Gå til indhold
De Forenede Arabiske Emirater

The Trade Council er stand-in på messe for danske Famobra

Den danske distributionsvirksomhed Famobra oplevede problemer i kølvandet af coronakrisen. De efterspurgte hjælp i Mellemøsten og tog kontakt til The Trade Council, som hjalp virksomheden ved at være boots-on-the-ground in regionen.
Virksomheden Famobra specialiserer sig i international distribuering af hurtigt omsættelige forbrugsvarer (fast-moving consumer goods) til alle kundesegmenter inklusiv engrossalg, lokale distributører og detailhandel. Famobra opererer i 40 forskellige lande verden over inklusiv Mellemøsten. Da coronakrisen ramte, løb flere danske virksomheder ind i problemer, da verden pludseligt lukkede ned forrige vinter. 

The Trade Council er stand-in på Gulfood 2021 i Dubai

Covid-19 umuliggjorde rejser på tværs af landegrænser, og det var derfor ikke muligt for Famobra at rejse til De Forenede Arabiske Emirater for at deltage i Gulfood 2021, som er verdens største årlige handelsmesse inden for fødevarer. 
Efter et udfordringsrigt år var det vigtigt for fabrikanter, købere og leverandører at sikre fremgang for industrien, og derfor var deltagelse i Gulfood 2021, som handelsfremmende platform, et vigtig redskab. 
Famobra tog derfor kontakt til The Trade Council i Dubai, som med sit lokalkendskab kunne yde rådgivning og assistance i Mellemøsten. The Trade Council assisterede virksomheden ved at agere som boots-on-the-ground til Gulfood 2021. Yderligere bistod The Trade Council til Famobras salg- og marketingsindsatser ved at facilitere møder og dialog med både eksisterende og potentielle kunder samt virtuelle møder med salgsteamet i både Danmark og Tyskland under Gulfood 2021-messen. 
quote ikon
”’Én specifik succes takket være jeres personlige hjælp, Yassmine, er, at vi kunne tiltrække en ny kunde fra Irak, der kun taler arabisk og vi ville ikke have været i stand til at få en aftale med ham uden din oversættelse. Vi kunne forbinde ham med en af vores importører i Dubai, og hans første container er i søen nu! Dette er virkelig en imponerende historie, der viser, hvor vigtigt det var at være repræsenteret af meget kvalificerede personer på vores stand, mens vi ikke kunne være til stede fysisk. Vi missede bestemt ikke en eneste chance, og resultaterne af denne Gulfood adskiller sig bestemt ikke meget fra de resultater, vi havde de sidste år, da vi fysisk var til stede i Dubai.”
Iris Bettina Kuhr Områdesalgschef hos Famobra

Et stort boost for Famobra

Den høje kvalitet blandt deltagerne på Gulfood 2021 samt virksomhedernes intentioner om at drive forretning var et stort boost for både branchen og Famobra. Samarbejdet med den danske repræsentation var en god oplevelse og har mundet ud i et meget succesfuldt projekt. The Trade Councils assistance hjalp Famobra med at generere leads og ordrer uden fysisk tilstedeværelse på Gulfood i Dubai. 
Famobra fortæller, at de er meget tilfredse med den service handelsrådgiveren Yassmine Aref Gadalla har ydet, og vil i fremtiden fortsætte samarbejdet med The Trade Council andre steder i verden.
quote ikon
”Jeg støtter fuldt ud Iris' kommentarer. Og ud over nedenstående transaktion er vi stadig i tæt kontakt med yderligere en meget interessant lead fra udstillingen.”
Ulrik Hansen-Christensen Commercial Manager hos Famobra

Vil du vide mere om dine eksportmuligheder i MENA-regionen?

Loading...