Brug for danske offshore vindenergivirksomheder i Kina
Som en del af Kinas 13. femårsplan er der kommet et øget fokus på miljøbeskyttelse. Derfor skal der i fremtiden satses stort på bl.a. vindkraft, og det kan komme de danske vindenergivirksomheder til gavn.
Med aftalen sigter NEA (National Energy Administration) efter at have 10GW offshore vindprojekter under opbygning og 5GW funktionsdygtige offshore vindprojekter i slutningen af 2020. Når det er sagt, er der i slutingen af 2017 kun 2,2GW i funktion. Projekter, der fylder cirka 3GW, mangler stadig at blive gjort færdige, og konstruktionen for cirka 8GW projekter skal stadig allokeres og planlægges inden for de næste 3 år.
Ny procedure kan gavne
En ny licitationsprocedure, der erstatter det tidligere Feed-in-Tariff (FIT)-system, kan desuden være med til at gøre potentialet for vindvirksomheder i Kina endnu større. Det nye system blev annonceret af NEA i maj og betyder, at den offshore vindudvikler, der kan tilbyde den laveste pris vil blive tildelt projekterne. Det forventes, at netop licitationsproceduren vil øge konkurrencen og dermed reducere byggeriomkostninger og LCOE (cost of electricity by source).
Den nye politik på området giver gode muligheder for danske virksomheder til at deltage i den veletablerede kinesiske offshore vindsektor ved at overføre dansk viden og erfaring, samt viljen til at reducere LCOE.
"Behovet - og efterspørgslen – for danske erfaringer i Kinas offshore-sektor er væsentlige og vil forøges, idet opmærksomheden vil være rettet mod lavpris, effektivitet, O&M, health og sikkerhed."
Hjælp at hente
Lederen for Energiteamet på den danske ambassade i Beijing, Lars Eskild Jensen, står sammen med et specialiseret og dedikeret team klar til at hjælpe de danske offshore virksomheder med at etablere sig og forbedre deres muligheder på det kinesiske marked.
”Behovet - og efterspørgslen – for danske erfaringer i Kinas offshore-sektor er væsentlige og vil forøges, idet opmærksomheden vil være rettet mod lavpris, effektivitet, O&M, health og sikkerhed,” siger Lars Eskild Jensen, leder af Energiteamet på den Danske ambassade i Beijing.
Energiteamet besidder, gennem dets netværk med offentlige institutioner og markedsaktører, dyb viden om det politiske landskab. Givet, at regeringsrelationer er fundamentale i Kina, og at Energiteamet har unik adgang til de rigtige aktører og information, vil virksomheden være skridt foran.
Vil du vide mere om din virksomheds muligheder i kina?
Så kontakt os og hør nærmere.