Gå til indhold
Indonesien

Situationsrapport fra eksportmarkedet Indonesien

Antallet af nye COVID-19-tilfælde i Indonesien stiger fortsat jævnt med fortsat epicenter på øen Java. Indonesien indfører i disse måneder gradvist en ”new normal”-tilstand med sociale, sundheds- og hygiejnemæssige foranstaltninger. Disse implementeres regionalt, og kan derfor variere fra provins til provins.

Introduktion

Indonesien er i år på vej mod BNP-nulvækst (fra 5 pct. i 2019 til 0 pct. i 2020) med øget arbejdsløshed og fattigdom, og der er stigende forbrugerpessimisme, kraftig nedgang i væksten i fremstillingsindustrien og i andre nøglebrancher, herunder byggebranchen, transport og turisme. Situationen er særlig svær for landets 37 mio. SMVere, der står for 97 pct. af den samlede beskæftigelse og 60 pct. af landets BNP. Regeringen vedtog den 16. juni en ny økonomisk genoprettelsespakke svarende til 4,3 % af BNP. Pakken giver anledning til en vis optimisme og er møntet på at øge udgifterne betragteligt på såvel social- og sundhedsområdet samt at fremme erhvervsklimaet. Samtidig vil en genoptagelse af landets omfattende reformprogram medvirke til at sikre landets vækst fremover, herunder forventelige knap 5 pct. i 2021 og 6 pct. i 2022. Reformerne gælder bl.a. en lempelse af rigide arbejdstagerrettigheder samt smidiggørelse af offentligt bureaukrati, procedurer og godkendelser, og forbedring af investerings- og virksomhedsklimaet, samt skatteincitamenter.

Kan danske virksomheder søge om støtte i Indonesien?

Den planlagte støtteordning fra Finansministeriet er implementeret gennem forordning nr. 23/2020, og derefter fornyet ved forordning nr. 43/2020. Regeringen uddeler i alt USD 8,67 mia. i skatteincitamenter for virksomheder som en del af det nationale økonomiske genopretningsprogram.

Læs mere på Finansministeriets hjemmeside

Danske virksomheder kan ansøge, såfremt de er registret med en permanent virksomhed i Indonesien (Badan Usaha Tetap) og/eller falder under MSME'-kravet (mikro-, små- og mellemstore virksomheder) eller kooperativer.

Regeringen har udstedt forordning nr. 29/2020 om indkomstskattefaciliteter i bestræbelserne på at afbøde de økonomiske effekter af COVID-19. Forordningen fastsætter, at enhver person eller virksomhed, der hjælper i bestræbelserne på at afbøde COVID-19 ved at deltage i en kategori af fem nærmere anførte aktiviteter, som omfatter fremstilling af medicinsk udstyr og / eller husholdningsartikler i forbindelse med bestræbelserne på at afbøde COVID-19 (masker, hånddesinfektionsmidler, osv.) og / eller tilbagekøber aktier fra aktionærer til at stabilisere aktiemarkedet, er berettiget til skattelettelser. Denne forordning trådte i kraft den 10. juni 2020.

Læs yderligere i denne briefing

Genåbningsplaner og Erhvervsstøttetiltag

Genåbningsplaner

Der er intet nationalt forsamlingsforbud, men lokalmyndighederne har indført restriktioner, der varierer fra provins til provins. Sanktionerne er lokale. Se mere på den nationale hjemmeside for COVID-19 og BNPB (indonesiske beredskabsstyrelse), der har det overordnede ansvar, og hvoraf fremgår, hvilke regioner, der har sociale restriktioner. 

Indonesien implementerer sine COVID-19-relaterede restriktioner decentralt på provins- og i visse tilfælde lokalniveau ifølge overordnede vejledninger fra nationale myndigheder. Situationen er dynamisk.

Læs mere her

Indrejserestriktioner

Indrejserestriktionerne opdateres hyppigt. Den helt aktuelle information kan tilgås via den danske ambassades hjemmeside på dette link.

Tilskud til de ansatte

Der er ingen generel, direkte tilskudskompensation, men enkelte delprogrammer.

En ny forordning fra Finansministeriet (86/PMK.03/2020) gyldig fra 16. juli 2020 har udvidet tilskuddet, herunder til medarbejdere. Ifølge art. 21 for indkomstskat, kan arbejdstagere i virksomheder, der arbejder inden for et af 1.189 specifikke industriområder med særlige eksport-importfaciliteter, samt i virksomheder i toldområder få statsligt finansierede indkomstskattefaciliteter (DTP). Det betyder, at medarbejdere i disse sektorer, der har en fast indkomst og en årsindkomst på højst 200 mio. IDR, kan opnå yderligere direkte indkomst i form kontantbetalinger via arbejdsgiveren.

Læs mere her

Arbejdsministeriet gennemfører kompetence- og produktivitetsbaseret uddannelse gennem ”Covid-19 Work Training Center (BLK)”-programmet for personer, der er blevet afskediget og har et 'Kartu Pra Kerja' (Pre-Employment Card). Ministeriet tilbyder desuden hjælp (information, høring og klagetjeneste) til arbejdstagere.

Regeringen har endvidere planer om at give månedlige tilskud til registrerede personer i Social Security System (BPJS Ketenagakerjaan) for at fremme købekraft i middelklassen. Indtil videre er gennemførelsen og reglerne stadig i færdiggørelsesfasen.

Ministeren for Arbejdsstyrke har udsendt cirkulære 04/2020 om 'Arbejderbeskyttelse og kontinuitet i erhvervslivet i forbindelse med forebyggelse og kontrol af COVID-19’ med appel til guvernørerne om at gennemføre foranstaltninger på arbejdspladsen og beskytte lønninger for arbejdstagere, der er berørt i deres respektive provinser. Der ydes lånemuligheder til virksomheder for udbetaling af den årlige, lovfæstede Idul-Fitr bonus (også kaldet 13. månedsløn), som i år udbetaltes med april eller maj måneds lønninger.

Kompensation for faste udgifter

Der er ingen direkte tilskudskompensation. Kompensationerne gives i form af skatteincitamenter:

  • Art. 21 om indkomstskattedækning
  • Art. 2 om fritagelse for importafgift
  • Art. 25 om nedsættelse af afdrag på indkomstskatter
  • Lempelse af momsrefusioner
  • Nedsættelse af selskabsskatten med 3%
  • Indførelse af graduerede subsidier til elektricitetsomkostninger

Læs mere på Finansministeriets hjemmeside

Skatteregler

Der er indført lempede skatteregler med effekt fra april 2020.

Læs mere på Finansministeriets hjemmeside

Den indonesiske regering har forlænget perioden til december 2020 (fra tidligere september 2020), jf. Presidential Regulation (Perpres) nr. 72/2020. Ifølge forordning nr. 86/PMK.03/2020 fra Finansministeriet om skatteincitamenter for skatteydere, der er berørt af COVID-19, er skatteydere, der arbejder inden for 1.189 kategorier af industrier og virksomheder, der opnår importfaciliteter til eksportformål, berettiget til artikel 21-incitamenter i indkomstskat (PPh), jf. ovenfor.  

Forordningen udvider også importafgiftfritagelse (artikel 22) for selskaber i særlige industrizoner, samt incitamenter til mulig ratebetaling for skatteydere, der beskæftiger sig med en af 1.013 specifikke industrielle områder (artikel 25, indkomstskatteloven). Der åbnes desuden for andre typer industriområder, der nu har ret til skatteincitamenter, herunder skovbrugssektoren, detailsektoren, tjenesteydelser, drikkevandssektoren, søtransport, sektoren for forarbejdning af frugt og grøntsager, sektoren for finansielle tjenesteydelser mv.

Læs mere her

Præsidentens kontor har udstedt president Regulation (Perpres) Nr. 72/2020 om forordningen også effektivt forlænger perioden for indkomstskat incitamenter til december 2020 fra september 2020, blandt andre bestemmelser, ifølge Finansministeriet.

Regler for afskedigelser

Der er ingen ændringer i reglerne for afskedigelse af personale. Generelt henvises stadig til lov 13/2003 om arbejdskraft. Et nyligt "arbejdsstyrke cirkulære" 04/2020 regulerer kun, at virksomheden skal betale fuld løn for personale, hvis helbred er påvirket af Covid-19 (enten med sagsstatus 'under overvågning' eller 'positiv'). Den foreslåede permanente lovændring "Omnibus-lov om jobskabelse" er stadig til behandling i Parlamentet.

Betalingsfrister og kredit

Der er indført mere lempelige bestemmelser ift. betalingsfrister og kredit. Den finansielle myndighed, OJK, har løsnet bestemmelsen on kreditbetalingsforpligtelser for bank- og multifinansieringsselskaberne via regel 11/2020, og vil være i kraft frem til 31. marts 2020. Der er forlydende rygter om forlængelse af denne periode.

Den omstrukturerede kredit kan bestemmes, hvis debitor er påvirket af COVID-19. Kredit- og finansieringsomstrukturering gennemføres i overensstemmelse med OJK-reglerne for vurderinger af aktiver, blandt andet af:

  • Lavere renter
  • Forlængelse af tidsperioden
  • Reduktion af hovedrestancer
  • Reduktion af restancer på renter
  • Tilføjelse af kredit / finansieringsfaciliteter, og/eller
  • Kredit-/finansieringskonvertering til midlertidig kapitalandel

Læs mere på OJK’s hjemmeside

markedssituationi indonesien set i lyset af COVID-19

Den økonomiske situation i Indonesien

Indonesien har i lyset af pandemien siden medio marts foretaget delvis nedlukning og rejserestriktioner, der har forhindret mange virksomheder i at operere og afholdt forbrugere fra indkøb. Indonesiens økonomi er hårdt ramt på både udbuds- og efterspørgselssiden, og BNP-væksten i andet kvartal endte på -5,3 %, hvilket er det værste kvartalsvæksttal siden den asiatiske finanskrise i 1998. Forventningen er dog, at væksten vil stige igen i takt med den igangværende åbning af samfundet, således at Indonesien muligvis ender med nul vækst ved udgangen af 2020, hvorefter landet forhåbentligt kan vende tilbage til vækstrater på 5-6% fra 2021.

Den faldende indkomst hos mange indonesere giver sig udslag i stigende forbrugerpessimisme, der er en særlig udfordring for den indonesiske økonomi, der funderer sig (60 %) på indenlandsk forbrug. Dette afspejler sig i indonesiske salgsdata, hvor der i såvel april og maj var tilbagegang inden for samtlige brancher, men hvor de seneste tal dog tyder på, at nedgangen er fladet ud i takt med landets genåbning. Også den arbejdsintensive fremstillingsindustri har oplevet en kraftig nedgang i væksten, som dog også ser ud til at være på vej til at være genoprettet i takt med åbningen af samfundet (PMI faldt fra ca. 50 i februar til 28 i maj, men er igen steget til ca. 47 i juli måned).Serviceindustrien har ligeledes været hårdt ramt, herunder transport, hotel- og restaurationsbranchen. En nylig global undersøgelse fra PWC viser dog samtidig, at 64% af de urbane indonesiske forbrugere regner med at forbruge mere over de næste par måneder, hvilket er over dobbelt så mange som det globale gennemsnit i undersøgelsen. Denne tendens er afgørende for et land, hvis økonomi primært afhænger af det nationale marked, og det kan muligvis lette Indonesiens tilbagevenden til høje vækstrater i forhold til andre mere eksportafhængige lande i regionen.

Den mere videnstunge del af serviceindustrien, herunder digitale, finansielle og sundhedsmæssige services i Indonesien er samtidig ramt relativt mindre af nedgangen i den globale handel (andelen af handel ift. BNP er blot 30 % mod f.eks. 200 % i Singapore), hvilket pt. er positivt, men omvendt betyder, at Indonesien ikke automatisk bliver trukket op, når verdenshandelen igen vækster.

Væksten i investeringer er aftaget i takt med stigende usikkerhed og lavere råvarepriser, herunder med udskydelse af en række nationale infrastrukturprojekter, hvor visse midler i år er omlokaliseret til COVID-19 rettede tiltag. Indonesiens regering har iværksat tiltag for at tiltrække nye oversøiske investeringer bl.a. inden for fremstillingsbranchen fra udenlandske virksomheder, der re-lokaliserer virksomheder uden for Kina. Indonesien oplevede en samlet nedgang på 9,2 % i udenlandske direkte investeringer (FDI) i årets første kvartal, og en nedgang på 6,9 % i andet kvartal. Stigningen i investeringer er dog især drevet af Kina, Japan, Hong Kong, Singapore og Sydkorea, som stod for 80 %, mens EU-investeringer har været stærkt faldende.

Den indonesiske regering har indført flere stimuli-pakker, som skulle genstarte forbruget og holde hånden under de indonesiske virksomheder, senest en større hjælpepakke i juni som svarer til 4,3 % af BNP. På nuværende tidspunkt er kun lidt over 20 % dog blevet udbetalt, hvilket er med til at sætte en stopper for genoprettelsen af den økonomiske vækst. Udgifterne til Covid-19 har desuden ført til et forventet underskud i statsbudgettet på 6,3 % i 2020 samt et planlagt underskud på 5,5 % i 2021. Det forventes at især offentlig investering i infrastruktur vil blive øget markant i 2021.

I forhold til de mere langsigtede perspektiver så har den indonesiske finansminister Sri Mulyani været ude og betone, at man ønsker at udnytte krisen som et springbræt til at gennemføre reformer inden for blandt andet uddannelse, sundhed og social sikkerhed. Hun fremhævede især Indonesiens unge befolkning som en stærk fordel for landets økonomiske fremtid. Særligt den ringe uddannelseskvalitet ses dog ofte som en afgørende barriere for, at Indonesien kan fastholde væksten og nå det officielle mål om at blive et højindkomstland i 2045.
 

Arbejdsløshed grundet COVID-19

COVID-19-krisen har resulteret i en stigende arbejdsløshed, der ventes at ramme 7,5% i 2020 (mod 5,3% i 2019).

Bæredygtig genstart?

Et antal nye vedvarende energiprojekter, der finansieres af statsbudgettet, vil blive omstruktureret for at hjælpe med at håndtere COVID-19. Flere vedvarende energiprojekter, der var under opførelse, vil blive forsinket. Oprindeligt planlagt at være færdige i 2020, vil de sandsynligvis nu skubbes til 2021. Konkret drejer det sig bl.a. om Sokoria Geothermal Power Plant 5 MW i East Nusa Tenggara samt nogle PLN solcelleprojekter på Bali, der forventes forsinket 3-6 måneder. Til gengæld fastholder Ministeriet for Energi at to større geotermiske projekter Rantau Dadap Geothermal Power Plant 90 MW og Sorik Merapi Geothermal Power Plant 45 MW vil nå COD i 2020 som planlagt. Ligesom udrulning af ca. 800 små (bygnings)solcelleanlæg forventes etableret i 2020 som planlagt.

Forsinkelsen i opførelse af ny infrastruktur gælder også for de affaldsforbrændingsanlæg der var planlagt i 12 udvalgte indonesiske byer. Det er usikkert om fokus på alle 12 byer vil fortsætte i de kommende år, i.e. de dårligst performende byer kan risikere, at blive taget ud af programmet og eventuelt udskiftes med andre byer.
Store dele af det offentlige budget til fx Miljø- og Skovbrugsministeriet er blevet skåret ned til fordel for COVID-19 relaterede programmer. Nye miljøinitiativer og igangværende miljøarbejde forventes at blive påvirket negativt heraf.

Det koordinerende Ministerium for Søfart og Investeringer har også meddelt, at flytningen af hovedstaden til Øst-Kalimantan vil blive påvirket af pandemien. Der har endnu ikke været yderligere forhandlinger om projektets budget.

Imidlertid antages udsigterne til grønne investeringer på det mellemlange sigt fortsat at være positive. Der er opmærksomhed på, at fossilbaseret energi er påvirket af udsving i råvarepriser og behovet for transport af brændstof, mens kilderne til vedvarende energi allerede er tilgængelig i Indonesien. Desuden vil dette blive understøttet af et kommende præsidentielt dekret, der giver en klarere lovgivningsmæssig ramme og opstiller forpligtende mål for brugen af vedvarende energi i Indonesien. Ligeledes planlægges at indføre flere slags finansielle initiativer for VE-projekter, herunder midlertidig skatteundtagelse samt midlertidig fjernelse af importafgifter og VAT for maskiner og udstyr, der ikke kan produceres lokalt, i forbindelse med det præsidentielle dekret.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Indonesiens økonomiske vækst i 1. kvartal 2020 faldt til 2,97 %, mens landet oplevede det største fald siden 1998 i andet kvartal med en vækstrate på -5,3 %. Denne udvikling varsler et tungt scenarie for erhvervslivet på tværs af brancher. Især rejsebranchen og hotelbrancher har været hårdt ramt med et indledende fald på 90 % i salget, som dog er på vej op, og forventningen er at omsætningen vil ende med et samlet fald på 40 % for 2020. Luftfartsindustrien har skåret deres ruter med 50 %. Turismemagneten Bali har endnu engang udskudt åbningen for international turisme, og meldingen fra den indonesiske regering er, at man ikke skal regne med udenlandske turister før 2021, i stedet har man åbnet for indenrigsturisme, som normalt bidrager til knapt halvdelen af øens turistøkonomi. Også fødevareindustrien og detailbranchen har været ramt af de sociale distancepolitikker. Endvidere er beklædningssektoren den sektor, der har mærket den største effekt af COVID-19 (72 % fald i omsætning i 2. kvartal), efterfulgt af tekstiler og fodtøj . Derfor forventes danske virksomheder i ovennævnte sektorer at opleve et fald i omsætning og eksport. Salget i alle sektorer er dog under bedring siden genåbningen af samfundet. Inden for detailbranchen blev der eksempelvis registreret et lavere fald i salget på blot 12,3 % i juli måned sammenlignet med et fald på henholdsvis 17,1 % i juni og 20,6 % i maj. En undersøgelse fortaget af Bank Indonesia blandt virksomheder i juni måned viste desuden, at alle adspurgte forventede stigende salg resten af året.

Indonesien er fast besluttet på at fortsætte deres 'Ease of Doing Business'-plan og reagere på efterspørgselschok ved at stabilisere forbruget, opretholde investeringer og styrke handlen. Økonomisk stimulus til indonesiske industrier er en del af denne strategi. ADB forudsiger, at Indonesiens økonomi gradvist vil vende tilbage til sit tidligere vækstniveau i 2021, når eksport og investeringer genoptages i 2021.

Indenlandske udsigter afhænger af, hvor hurtigt og effektivt pandemien kommer under kontrol. Begrænsninger i sundhedsvæsenet sammen med udfordringerne ved at indføre social distancering vil forværre konsekvenser for den indonesiske økonomi med potentielt negative konsekvenser for efterspørgslen efter danske produkter og løsninger i nogle sektorer og muligvis større efterspørgsel efter danske produkter og løsninger i andre sektorer, primært inden for sundhedsområdet.
konomiske konsekvenser for erhvervslivet

 

Oplysningerne giver et øjebliksbillede og er ikke udtømmende, da landene – ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret på de links der er indsat. Det fremgår her på siden, hvornår oplysningerne senest er opdaterede.

Har du brug for yderligere rådgivning, kan du kontakte vores handelschef.

kontakt os Har du brug for covid-19 eksportrådgivning i indonesien?

Kontakt vores leder af handelsafdelingen her:

Loading...

    Eksporthjælp COVID-19 Genstart din eksport med hjælp fra den nye eksport- og investeringspakke

    En bæredygtig genstart af dansk økonomi, eksport og udenlandske investeringer vil være en absolut hovedprioritet for Udenrigsministeriet i 2020 og 2021. 
    Læs mere her om de nye initiativer og den nyoprettede hotline, der skal hjælpe danske eksportvirksomheder med at få ordrebøgerne fyldt.  

    Vil du have seneste nyt fra the trade council direkte i din indbakke?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart!

    Har du brug for eksport rådgivning i Frankrig?

    Kontakt vores leder af handelsafdelingen her:

    Loading...