Gå til indhold
Sydkorea

Situationsrapport fra eksportmarkedet Sydkorea

Det sydkoreanske samfund, herunder restauranter og butikker, har ikke været nedlukket i løbet af COVID-19. Dertil har det gennem perioden været muligt at rejse ind i Sydkorea med efterfølgende 14 dages obligatorisk karantæne. Fra koreansk side bliver det næste skridt at stimulere økonomien - senest med en genopretningspakke fokuseret på bæredygtighed og IT.

Introduktion

Samlet set er der hidtil blevet vedtaget økonomiske hjælpepakker for en samlet værdi af 220 milliarder dollars. Bl.a. i form af lån til erhvervslivet, gavekort til privatpersoner og stabilisering af den koreanske valuta.

Læs mere om hjælpepakkerne her

Kan danske virksomheder søge om støtte i Sydkorea?

Udenlandske virksomheder med en forretningslicens og registreringsattest kan alle få del af de økonomiske hjælpepakker. 70% af koreanske borgere og ægtefæller har modtaget cash vouchers på ca. USD 200.

Genåbningsplaner & Erhvervs-støttetiltag

Genåbningsplaner

I Sydkorea er der aktuelt forsamlingsrestriktioner på ned til 10 personer i visse områder, og mange offentlige faciliteter er lukkede grundet en opblussen af COVID-19. Regeringen opfordrer til at holde 1-2 meters afstand, når man befinder sig i det offentlige rum, og maskebrug er obligatorisk både inde og ude i flere dele af landet, blandt andet i Seoul. 

Klik her for mere information fra den danske ambassade i Sydkorea

Klik her for mere information om COVID-19 i Sydkorea

Sydkorea er en eksportafhængig nation med store industrier som elektronik/teknologi, biler, semikonduktorer og skibsbygning. Første skridt bliver at stabilisere forsyningskæderne og støtte de små- og mellemstore virksomheder via økonomiske hjælpepakker. Præsidenten har annonceret en grøn og en digital genopretningsplan, herunder med initiativer til investering i sundhedsområdet.

Læs mere om forsamlingsrestriktioner her

Læs mere om genåbning af erhvervslivet her

Læs mere om generelle foranstaltninger for at undgå smittespredning her

Indrejserestriktioner

Indrejserestriktionerne opdateres hyppigt. Aktuel information kan tilgås via den danske ambassades hjemmeside på dette link.

Tilskud til de ansatte

Små- og mellemstore virksomheder og bestemte brancher har fået mulighed for at søge om lønkompensation.

Læs mere her

Kompensation for faste udgifter

Den sydkoreanske regering holder hånden under bestemte udsatte brancher som bilindustri og luftfart. De har også planer om at støtte udgifter til forskning og udvikling for små- og mellemstore virksomheder.

Skatteregler

Regeringen har indført skattelempelser i de industrier, som er hårdest ramt. Der er også skattelempelser for SMV'er i bestemte regioner. Eksport- og importafhængige virksomheder kan også få skattelempelser, hvis deres forsyningskæde er direkte påvirket af COVID-19.

Regler for afskedigelser

Beskæftigelsesministeriet i Sydkorea har informeret om, at der ikke er lavet yderligere ændringer for afskedigelser under COVID-19.

Betalingsfrister og kredit

Private banker tilbyder lån til små- og mellemstore virksomheder med likviditetsproblemer.

Sydkoreas markedssituation i lyset af COVID-19

Den økonomiske situation i Sydkorea

IMF forudser en negativ vækst på 2,1 % i år og en positiv vækst på 3,0 % i 2021. Sammenlignet med IMF’s projektion for EU på 10,2 % negativ vækst, ser Sydkorea ud til at klare sig godt igennem krisen. Sydkorea har et budgetunderskud på 5,8 % af BNP og en stor statsgæld på 43,5 % af BNP set med koreanske øjne. I første halvår 2020 er eksporten faldet med 13,1%, men Sydkorea regner dog med samlet på året at nå tæt op på sidste års eksportoverskud og er vurderet til SD 57 mia.

Sydkorea er en eksportafhængig nation, så der må forventes yderligere tiltag for at fremme koreansk eksport. OECD forudser en negativ vækst på -0,8 % i år, hvilket er en positiv justering fra deres forrige forudsigelse på -1,2%. Ligeledes forventes en positiv BNP-vækst på 3,1 % i 2021. Som følge af justeringen rangeres Sydkorea vækst som den hastigst voksende af alle 37 OECD-lande.

Arbejdsløshed grundet COVID-19

Arbejdsmarkedet er fortsat stabilt i Sydkorea. Arbejdsløshedsraten faldt til 4,0% i juli, hvilket er et fald på 0.3% sammenlignet med måneden før og sammenlignet med 3,9% i samme måned året før.  Én af regeringens hovedprioriteter er at styrke arbejdsmarkedet igennem hjælpepakkerne.

Bæredygtig genstart?

Som en del af femårsplanen har den sydkoreanske regering fornyligt offentliggjort ' Green New Deal' og ”Digital New Deal”, der skal stimulere økonomien og styrke investeringer inden for grøn energi, miljøteknologi, sundhed og flere andre områder. Regeringen regner med investeringer for omkring USD 61 mia. i grønne tiltag og vedvarende energi og USD 49 mia. i digitalisering investeres frem mod 2025. Det langsigtede mål er at blive den første emissionsneutrale nation i Østasien. Det inkluderer fortsat støtte til udbygning af havvind med forventet 12 GW inden 2030.Udbygningen vil ske i dialog med lokale regioner og sikre sameksistens og opbakning fra civilbefolkningen.

Korea har bl.a. via et myndighedssamarbejde med Danmark opnået indsigt i planlægningen af en effektiv implementering af havvind og der ses gode muligheder for at danske virksomheder kan drage fordel heraf og øge ordretilgangen i landet. Herudover planlægger regeringen at integrere flere digitale løsninger inden for blandt andet sundhed- og uddannelsessektoren, hvilket inkluderer big data, 5G-netværk, kunstig intelligens(AI) samt opbyggelse af andet ny digital infrastruktur. Ligeledes er der etableret tiltag som skal skabe incitament for private virksomheder med at anvende digitale løsninger, hvor Korea f.eks. vil etablere 1.562 videokonferencelokaler i forretningsområder med stor befolkningstæthed.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Sydkoreas økonomi er ikke blevet ramt ligeså hårdt som andre nationers, og der forventes kun mindre negativ effekt på intern produktion og efterspørgsel. Eksporten i Sydkorea er hårdt ramt, men forventes at forbedre sig i takt med genåbningen af naboøkonomierne.

Teknologiindustrien, som en af de vigtigste sektorer for Sydkorea, er ikke blevet synderligt påvirket af krisen, og de store tech-giganter som Samsung og LG har overrasket positivt i 2. kvartal med kun et mindre fald i omsætningen. Af de hårdest ramte industrier er turist-, bil- og luftfartsindustrien, som regeringen forsøger at understøtte.

Positive tendenser ses i onlinehandel med fødevarer og madlevering samt informations- og kommunikationsteknologi (ICT) som de mest vækstende kategorier. Skibskonstruktionsindustrien ser ud til at komme oven vande efter forventningen om indgåelse af en stor ordre fra Qatar på over 100 LNG skibe. De danske virksomheder i Sydkorea har indikeret, at deres forretning vækster tilfredsstillende COVID-19 taget i betragtning.

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.

Har du brug for yderligere rådgivning, kan du kontakte vores handelschef.

Kontakt Har du brug for covid-19 rådgivning i sydkorea?

Kontakt vores leder af handelsafdelingen her:

Loading...

    Eksporthjælp COVID-19 Genstart din eksport med hjælp fra den nye eksport- og investeringspakke

    En bæredygtig genstart af dansk økonomi, eksport og udenlandske investeringer vil være en absolut hovedprioritet for Udenrigsministeriet i 2020 og 2021. 
    Læs mere her om de nye initiativer og den nyoprettede hotline, der skal hjælpe danske eksportvirksomheder med at få ordrebøgerne fyldt.  

    Vil du have seneste nyt fra the trade council direkte i din indbakke?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart!