Kom med i vandklubben og få del i de kommende projekter

I Sverige går op til 25 procent af drikkevandet tabt, fra det udgår fra vandværket, til det når vandhanen. Vores naboer på den anden side af Øresund har dermed et vandspild, der er 17 procentpoint større end her i Danmark. Da Sverige historisk set har haft rigeligt med vand og dertil har nydt godt af lave energipriser er hverken vandspild eller energieffektive løsninger imidlertid noget, der har været fokus på hidtil - men nu går Sverige en grønnere tid i møde.

Sveriges meget ambitiøse klimamål har skabt øget bevidsthed om, at vand er en knap ressource. Da Sverige samtidig har en af Europas hurtigst voksende urbaniseringsgrader, er der et stærkt stigende behov for energieffektivitet og innovative løsninger, der både kan reducere vandspildet og sikre en fortsat høj vandkvalitet i hele landet. Her kan danske virksomheder inden for vandsektoren komme på banen med deres grønne løsninger og erfaringer.

De danske virksomheder kender nemlig svaret på mange af de udfordringer, som svenskerne står med. Der skal bygges meget nyt, mens en stor del af det gamle skal gentænkes. Der er med andre ord stor mangel på både rådgivere, entreprenører og kompetencer, og den danske ambassade i Stockholm har derfor oprettet en såkaldt vandklub for danske virksomheder inden for vandsektoren. Vandklubben skal bane vejen for, at danske virksomheder kan få foden ind på det svenske marked.

”Danske løsninger kan imødekomme mange af de udfordringer, som Sverige står overfor. Det er grunden til, at vi har skabt en vandklub for danske virksomheder. Her vil vi styrke dialogen mellem svenske og danske vandaktører, vise danske kernekompetencer frem og demonstrere de gode resultater, som Danmark har skabt inden for vand, spildevand og klimaløsninger," fortæller Sofia Wigen, handelsrådgiver på den danske ambassade i Stockholm.

Hun fortæller, at ambassaden kan blive en vigtig brik i et dansk-svensk partnerskab og opfordrer danske virksomheder med grønne løsninger til at kontakte ambassaden for at blive en del af vandklubben.

"Medlemmernes danske state-of-the-art løsninger bliver fremvist for svenske forsyninger og kommuner, og der sikres løbende kontakt med kommunale aktører i Sverige samt informationsudveksling mellem medlemmerne. Alt dette faciliterer ambassaden, hvis handelsafdeling er eksperter i eksportrådgivning for danske virksomheder på det svenske marked,” siger hun.

De svenske udfordringer

Sveriges behov for grønne løsninger i vandsektoren betyder, at en stor del af infrastrukturen skal opdateres eller udskiftes. Mange af de svenske vandforsyninger er ved at blive gamle, og der foreligger store investeringsbehov i de 1.750 vandværk og 1.700 kommunale rensningsanlæg, hvor bl.a. gamle rør i støbejern skal skiftes ud.

• Inden for den kommunale vandforsyning og spildevandshåndtering investeres der 12 mia. svenske kroner årligt – et tal, der skal øges med minimum 35 procent.  
• Der er allerede planlagt greenfield eller renoveringsprojekter for mere end 8,7 mia. SEK. i hele Sverige, og samtidig skal der investeres 4 mia. SEK. årligt i at forny Sveriges 40.000 private rensningsanlæg.  
• I vand- og afløbsrør investeres der i dag 7 mia. årligt, hvilket skal øges med op til 40 procent for, at omkostningerne ikke pålægges fremtidige generationer. Der er dermed masser af ordrer at hente hjem for danske vandvirksomheder, og ambassaden står som nævnt klar med en hjælpende hånd via vandklubben.

(Data er hentet fra: SverigeBygger.se, Svenskt Vatten 2017, OECD og Vandvisionen).