Danmark kan hjælpe med adgang til rent drikkevand i Indien
Indiens geografi og vandforsyning
Indien er et geografisk diversificeret land, varierende fra sneklædte bjerge, ørkener, sletter, bjerge og plateauer. De primære kilder til grundvandet, der bruges til drikkevand, kommer fra Indiens mange store og mellestore floder samt søer, damme og brønde, men i nogle stater, såsom Chhattisgarh, Odisha og Kerala benyttes der primært overfladevand og de bruger derfor kun begrænset af deres grundvandsressourcer. Omvendt kommer vandforsyningen i nogle stater, såsom Punjab, Haryana, Rajasthan og Tamil Nadu, hovedsageligt fra grundvand.
Mangel på rent drikkevand og god hygiejne kan være kritisk for helbredet. Ifølge WHO rammes mere end 37 millioner indere hvert år af sygdomme, relateret til uhygiejnisk drikkevand, hvilket udgør op mod 80 pct. af landets samlede sygdomsbyrde, som forårsager mere end 750.000 dødsfald årligt. Over halvdelen (62 pct.) af de indiske husholdninger drikker deres vand uden at behandle det først. Særligt i landdistrikterne ligger dette tal højt, og kun 29 pct. af husholdningerne behandler deres vand, hvor dette tal ligger på 47 pct. for husholdninger i byerne. Det er derfor en høj prioritet for den indiske regering at forbedre infrastrukturen inden for vandforsyning og øge hygiejneniveauet for at adressere disse problemer. Mere specifikt er flere politiske tiltag sat i værk.
Når drikkevandet behandles ligger fokus på at fjerne fysiske, kemiske og biologiske stoffer, der forurener og kan være sundhedsskadeligt. Den fysiske metode anvender varme til at sterilisere bakterier fra drikkevand og dækker over flere teknikker, herunder:
- En af de mest anvendte metoder til at sikre rent vand sker gennem kogning af vandet, da de fleste vandbårne bakterier dræbes i løbet af 1 minut under kogning.
- En anden anvendt metode er anvendelsen af en separationsteknik, hvor vandet opvarmes til det omdannes til vanddamp, og i processen adskilles vandet således fra bakterier, vira og kemisk forurenende stoffer. Priserne for begge disse metoder stiger imidlertid markant, når metoden skaleres op og det medfører også et tab i mineraler. Andre kendte metoder inkluderer solpasteurisering eller UV-sterilisering, der eliminerer bakterier gennem hhv. høje temperaturer og stråling. Fordelen ved denne metode er den enorme mængde tilgængelig solenergi, som Indien har adgang til.
- Vandet kan også renses gennem filtrering, hvor membraner opsnapper bakterier og andet forurening i vandet på samme måde, som vi kender det i et typisk rensningsanlæg i Danmark.
Mindst 40 pct. af drikkevandet i Indien går tabt, før det når ud til forbrugerne
Et andet centralt problem for vandsyningen udgøres af tabet af rent drikkevand via lækager, upræcise vandmålinger og tyveri, som resulterer i, at vand går til spilde, inden det når ud til forbrugerne. Problemet er så omfattende, at omkring 45 millioner kubikmeter vand hver dag går tabt, hvilket svarer til ca. DKK 18.3 milliarder pr. år. I den sammenhæng har den indiske regering i forbindelse med Atal Mission of Rejuvenation and Urban Transformation (AMRUT 2.0) sat et mål om, at dette tal skal reduceres til 20 pct. Der er desuden et ønske om at forbedre den overordnede effektivitet og finansielle bæredygtighed for vandforsyningen, da det øger indtjeningen og reducerer omkostningerne. For at adressere disse problemer har man bl.a. etableret Smart Cities i flere sydvestlige stater i Indien, herunder Karnataka, hvor en multilateral udviklingsbank har finasieret og igangsat et projekt med henblik på at opnå en optimal infrastruktur for vandforsyningen, samtidig med at mængden af vand, der går tabt, reduceres. Projekter som dette viser, at støtten til danske virksomheder, der ønsker at bidrage, eksisterer både gennem finansiering og støtte fra den indiske regering.
Problemet kan blandt andet løses ved implementering af danske lækageløsninger, der effektivt opfanger lækager og brud, når de opstår og dermed minimere spild. Flere og mere præcise målinger, effektivisering og overvågning vil kunne nedbringe vandspildet i distributionsnettet betydeligt og dermed hjælpe på vandsituationen i Indien. Danmark er i forvejen førende inden for vandteknologi og danske virksomheder vil derfor i samarbejde med Indien kunne øge forretningen samtidigt med at bidrage solidt til den grønne omstilling. Desuden vil det være et skridt på vejen mod Indiens ambitiøse plan om at sikre rent drikkevand til alle inden 2030 og dermed bidrage til SDG mål nr. 6.
Politiske tiltag skal understøtte omstillingen
Det indiske parlament vedtog i 1974 The Prevention and Control of Pollution Act med målet om at konservere og genopbygge renligheden i vandområderne. The Central Pollution Control Board begyndte at måle kvaliteten af de nationale vandforsyninger i 1978. Tiltaget blev sidst ændret i 2003, men bruges stadig aktivt i dag til at måle forureningsniveauet i vandforsyningen.
The National Rural Drinking Water Programme blev lanceret af Department of Drinking Water Supply i 2009 med formålet om at samle alle drikkevandsinitiativer i landdistrikterne, der har til mål at sikre rent drikkevand til folk uden for storbyerne.
AMRUT missionen blev indført i 2015 på tværs af 500 byer med målet om at bidrage til vandforsyningen, forbedre infrastrukturen inden for spildevand og kloaksystemer, samt at udvikle og opføre mere grøn transport og flere grønne arealer. I april 2021 var mere end 2215 projekter til en samlet værdi af knap 50 milliarder danske kroner iværksat i Indien.
Jal Jeevan Mission blev introduceret af den indiske regering med henblik på at bidrage til universal vandforsyning gennem funktionelle haner i 4378 indiske byer. Projektet blev lanceret i august 2019 og vil mere specifikt sigte efter at give husholdninger i landdistrikterne adgang til en funktionel haneforbindelse inden 2024. Samarbejdet er indgået mellem the State Water and Sanitation Mission, District Water and Sanitation Mission, Gram Panchayat og andre. I midten af 2021 havde mere end 7 millioner husstande på landet adgang til postevand, og dette tal er fortsat stigende.