Gå til indhold
KINA

Fremtidens robotter står i Kina

Kina er hastigt på vej til at blive verdens største marked for robotteknologi. Hvis du vil have et kig ind i fremtiden er Innovation Camp’en ”Danish Robotics China Tour” i september noget for dig. For fjerde år i træk har du mulighed for at komme til Kina og møde investorer, kunder og samarbejdspartnere i Kinas robotmiljø.

Siden 2016 har Innovation Centre Denmark og Invest in Denmark organiseret ”Danish Robotics China Tour”, og nu gentager vi successen i uge 38 (16-22 september). Her besøger danske SMVer Shenzhen og Shanghai-regionen samt Taipei, hvor programmet står på virksomhedsbesøg, seminarer, studieture til industrielle udviklingsområder samt paneldiskussioner. Alt sammen med støtte fra interessenter i Odense, herunder den danske robotklynge Odense Robotics.

Responsen fra tidligere deltagere har været særdeles positiv. Mange har modtaget seriøse henvendelser fra kinesiske modparter under rejsen og udviklet et betydeligt lokalt netværk. Ved indgangen til 2019 har en tidligere deltager modtaget kinesisk medfinansiering, fire har etableret kinesiske partnerskaber, mens mange andre har fået kinesiske kunder.

quote ikon
"Mange virksomheder i Kina investerer i eller opkøber nye og innovative løsninger inden for f.eks. robotteknologi og automation. En virksomhedsinvestor yder ofte både finansiering til at udvide og vækste i Danmark. Samtidig vil virksomhedens investor bruge sit netværk til at introducere produkterne fra det danske selskab til det store kinesiske marked, hvilket samlet set er en win-win. Introduktionen til det kinesiske marked og kinesiske investorer er netop grunden til, at virksomhederne deltager i disse innovation camps."
Jesper Algren Invest in Denmark
Kina forventes i 2022 at blive det største marked inden for robotteknologi med en global markedsandel på knap 40%. Alene af den grund bør virksomheder med tilknytning til sektoren kigge mod Kina for at forstå, hvad fremtiden bringer, og hvordan efterspørgslen vil udvikle sig i de kommende år. Ifølge IT-analysefirmaet IDC vil kinesiske udgifter til robotteknologi og tilknyttede tjenester (inkl. droner) overstige 80 milliarder USD i 2022, svarende til en årlig vækstrate på 27% i de næste fem år. Det kinesiske marked er med andre ord i eksplosiv vækst.

Vil du vide mere om program, pris og tilskudsmuligheder?

Så kontakt os meget gerne:

Loading...

    vil du vide mere om teknologi og innovation? se vores relateret indhold

    Loading...