet fokuserer på at skabe såkaldte ’mega havne’, modernisere eksisterende havne, forbedre den logistiske sammenhæng mellem havnene og jernbanesystemet og skabe nodalpunkter for havne, veje og jernbanesystemet. Det åbner muligheder for den danske maritime-sektor, som kan byde ind på disse opgaver.
  • Der forventes kraftig vækst i Indiens luftfartsindustri blandt andet som følge af en voksende middelklasse. Indien stiler efter at være blandt verdens tre største luftfartsmarkeder og åbne 100 lufthavne inden 2025. Dette åbner muligheder for danske virksomheder i værdikæden i luftfartsindustrien.
  • Indien er blandt de ledende importører af materialer til deres forsvar og har verdens næststørste militære styrker. Der planlægges at afsættes DKK 780 mia. på militær modernisering over de næste 5 år. Dette skaber muligheder for virksomheder med produkter, teknologier og kompetencer i forsvarssektoren.

Muligheder inden for sundhed

Som følge af COVID-19 har Indiens regering kraftigt øget investeringer i sundhedssektoren. Indiens sundhedsmarked er estimeret til at udgøre DKK 2,455 mia. i 2020. Der er identificeret følgende muligheder:

  • 80 pct. af alle medicinske enheder er importeret med en specielt høj importafhængighed af højteknologiske enheder. Der er muligheder for virksomheder med innovative medicinske maskiner og teknologier samt for at skabe lokal produktion i Indien.
  • Der er stort fokus på digitalisering og muligheder inden for digital health, m-health, digitalisering af journaler i sundhedssektoren, AI, machine learning, blockchain og IoT samt Big Data analytics.
  • Der er muligheder inden for diagnosticering-teknologier med et markedspotentiale på omtrent DKK 10,5 mia.
  • Online-medicinering og konsultationer: Efter COVID-19 og med udbredelsen af høj hastighedsinternet er markedet for online-konsultationer vokset, og det forventes at vokse yderligere 20-25 pct. fra 2020-25. Dette åbner op for muligheder i tele-medicin, tele-radiology, tele-diagnosis, tele-mentoring, e-pharmacy etc.
  • Green Health: Generelt muligheder for virksomheder med kompetencer inden for bæredygtige teknologier og pharma- og hospitals-skraldesorteringssystemer-
  • Voksende anti-mikrobial immunitet i Indien skaber muligheder for virksomheder med kompetencer inden for antibiotika og medicin.

Muligheder inden for energi

  • Indien forventes at stå for 30 pct. af den globale vækst i efterspørgslen efter elektricitet frem mod 2040. Der er derfor behov for en kraftig opskalering i kapaciteten i de kommende år.
  • Indien har sat ambitiøse mål for vedvarende energi, hvor man forventer at producere 175GW i 2022 og 450 GW i 2030. Vindmøller på land og solceller er allerede udbredt.
  • Potentialet er både i produktionen af energi og den underlæggende infrastruktur. I takt med at energi-kapaciteten opskaleres, er der ligeledes behov for modernisering af el-nettet.
  • De indledende undersøgelser af offshore vindenergis potentiale i det indiske marked er undervejs. Der er et enormt potentiale for danske virksomheder, hvis det lykkes at realisere produktionen af energi fra offshore vindmøller i Indien.
  • Ambassaden har flere myndighedssamarbejder på området (Strategic Sector Cooperation on Energy og India-Denmark Energy Partnership). Ambassaden har en sektoreksport på området, foruden to udsendte medarbejdere fra Energistyrelsen, der er placeret i de indiske ressortministerier.
  • Der er også muligheder i Green Hydrogen, som spås at have et stort potentiale i Indien. Derudover er der et stort uudnyttet potentiale i skrald som bio-energikilde.

Trade Council i Indien

TC kan hjælpe på en række områder i denne tid, hvor fysiske møder er udfordrede eller ikke mulige at afholde. Herunder generelle GPA-aktiviteter på central- og delstatsniveau. TC kan udarbejde partnersøgninger samt arrangere og deltage ved møder med potentielle partnere og derved hjælpe med at skabe den tillid, der før COVID-19 blev skabt ved fysiske møder.

I TC har vi rådgivere, der er sektorspecifikke og -specialiserede med et dybt og bredt kendskab til mulighederne på det indiske marked inden for energi, vand/miljø, transport og logistik, Infrastruktur, landbrug og fødevarer, sundhed og IT. TC kan være en guide til virksomheder, der er interesseret i at udforske markedet, og kan levere strategisk indsigt ved at udnytte sit stærke lokale netværk og grundige forståelse af relevante økonomiske og lovgivningsmæssige tendenser. I lyset af den fremherskende situation har TC også ændret sin levering af tjenester uden at gå på kompromis med værdien. Da fysiske møder nu er blevet en udfordring, har TC gennemført webinarer med de relevante interessenter og afholdt møder digitalt med potentielle kunder og samarbejdspartnere.

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.

[Kontakt os] Har du brug for eksportrådgivning i Indien?

Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.

Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.

Loading...

    Eksporthjælp COVID-19 Genstart din eksport med hjælp fra den nye eksport- og investeringspakke

    En bæredygtig genstart af dansk økonomi, eksport og udenlandske investeringer vil være en absolut hovedprioritet for Udenrigsministeriet i 2020 og 2021. 
    Læs mere her om de nye initiativer og den nyoprettede hotline, der skal hjælpe danske eksportvirksomheder med at få ordrebøgerne fyldt.  

    Vil du have seneste nyt fra the trade council direkte i din indbakke?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart!