Gå til indhold
Skotland

Healthtech virksomheden OTH fik adgang til det skotske sundhedsvæsen

På grund af ambassadens lange samarbejde med den skotske regering fik firmaet OTH mulighed for at profilere sin løsning over for det skotske sundhedsvæsen ved et officielt webinar, hvor den skotske regering var medarrangør.
OTH er en mindre dansk health tech virksomhed baseret i Aarhus. Den havde 8 ansatte i seneste regnskabsår og en omsætning på kr. 7,5 mio. OTH leverer en cloud-baseret platform, der gør det muligt for patienter at måle sundhedsdata i eget hjem ved hjælp af en app og dertilhørende måleinstrumenter. Patientens læge eller sygeplejerske kan herefter tilgå patientens data via en web portal og kan således følge patientens forløb og evt. yde behandling uden fysiske konsultationer.

OTH er stadig en ung spiller på det britiske sundhedsmarked. De har en enkelt installation i England, men endnu ingen i Skotland. Til trods for at både det engelske og skotske sundhedsvæsen går under betegnelsen National Health Service (NHS), har Skotland selvstyre ansvar og virksomhederne skal således sikre sig adgang i både Skotland og England for at dække det britiske marked.

DIGITAL SUNDHED I SKOTLAND

The Trade Council UK & Ireland har gennem flere år opbygget et samarbejde med den skotske regering om digitalisering af forskellige grene af den offentlige sektor og blev derfor i 2020 inviteret til at indgå i et partnerskab med den skotske regering. Formålet var at afholde et webinar om danske erfaringer med brug af teknologi i sundhedssektoren, som en del af en tech ’e-festivalen’ ”2020 Digital Health & Care Fest”.

Efter at have konsulteret Healthcare Denmark blev virksomheden OTH inviteret til at levere en case story under webinaret som også indeholdt faglige oplæg fra både dansk og skotsk side. Deltagerne bestod primært af regionale skotske NHS organisationer samt øvrige skotske stakeholders. På webinaret fik Open Telehealth således mulighed for at profilere sig selv både over for tilhørere fra det skotske sundhedsvæsen og over for de øvrige taler – og alt sammen med den troværdighed, det giver at den skotske regering var hovedafsender på webinaret.

dET FØRSTE SPADESTIK...

quote ikon
Vi har allerede kunder i UK, så vi ved at der et marked for vores produkter. Men på sundhedsområdet er UK i virkeligheden delt op på fire markeder og på et tidspunkt skal vi have taget hul på Skotland. Så det var meget nyttigt at få denne tidlige eksponering.
Henrik L. Ibsen CEO, OTH.IO

Der var andre internationale talere under 2020 Digital Health & Care Fest, men Danmark var det eneste land, der havde et dedikeret program-afsnit.

Øvrige talere under det danske programpunkt inkluderede:

  • Ruth Griffith, Strategic Planning and Commissioning, Digital Health, Long Term Conditions and Palliative Care, NHS Dumfries & Galloway
  • Martin Malcolm, Head of Public Health Intelligence & Information Services, NHS Western Isles
  • Alison Rovertson, Consultant Clinical Psychologist, NHS Western Isles
  • Anne Smetana, Deputy Director, Healthcare Denmark
  • Tina Archad Heide, Lead Digital Health and Diabetes, Steno Diabetes Centre

Kontakt os

Loading...