Gå til indhold

Corona information Danske eksportvirksomheders

adgang Til internationale hjælpepakker

Få et overblik over mulighederne for støtte og hjælp på de vigtigste danske eksportmarkeder

Verdenshandlen er under pres på grund af COVID-19 pandemien, hvilket også har vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheders muligheder for handel med udlandet. The Trade Council har derfor oprettet en COVID-19 Hjælpepakkeportal for at give virksomheder med aktiviteter i udlandet indblik i andre landes aktuelle hjælpepakker. Formålet er at bistå erhvervslivet med at afbøde de økonomiske skadevirkninger af COVID-19 udbruddet.

 

Danske ambassader på en række af de vigtigste markeder for dansk eksport har indsamlet informationer om landenes forskellige lovgivning og støttetiltag, der kan komme danske eksportvirksomheder med datterselskaber i udlandet til gode. Oplysningerne omfatter bl.a. adgang til økonomisk støtte, muligheder for kompensation til lokalansatte eller ændrede regler for at transportere varer, tjenester eller medarbejdere på tværs af landegrænser. Herudover er der også samlet information om de omfattende støttetiltag, der er gennemført på EU-niveau for at holde hånden under den europæiske økonomi og være med til at håndtere det økonomiske chok, som er opstået på tværs af EU’s medlemslande, som følge af COVID-19-krisen.

 

COVID-19 Hjælpepakkeportalen kan du undersøge forholdene nærmere på de vigtigste danske eksportmarkeder: USA, Kina, nabolandene samt andre EU-lande. Oplysningerne giver et øjebliksbillede, men er ikke udtømmende, da landene  - ligesom Danmark – løbende tilpasser indsatsen i lyset af situationen. 

 

Informationerne på disse sider og de mange målrettede links til de enkelte landes egne hjemmesider kan forhåbentlig hjælpe din virksomhed godt videre med afklaring af spørgsmål. Hvis du har brug for yderligere rådgivning kan du finde kontaktoplysninger til vores handelschef i det pågældende land på hver enkelt markedsside. Du har også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbrev fra Trade Council for at holde dig opdateret på markedsmuligheder.

 

Find dit eksportmarked og klik dig ind for at få yderligere informationer om din virksomheds muligheder for støtte i denne svære tid.

Find dit eksportmarked

Vil du have seneste nyt fra the trade council direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart.