Gå til indhold
SDG 14: Livet i havet 

Bawat sikrer bæredygtig behandling af ballastvand

Med eksport til markeder i hele verden er Bawats bæredygtige løsning til behandling af ballastvand med til at sikre livet i havene. Virksomhedens forretningsmodel giver samtidig god adgang til relevante fonde.

Play video

”Det, at vi arbejder bæredygtigt og for miljøet, er en rigtig god case. Så vi har relativt stor lydhørhed hos fonde, der kan finansiere de forskellige projekter i vores proces, f.eks. vores godkendelsesproces.”

Det fortæller Klaus Andreasen, Senior Sales Manager hos Bawat, som arbejder for verdensmål 14. Virksomhedens kerneydelse er behandling af ballastvand om bord på skibe. De eksporterer derfor til markeder over hele verden, bl.a. i Asien og Mellemøsten.

”IMO (International Maritime Organization) har lavet en konvention for, at ballastvandet skal behandles, inden det ledes ud. Vi laver det udstyr, der renser ballastvandet inden udledning,” forklarer Klaus Andreasen.

Hør mere om Bawats arbejde med mål 14 i videoen og læs mere her

Se hele temanummeret 'Bæredygtig Business' her