Gå til indhold
CASE

Danske Baettr sikrer en bæredygtig produktion af komponenter til vindindustrien i Indien

Baettr har med hjælp fra bl.a. det Grønne Strategiske Partnerskab med Indien bygget bro til det indiske marked og har netop etableret en fabrik til vindmøllekomponenter i Chennai.

Danske Baettr vil bidrage til Indiens hastigt accelererende grønne omstilling og har på under et år med støtte fra The Trade Council i Indien, Dansk Industri og Tamil Nadu Guidance etableret en ny fabrik i Chennai på over 20.000 kvadratmeter. Dermed sikres der bæredygtig produktion og dansk teknologi i en af verdens hurtigst voksende økonomier. 
Baettrs nyopførte fabrik i Chennai, Indien.
Den danske virksomhed Baettr støber komponenter til vindmøller og samarbejder med nogle af verdens største aktører inden for vindenergisektoren. Sammen med Vestas, Siemens Gamesa, GE og Envision er målet for Baettr at reducere produktionsomkostningerne og gøre vindenergi til verdens mest tilgængelige og efterspurgte energikilde.

om Beattr

Baettr har mere end 1100 ansatte fordelt på 6 forskellige lokationer – Danmark, Tyskland, Sverige, Kina og Indien. Med kunder såsom Vestas, Siemens Gamesa, GE og Envision producerer virksomheden årligt over 6000 komponenter til vindindustrien.

En bro fra Danmark til Indien

Baettr er et godt eksempel på, hvordan det Grønne Strategiske Partnerskab bygger bro mellem Danmark og Indien og sætter fart på den grønne omstilling. I samarbejde med de indiske virksomheder Wheels India og Sri Krishna åbnede Baettr virksomhedens nye fabrik i den indiske by Chennai den 25. april 2022. Her er det forventningen at beskæftige 400-500 ansatte og om 8-10 år udgøre 40% af virksomhedens samlede omsætning.

I 2020 omsatte Baettr for godt og vel DKK 1,5 mia., og der er planer om at investere i alt DKK 500 mio. i Indien. Baettr er således den største danske investering i den indiske vindindustri efter Vestas og er aktuelt den største investering for en dansk underleverandør. Baettr er et godt eksempel på en succesful dansk SMV, der vælger at etablere sig i Indiens vindenergiværdikæde, hvilket kan bane vejen for andre danske SMV'er og underleverandører.

Vil du vide mere?

Kontakt en af vores rådgivere.

Loading...