Ambassadørens industrianalyse: Vand, det nye guld
INTRODUKTION
Indien har på nuværende tidspunkt verdens andenstørste befolkning og forventes at blive verdens største inden 2030. Indien huser 18% af verdens befolkning, men kun 4% af verdens vandressourcer. Mange indiske husstande har ingen eller begrænset adgang til vandressourcer, hvilket efterlader Indien i en enorm vandkrise.Klimaforandringer og finansierings- og forvaltningsudfordringer i vandsektoren har gjort Indien til et af de lande i verden med færrest vandressourcer. Netop dette faktum gør behovet for bæredygtige løsninger til vandhåndtering endnu mere kritisk, især da vand benyttes inden for adskillige sektorer i vækst, og Indiens vandforbrug for nuværende stiger med ca. 2,8% pr. år. (Observer Research Foundation, 2021) Yderligere forventes det, at efterspørgslen på vand vil overgå udbuddet inden 2025.
Overblik over vandkrisen
Indien står over for en kompleks vandkrise. primært på grund af tidligere forvaltningsudfordringer og overudnyttelse af de begrænsede vandkilder. Vandkrisens kompleksitet er afhængig af den geografiske placering, da faktorer som vandtilgængelighed, konkurrencesituationen, demografi og livstil, samt effekten af klimaforandringerne varierer fra stat til stat.
Dette skaber i stigende grad udfordringer for bæredygtig udnyttelse og forvaltning af de tilgængelige ressourcer.
Udover grundvandet som vandressource har Indien 12 store flodsystemer, samt årlig nedbør på over 4000 kubikkilometer, hvoraf 2047 kubikkilometer ender i havet.
Figur 1 viser det nuværende overblik over Indiens værdikæde på vand, som består af tre vandkilder, som alle behandles forskelligt og gennemgår adskillige processer, før det ender hos slutbrugeren. Alene ud fra værdikæden kan man identificere flere områder, hvor danske virksomheder kan bidrage med løsninger og ekspertise, heriblandt effektiv distribution af drikkevand, spildevandshåndtering, kvalitetsovervågning, reduktion af lækage og andet spild, generering af energi fra skrald, og håndtering af vandressourcerne.
The Green Strategic Partnership - Dansk-Indiske Samarbejde
I september 2020 indgik Mette Frederiksen og Narendra Modi, Indiens premierminister, det dansk-indiske samarbejde ved navn The Green Strategic Partnership. I forbindelse med formaliseringen af partnerskabet udtalte Indiens premierminister: ”Denmark has the skills, India has the scale”, hvilket understøtter Danmarks vigtige rolle i Indiens grønne og bæredygtige omstilling.
Konkret har det grønne strategiske partnerskab 11 fokusområder defineret i en tilhørende handlingsplan, som har stort fokus på den grønne omstilling og en bæredygtig fremtid. Alle 11 områder bidrager til FN’s verdensmål, herunder fokus på energi og klimaforandringer, miljø, vand og cirkulær økonomi, handel og investeringer m.fl.
Adskillige projekter er iværksat, herunder også for vandsektoren, bl.a. den nystartede samarbejdsaftale mellem Erhvervsministeriet og Ministry of Housing and Urban Affairs inden for bæredygtig vandforvaltning i byer. I samme partnerskab etableres et ”Urban Living Lab”, som bl.a. undersøger, hvordan bæredygtige løsninger inden for vand kan implementeres i byen Panjim i Goa og opskaleres til andre dele af Indien, løsninger som eksempelvis vil kunne hjælpe med at sikre byen mod risiko som oversvømning. Danmark støtter også Indien på vandområdet multilateralt via et partnerskab med FN’s logistik organisationen, UNOPS, i Indiens folkerigeste delstat Uttar Pradesh. Aarhus og Udaipur indgik i 2020 et strategisk bysektorsamarbejde, fokuseret på udviklingen af en moderne vandforsyning og spildevandshåndtering i relation til byens flod. Næste fase af det strategiske sektorsamarbejde vil være opskalering til det regionale niveau i form af samarbejde med delstaten Rajasthan.
Politiske Vandambitioner
Den indiske regering har annonceret adskillige ambitiøse initiativer for at imødegå udfordringerne med vand. I 2019 lancerede premierminister Narendra Modi den såkaldte Jal Jeevan Mission med et budget på 50 mia. US dollars for perioden 2019-24. Formålet er at levere rørført drikkevand til alle husstande i Indiens landområder, svarende til 192 mio. husstande. På nuværende tidspunkt mangler ca. 106 mio. husstande adgang til rørført drikkevand, med andre ord så mangler ca. 55% af en stor del af Indiens hustande adgang til rent drikkevand, hvilket Jal Jeveen missionen netop vil håndtere. I 2021 blev der sprøjtet 40 mia. US dollars ind i byernes vandinfrastruktur med missionen AMRUT 2.0. Denne skal forsyne 27 mio. husstande med rørført drikkevand og dermed sikre, at vandtabet holdes under 20%, udbygge spildevandsnetværket og sikre bedre vandressourceforvaltning.
Vandkrisen står som en af de højeste prioriteter for regeringen, hvilket tydeliggøres af det samlede investeringsbeløb på ca. 90 mia. US dollars i perioden 2021-2026. Investeringerne inkluderer projekter som udgravning af nye vandbrønde, forøge udbyttet fra eksisterende vandbrønde, udbrede indsamling af regnvand, samt investere i afsaltning af havvand. Derudover skal hele vandinfrastrukturen udbygges, og nye vandledninger og pumpestationer skal opføres.
Samtidig indeholder projekterne også forbedret rensning og udnyttelse af spildevand, således dette kan blive genbrugt og den nuværende udbredte forurening af floder og vandløb reduceres.
Projekterne har også til formål at øge befolkningens opmærksomhed omkring vandproblemerne, og hvordan de kan være med til at løse dem. Derfor er et af kerneområderne i projekterne at informere, kommunikere og uddanne befolkningen, og på den måde gøre dem opmærksomme på, hvordan de kan spare på vandet. Der ligger i projekterne også en ambition om at se på forbrugernes vandpriser – som generelt er kraftigt subsideret.
Der skal handles nu, hvis Indiens vandkrise ikke skal få enorme konsekvenser for Indien og landets befolkning. Det er estimeret, at efterspørgslen overgår udbuddet med 50% i 2030, hvilket vil medføre en negativ påvirkning på Indiens BNP. Indiens vandkrise er et reelt problem, som kun vil vokse, hvis der ikke handles nu. Indiens premierminister, Narendra Modi har for at begrænse krisen, søsat flere initiativer, hvor der er behov for løsninger som blandt andet danske virksomheder vil kunne byde ind på.
Indien har en ”Make in India” policy, som er vigtig at have in mente, når man ønsker at eksportere til Indien. Indien har en ambition om at producere lokalt til gavn for landet og egen industri, hvilket resulterer i høje toldafgifter på importerede produkter. En virksomhed, der har produkter, der egner sig til helt eller delvis produktion i landet, vil derfor kunne have en fordelagtig forretningsmodel i Indien. Dertil kan der også opnås en betydelig reduktion af importtold, hvis produkter importeres i delkomponenter og samles i Indien. Et vigtigt element ved det indiske marked er nemlig den store efterspørgsel på prisoverkommelige teknologier, hvilket nemmere kan opnås med produktion i Indien.
Et stort behov på indiske marked er løsninger, der kan levere et bæredygtig afkast med fokus på lavere ejerskabsomkostninger. Med andre ord er der behov for løsninger, som er økonomiske rentable – idet markedet i mange tilfælde kræver en hovedentreprenør, som driver systemerne i 15 – 20 år under en tilbagebetalingsmodel.
Der er ligeledes et stort behov og potentiale for investeringer inden for vand i Indien. Dette potentiale kommer dog ikke uden udfordringer. Den indiske regering vurderer, at der inden for vand og sanitet er et investeringspotentiale for ca. 300 mia. US dollars, hvoraf størstedelen er inden for vand til landbruget og spildevandsrensning. En af de store udfordringer med at få særligt vandprojekter realiseret i Indien er at skaffe finansiering. Der er mange årsager til dette, ikke mindst at vand ofte er gratis for slutbrugeren, hvilket gør det svært at finansiere drikkevandsprojekter på kommercielle vilkår.
Rensning af spildevand er dog et krav for industrien og derfor er det nemmere at finde finansieringsmodeller for dette. Under Namami Gange-programmet, iværksat af Indiens regering, er der fokus på nationalfloden Ganges, og mere specifikt på rensning af spildevand, flodrensning og træplantning, hvilket var opsat via en offentlig-privat samarbejdsmodel. Dette har tiltrukket en del private investeringer. I denne model betales op til 40% af investeringsudgiften af den indiske stat samtidig med, at entreprenøren er garanteret betalingssikkerhed såfremt, den lever op til afstemte performance. Entreprenøren sikres desuden mod renteudsving og inflation, hvilket er særligt væsentligt i Indien, da det kan være en udfordring at få den lange afdækning af rente og valuta risiko. Gennemførslen af projekter under programmet har dog været noget langsommere end planlagt grundet Covid19, men programmet er indtil nu lykkedes med at tildele kontrakter for 3 mia. euro. Finansmodellen giver således danske virksomheder mulighed for at eksportere og implementere deres ekspertise/produkter på det Indiske marked i en offentlig-privat samarbejdsmodel, under dette eksporteventyr. I denne proces kan man få assistance fra den danske ambassade i New Delhi, Indien, og deres vandsektoreksperter.
MARKEDSMULIGHEDER
Indiens storstilede planer på vandområdet skaber store muligheder for danske virksomheder, der arbejder med vandforsyningsteknologi, vandinfrastruktur samt udnyttelse og afledning af regnvand. For at Indien kan komme i mål, er der behov for de nyeste teknologier, metoder og investeringer, som netop er en af Danmarks eksportmæssige styrkepositioner. Der er behov for alt fra rådgivere til entreprenører, konkrete løsninger og viden. Det kan være alt fra intelligente målere, pumper, spildevandsløsninger, konvertering af skrald til energi inden for vandsektoren generelt. Der er altså et hav afmange eksportmuligheder af vandløsninger for danske virksomheder, der arbejder med de teknologier på vandområdet, som Indien netop har behov for. De indiske virksomheder og forskningsinstitutter viser på dette område interesse for at indgå samarbejde om at udnytte disse teknologier lokalt og tilpasse dem til indiske forhold.
Metoder, løsninger og teknologier inden for de nedenstående områder har tilsammen en værdi af næsten 300 milliarder USD.
Markedet for vandløsninger kan kort opdeles i nogle hovedområder, hvor danske løsninger, metoder og teknologier kan finde anvendelse:
Ambassadens rolle
Den danske ambassade i Indien agerer centralt samlingspunkt for aktiviteter ind mod markedet – by til by og myndighedssamarbejdet, adgang til regeringen og delstatspolitikere, innovationssamarbejdet og de stærke relationer til store lokale virksomheder, der oftest kan være værdifulde samarbejdspartnere.
Sammen med en række interesseorganisationer og større danske virksomheder samles indsatsen, som skal lette adgangen til markedet for flere virksomheder. Det kan virke uoverskueligt for en dansk virksomhed, hvordan man bedst griber markedet an. Her hjælper ambassaden for med at overskueliggøre processen ved at følge potentielle projektmuligheder, samt sikre den tætte dialog til markedet lokalt. På den måde italesættes danske løsninger og modeller over for både forsyningsselskaber og potentielle partnere i Indien.
Igennem dialog med ambassaden vil der være mulighed for at få indblik i de forskellige markedsmuligheder i de enkelte delstater, hvor der er en meget differentieret tilgang og fokus. Det skyldes en række lokale faktorer, politiske strukturer, samt delstatens finansielle situation. Ambassaden vil ligeledes kunne tilbyde et overblik over konkrete projektmuligheder inden for sektoren, muligheder som måske endnu ikke er i udbud, samt pege virksomhederne i retning af projekter med fokus på længerevarende løsninger af høj kvalitet.
Endelig er ambassaden i stand til at rådgive om markedsetablering, valg af samarbejdspartner eller forhandler, finansieringsmuligheder, produktcertificeringer og godkendelser, samt at skabe kontakt til ministerier og myndigheder. I tillæg arbejdes der i tæt koordination med øvrige ambassader og handelsafdelinger i regionen, herunder særligt Bangladesh og Pakistan, hvor indsatser for virksomhederne koordineres på tværs af markederne.