Gå til indhold
Japan og korea

Masser af nye eksportmuligheder i Japan og Sydkorea

Japan og Sydkorea er i vækst, og de to markeder indeholder mange forretningsmuligheder for danske virksomheder. Med et samlet BNP på 6,7 mia. USD, er det kæmpe marked med et endnu større potentiale. 

Hvorfor bør danske virksomheder kigge mod Japan og Sydkorea?

Japan og Sydkorea er vokset til centrale eksportmarkeder og indeholder en bred vifte af forretningsmuligheder for danske virksomheder. Japan er p.t. verdens tredje største økonomi og Korea den tiende største, med et samlet BNP på 6,7 mia. USD. Det er næsten tre gange så stort som Indiens. Japan og Korea udgør tilsammen et helt afgørende marked for danske virksomheder nu og i fremtiden. 

Fællesnævneren for Japan og Sydkorea er, at de begge er traditionelle samfund, som nu skal omstilles, moderniseres og digitaliseres. Efter valgene i Japan og Sydkorea i 2022 er presset på den grønne omstilling kun blevet endnu større. Den sydkoreanske præsident Yoon Suk-Yeol har f.eks. for nyligt sat et mål om, at Sydkoreas CO2-udledning skal reduceres med 40 pct. af inden 2030. Ligeledes har Japan sat mål om at reducere med 46 pct. inden 2030. 

Med regionens høje BNP, en kvalificeret viden- og talentmasse samt købestærk befolkning er Japan og Sydkorea sofistikerede og kvalitetsbevidste markeder, hvilket matcher kompetencerne i dansk erhvervsliv. Desuden har økonomiske reformer og åbning af økonomier via frihandelsaftaler gjort det endnu mere attraktivt og fordelagtigt for danske virksomheder at arbejde på de to markeder.
Play video

Sydkorea

Sydkorea er klassificeret som et højindkomstland med en årlig forventet gennemsnitlig BNP-vækst på 2,5 pct. i 2023 og 2024. Sydkorea har øget sit fokus på life science og brugte i 2020 8,4 pct. af sit BNP på sundhedssektoren. Den andel er stigende efter regeringen også i 2020 vedtog den store økonomiske reformpakke Korean New Deal, der bl.a. skal sørge for, at 18 hospitaler bliver opgraderet til smart hospitals frem mod 2025. 

Derudover satses der i Sydkorea stort på Power-to-X. Regeringen har ambitioner om at blive en fremtidig økonomi baseret på grøn hydrogen. Danske løsninger inden for elektrolyse, hydrogen-udvinding, storage teknologi, CCUS og e-fuels er eftertragtede på det sydkoreanske marked, og den danske ambassade arbejder på at styrke de kommercielle bånd mellem danske og koreanske virksomheder. 

Japan

Med en befolkning på ca. 130 millioner er Japan et af de største markeder i verden og udgør en helt central rolle i den global økonomi og på den internationale politiske scene. Og Japan har ambitiøse mål for grøn omstilling, hvor landet bl.a. har sat mål om blive CO2-neutrale inden 2050. Derfor er der bl.a. sat fokus på udviklingen af japansk havvind i de kommende år.

Bæredygtighed er også ved at komme yderligere i fokus blandt de japanske forbrugere, hvilket giver nye muligheder inden for f.eks. fødevaresektoren. En aldrende befolkning skaber øget efterspørgsel på medicinal og velfærdsprodukter og –ydelser. Selvom vi i Danmark betragter Japan som et foregangsland på teknologi, er der særligt inden for digitalisering et kæmpe potentiale for modernisering. For at sætte yderligere gang i væksten inden for disse områder, har premierminister Fumio Kishida lanceret sin nye doktrin New Capitalism, som netop stiller skarpt på bæredygtig udvikling inden for digitalisering, innovation, grøn omstilling og investering i mennesker i Japan. 

Kontakt

Kontakt vores rådgivere for mere information om dine muligheder på det japanske og koreanske marked.

Loading...