Gå til indhold

Mexicansk e-handel i markant vækst

Mexicansk e-handel lå i 2021 på 38,8 mia. USD, og med en forventet årlig vækst på 18,9 pct. tyder alt på, at Mexico bliver det største marked for e-handel i Latinamerika inden 2025. 

Med 130 mio. indbyggere og en økonomi der p.t. rangerer som den 15. største i verden, er Mexico et attraktivt marked for danske virksomheder. Særligt på e-handelsområdet er der et stort potentiale.

62 mio. mexicanske forbrugere handler online, og med en voksende middelklasse og en igangværende digitaliseringsproces forventer eksperter, at der vil være yderligere 15 mio. digitale mexicanske forbrugere inden 2025.

COVID-19-pandemien var en katalysator for e-handel og digitalisering. I Mexico voksede e-handel med 81 pct. fra 2019 til 2020 på trods af økonomisk usikkerhed, og selv efter pandemiens værste fase forventeligt er overstået, er vækstraten for e-handel i Mexico blandt de højeste i verden. Fortsætter væksten som nu, forventes Mexico at udgøre det største marked for e-handel i Latinamerika inden 2025.

 

Hvad kan vi assistere dig med? The Trade Councils services

  • Udvikling af digitale salgsstrategier, research af digitale partnere og mere fokuseret online tilstedeværelse og marketing.
  • Deltagelse i delegationer eller initiativer arrangeret af The Trade Council. The Trade Council i Mexico har eksempelvis skabt en online B2B-platform for danske virksomheder indenfor den samlede værdikæde af svineproduktion (pigsolutionsdk.com). Platformen øger den digitale synlighed og skaber kontakt mellem danske virksomheder og potentielle købere. Der arbejdes på at udvikle lignende platforme inden for andre sektorer.
  •  At finde de bedste salgskanaler, afsøge et digitalt marked eller finde digitale partneretil online salg. Det kan både være meget sektorspecifikke platforme eller have til formål at nå den almindelige, mexicanske onlineforbruger.

Hvordan kan vi hjælpe danske virksomheder?

The Trade Council har et globalt netværk af rådgivere i digitalt salg, der arbejder på markeder af stor interesse for danske virksomheder.

Rådgiveren i digitalt salg på den danske ambassade i Mexico, Santiago Latapi, har kendskab til både B2B-, B2C- og B2G-salg i en mexicansk kontekst. Som rådgiver i digitalt salg arbejder Santiago Latapi ikke sektorspecifikt, men på tværs af ambassadens øvrige handelsrådgivere og dækker vigtige sektorer som energi & bæredygtighed, sundhed og landbrug & fødevarer.

Gennem digital rådgivning spiller Trade Council i Mexico en central rolle i at forbinde danske virksomheder med mulighederne på det mexicanske marked.

Vil du vide mere? 

Loading...