Christensen & Co. Viser vej, når der kommer til bæredygtighed og arkitektur i Nordamerika
Bæredygtighed i centrum
DTU Compute B324, Niels Bohr Bygningen, K.B. Hallen og DTU Life Science & Bioengineering Bygning B202 er blot få eksempler på de mange arkitektonisk smukke bygninger Christensen & Co har designet. Deres smukke ydre er dog ikke det eneste bygningerne har tilfælles. Arkitektfirmaet arbejder aktivt med FN’s Sustainable Development Goals, hvilket tydeligt kan ses i deres bygninger, som fremmer både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Denne unikke egenskab og praksis gør Christensen & Co. til en interessant spiller på det canadiske markedet.
Ligesom mange andre steder i verden har Canada oplevet en hurtigt urbanisering og de udfordringer, der følger med den store vækst. Med henblik på at imødekomme disse udfordringer har Canada investeret stort i infrastruktur og det har ført til en imponerende udvikling inden for blandt andet arkitektur og byggesektoren generelt. Samtidig har Canada de seneste år vedtaget flere politiske grønne tiltag og oplever tiltagende øget fokus på bæredygtighed. Derfor leder mange canadiske virksomheder efter partnere, der har erfaring med at implementere de ambitiøse nye grønne mål.
Danmark har allerede et stærk omdømme i Canada inden for arkitektur og bæredygtigt byggeri, og det var derfor oplagt for Christensen & Co. at kigge mod det canadiske marked.
Kendskab til det lokale marked
Selvom Canada ved første øjekast ikke er så anderledes end Danmark, er der dog både kulturelle og politiske forskelle, der kan være svære at navigere i. Derfor søgte Christensen & Co. rådgivning og støtte hos The Trade Council i Toronto, da de besluttede at afprøve det canadiske marked. The Trade Council er en oplagt tredjepart i samarbejdet mellem de canadiske og danske virksomheder - med deres indgående kendskab til det canadiske marked og neutrale position hjælper de med at bygge tillid og øge troværdigheden til de danske virksomheder.
The Trade Council kan assistere danske virksomheder fra start til slut. The Trade Councils langvarige tilstedeværelse i Canada giver de sektorspecialiserede rådgivere et stort kendskab og dyb forståelse for det canadiske marked og politiske landskab, tendenser og udvikling. Netop denne kombination gjorde det muligt at rådgive Christensen & Co. om de komplekse regulativer og nødvendige licenser som Canada kræver for at drive arkitektvirksomhed i landet.
Derudover har The Trade Council et stort netværk, en stor kulturel viden og forståelse for den canadiske kontekst. Som Christensen & Co. fortæller har The Trade Council været en stor hjælp med at finde og facilitere møder og kommunikation med de canadiske partnere, nedbryde kulturelle barrierer og formidle med fokus på den canadiske kontekst.
“Da vi besluttede, at vi ville afprøve det canadiske marked inden for vores segment, har vi haft utrolig stor glæde og udbytte af samarbejdet med generalkonsulatet og The Trade Council. Vi er blevet mødt med en stor forståelse for vores ambitioner og behov, og med skræddersyede løsninger til vores virksomhed og marked. Vi har fået støtte og vejledning til alt fra planlægning af møder med relevante bygherrer og potentielle samarbejdspartnere til hjælp med at afholde kursusforløb og til strategisk planlægning af vores indsats i Canada”