Gå til indhold
Tyskland

“Nu har vi en mand i Stuttgart”

Alusteel, der bl.a. arbejder med pladebearbejdning, har deltaget i The Trade Councils SBM+-program. Nu har de egen medarbejder i Tyskland og en helt ny tilgang til udvidelse på det tyske marked. 

Den danske virksomhed der bukker, laserskærer, forarbejder, overfladebehandler og monterer dele til produktionsflows, blev faktisk inviteret til SBM+-programmet (dengang under navnet Masterclass) uden at vide, hvad det var. Per Helmersen fra Alusteel forklarer, at ”vi har ikke været afhængige af det tyske marked, vi har ikke følt et behov for at udvide. Men så præsenterede muligheden sig, og vi ville se, om det var interessant for os. Og det var det. Det var fantastisk.”

Alusteel havde ikke andre forventninger end at lære noget nyt, men Per Helmersen blev overrasket over, hvor meget og hvor hurtigt han lærte.

quote ikon
"Det første, man lærer på en Masterclass (SBM+, red.), er, at det her er noget, der tager lang tid. Så det var så indgroet i alle os, der deltog i kurset, at da jeg ret hurtigt blev kontaktet af en person i Stuttgart, tænkte jeg bare: Okay, hvad? Det sker en gang ud af en million."
Per Helmersen Sales, Alusteel

SBM+ Sammen mod nye markeder

SBM+-programmerne er The Trade Councils tilbud, når flere virksomheder inden for samme sektor ønsker at få adgang til det samme marked. SBM+ tilbyder et strategisk grundlag for beslutningstagning, der kan guide din virksomhed med de første skridt mod eksport på skuldrene af en lokal vurdering af din forretningsmodel, feedback fra et rådgivende panel og indsigt fra et markedsbesøg.

SBM+-programmets struktur:

  • Workshop I – Kortlægning af nuværende forretningsmodel med Business Model Canvas-metoden (i Danmark)
  • Workshop II – markedsbesøg (på eksportmarkedet)
  • Workshop III – refleksioner (i Danmark)
  • Individuel feedback på forretningsmodel (i Danmark/virtuelt)
 

Skarpt blik udefra

Per Helmsersen understreger også, hvor værdifuldt det var at få kompetente folk uden for virksomheden til at se på forretningsmodellen. Udover selv at se på egen virksomhed, får virksomheder i SBM+-programmet også hjælp fra  et eksternt rådgivende panel, til at se på deres forretningsmodel. Per Helmersen forklarer, at ”de kom med nogle idéer til, hvad du eventuelt kunne gøre, og hvad du bør kigge på, hvis du ønsker at komme ind på det tyske marked. Der var gode tilbagemeldinger fra dem der var inviteret.”

Og at se på virksomheden med andre øjne virkede, fortsætter Per Helmersen: ”vi ændrede vores branding totalt, hvilket ingen havde forventet for et år siden, at vi ville bruge en masse penge på. Men det virker. Det gør det virkelig, og det er en af de ting, der gør virksomheden klar til at drive forretning i Tyskland. Hvis der er én ting, jeg tager med mig fra dette, er det at se på virksomheden med andre øjne.”

Per Helmersen har et klart råd til fremtidige virksomheder, der skal deltage i The Trade Councils SBM+-program: ”Man skal gå ind i det med åbne øjne, for der kan meget let gemme sig en mulighed, hvor man ikke forventer det. Det gjorde det for os, og det tror jeg også det kan for andre.”

Skal du også være med i SBM+? Kontakt

SBM+ giver virksomheder en strategisk tilgang til markedsmuligheder i Tyskland gennem en lokal vurdering af virksomhedens forretningsmodel. Programmet giver mulighed for at udvide den kommercielle tilgang til det tyske marked og udvikle en stærk go-to-market-strategi gennem interaktion med specialiserede lokale rådgivere fra The Trade Council og et rådgivende panel med erfaring på markedet.

Du kan læse mere her, skrive en mail til [email protected] eller kontakte en af vores rådgivere.

Loading...