Gå til indhold
Magasinet indsigter

AI-systemer baseret på danske data skal bane vejen for personlig medicin

Kortlægning af vores arvemasse har skabt grobund for fremstilling af mere målrettet medicin og individuel behandling. Ifølge forskere er der dog behov for nye og intelligente teknologier, der kan hjælpe medicinalindustrien med at omsætte de store datasæt til brugbar viden. En efterspørgsel som flere danske virksomheder med fordel kan drage nytte af - både herhjemme og i udlandet.

Biotek

Den bioteknologiske branche er i rivende udvikling, og er i fuld gang med at ændre den måde, medicinalindustrien driver forretning. Blandt de store landvindinger finder man fx CRISPR, der som en usynlig saks kan ændre vores gener, stamcelleteknologi, hvor man reprogrammerer humanceller til brug i test af nye lægemidler samt genteknologi, herunder sekventering af genomer (arvemasse).
 
Bag alle teknologierne ligger et stort forretningspotentiale, men ifølge en førende forsker er det særligt inden for genteknologi, at danske virksomheder kan opnå konkurrencemæssige fordele.
“Ved at fremstille lægemidler, der er baseret på den enkelte genetiske profil, kan man undgå medicin, som er uvirksom eller i værste fald kun giver bivirkninger. Et globalt problem, som er belastende for patienterne og en samfundsøkonomisk udfordring. Det har sat gang i efterspørgslen på teknologiske værktøjer, der kan omsætte al den biologiske data, vi i dag har adgang til, til brugbar viden.”
Kasper Lage Professor på Harvard Medical School og gruppeleder på BROAD Institute of MIT og Harvard
Lande som Kina, USA og England er allerede langt, når det kommer til brugen af genetiske data, som led i fremstilling af personlig medicin, men ifølge Kasper Lage har Danmark gode muligheder for at blive en del af kapløbet. 

Efterspørgsel på håndtering af biologiske data

En af de virksomheder, som har valgt at hjælpe farmaindustrien, er den danske virksomhed Intomics. De har siden 2008 specialiseret sig i bioinformatik og arbejder netop med at behandle store biologiske datasæt om DNA sekvenser, proteiner, drug-target informationer osv. Kasper Lage er medstifter af virksomheden, der er spundet ud af DTU sammen med fem kolleger. Intomics gør brug af blandt andet big data, machine learning og AI i deres løsninger.
 
“Genomsekventering er blevet både billigere og hurtigere, og i dag er man i fuld gang med at sekventere hele befolkningsgrupper. Det betyder, at man kan udvide antallet af biomarkører for de enkelte sygdomme og sammenligne tusindvis af patienter for at få indblik i helt små mønstre og systematiske forskelle,” siger Kasper Lage og tilføjer:

“Det kræver dog en vis computerteknologi og videnskabelig know-how at skulle gennemtrawle al informationen og isolere data om sygdomssammenhænge fra andre genetiske forskelle som fx etnicitet”.

 


Genomsekventering i rivende udvikling

Da det første internationale human genom-projekt startede i 1990, tog det 13 år og kostede 3 milliarder dollars at afkode ét genom. I dag kan det gøres for mindre end 1000 dollars, og på BROAD Institute afkoder man op mod 30 genomer om dagen. Det betyder, at man i dag har adgang til langt flere informationer, som kan bruges i fremstilling af personlig medicin 

 

Intomics har gennem årene udviklet sofistikerede analysemetoder, som farmaindustrien bruger til at forstå deres datasæt. Målet er at identificere nye lægemidler eller forudsige hvilke patienter, der har gavn af hvilken type medicin.

Ved at udnytte AI i deres værktøj bliver de hele tiden hurtigere til at spotte relevante biomarkører, som automatisk sammenlignes med anden relevant sundhedshistorik. På den måde kan de finde targets til sygdomme som fx type 2 diabetes eller mønstre, man ellers ikke har kunne finde før.

“Vores vision er at skabe synergi mellem vores kunders viden om specifikke sygdomme og vores kompetencer inden for teknologi. På den måde faciliterer vi en mere effektiv fremstilling af nye lægemidler og behandlinger til gavn for både patienter og samfundet,” siger Kasper Lage.

AI-systemer testet på danske data

Intomics har således ramt lige ned i et hastigt udviklende marked for præcisionsmedicin også kaldet personlig medicin. Ifølge Kasper Lage er der dog plads til mange flere virksomheder, der arbejder i spændingsfeltet mellem sundhedsvidenskab og teknologi.
“Danmark har med historiske sundhedsdata og det ny Nationalt Genom Center en unik position sammenlignet med andre lande. Derudover er vi en utrolig homogen befolkning, der gør det lettere at finde variation i arvemassen, der relaterer til behandlinger og diagnoser. Danske virksomheder kan derfor opnå et stort konkurrencemæssigt forspring ved at udvikle IT-løsninger, infrastrukturer og AI-systemer, der er trænet på danske data.”
Kasper Lage Professor på Harvard Medical School

Allerede nu dukker nye lægemidler op, som er baseret på opdagelser fra diverse biobanker. Det gælder fx medicin mod de sjældne børnesygdomme, der netop nu er ved at blive godkendt, og inden for kræftbehandling er brugen af personlig medicin stødt stigende.

 

“Det er nu, at de danske virksomheder skal melde sig på banen. Rammerne er sat, og efterspørgslen er stor både herhjemme og i udlandet. Jo tidligere vi er fremme og aktivt bruge de data, der er tilgængelig, jo større forspring, får vi. Så er det ikke utænkelig, at Danmark hurtigt kan komme op i en førerposition,” siger Kasper Lage.

 

Intomics har også mærket efterspørgslen fra udlandet. De samarbejder i dag med medicinalfirmaer i hele Europa og har netop åbnet kontor i Boston - det biomedicinske epicenter. Formålet er at være fysisk tæt på den amerikanske farmaindustri og de førende forskningsmiljøer i området.

Er du interesseret i at vide mere om teknologi der kan forandre din virksomhed? Bliv inspireret her

Loading...