Gå til indhold
SDG 5: Ligestilling mellem kønnene

Orana giver bedre muligheder til kvindelige medarbejdere 

Hos Rynkebyvirksomheden Orana er det vigtigt at give de mange kvindelige medarbejdere, der især kan opleve udfordringer i tredjeverdenslande, de bedst mulige betingelser for at kunne varetage et arbejde. 
Play video

Hos fynske Orana, der eksporterer juice-koncentrater, er der kommet et øget fokus på at give gode betingelser og muligheder til de mange kvindelige medarbejdere for at fremme FN’s verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene.

Et konkret eksempel er Oranas fabrik i Vietnam. Her sagde kvinderne deres job op, enten når de blev gift, eller senest når de fik børn. Det ville Orana gerne ændre på.

”For at vende problemstillingen med høj medarbejderomsætning ved kvinderne hos Orana Vietnam, gjorde vi det, at vi introducerede en dansk arbejdsdag. Der arbejdes kun mandag til fredag, og man holder fri om lørdagen, som ellers er en normal arbejdsdag i Vietnam. Derudover har man fri klokken 16, og det gør, at kvinderne kan komme hjem og hente deres børn i børnehaven og så også have tid til familien om aftenen,” fortæller Mette O’Donnel, der er bestyrelsesmedlem hos Orana Vietnam.

Hun opfordrer desuden til, at andre virksomheder også begynder at arbejde med FN’s verdensmål.

Se Mette O’Donnel fortælle mere om Oranas arbejde med FN’s verdensmål 5 i videoen ovenfor og læs mere om Orana her

Se hele temanummeret 'Bæredygtig Business' her