Med The Trade Council mod en ny tilgang til det tyske marked
Nordic Wind Technology er en ledende virksomhed inden for "Wind Turbine Retrofit Solutions" og "Wind Turbine Controller Software", med partnere som Vestas og Siemens Gamesa, såvel som andre mindre og større aktører i den globale vindindustry.
Allerede før de tilmeldte sig The Trade Councils SBM+-program (dengang under navnet Masterclass), arbejdede Nordic Wind Technology på at komme ind på det tyske marked. Men de oplevede at stå over for en række udfordringer. Jørgen Kjærsgaard, CEO ved Nordic Wind Technologi, forklarer, at ”set fra vores perspektiv er Tyskland et udfordrende marked på grund af forsikringsselskaberne, certificeringen og den høje grad af tillid til løsningen. Derfor valgte vi denne Masterclass (SBM+, red) i Tyskland”.
Med deres deltagelse i SMB+-programmet fik de redskaber til at håndtere den udfordrende situation, men samtidig forblive tro mod deres forretningsmodel, siger Jørgen Kjærsgaard: ”Masterclass (SBM+, red) har ikke ændret den måde, vi arbejder på, men Masterclass (SBM+, red) har ændret vores tilgang til det tyske marked, hvilket betyder, at vi nu har en klar go-to-market-strategi.”
SBm+ Sammen mod nye markeder
SBM+-programmerne er The Trade Councils tilbud, når flere virksomheder inden for samme sektor ønsker at få adgang til det samme marked. SBM+ tilbyder et strategisk grundlag for beslutningstagning, der kan guide din virksomhed med de første skridt mod eksport på skuldrene af en lokal vurdering af din forretningsmodel, feedback fra et rådgivende panel og indsigt fra et markedsbesøg.
SBM+-programmets struktur:
- Workshop I – Kortlægning af nuværende forretningsmodel med Business Model Canvas-metoden (i Danmark)
- Workshop II – markedsbesøg (på eksportmarkedet)
- Workshop III – refleksioner (i Danmark)
- Individuel feedback på forretningsmodel (i Danmark/virtuelt)
"Vi udfyldte Business Model Canvas, og det var en god proces. Processen med advisory boardet (det rådgivende panel, red.) var også meget brugbar. Personligt føler jeg, at jeg fik nogle meget gode og værdifulde input fra det rådgivende panel."
At få nogen til at se kritisk på ens virksomhed er en mulighed, som Jørgen Kjærsgaard særligt opfordrer andre virksomheder til at afprøve: ”Du får mulighed for at udfordre advisory boardet (det rådgivende panel, red.) for at få mere information og værdi”.
Skal du også være med i SBM+? kontakt
SBM+ giver virksomheder en strategisk tilgang til markedsmuligheder i Tyskland gennem en lokal vurdering af virksomhedens forretningsmodel. Programmet giver mulighed for at udvide den kommercielle tilgang til det tyske marked og udvikle en stærk go-to-market-strategi gennem interaktion med specialiserede lokale rådgivere fra The Trade Council og et rådgivende panel med erfaring på markedet.
Du kan læse mere her, skrive en mail til [email protected] eller kontakte en af vores rådgivere.